Jagten på et russisk spøgelse: Hvem står bag Matrjosjka-netværket? | Udland | DR

Der hænger et særligt spøgelse over Europa.

Det er usynligt, men placerer ifølge flere efterretningstjenester vilde løgnehistorier ud over sociale medier. Beskylder politikere for pædofili, drab og sex. Forsøger at efterligne seriøse medier for at virke troværdige.

En påvirkningskampagne, der angiveligt kan forbindes til Rusland, som bliver jagtet af journalister, forskere og ikke mindst efterretningstjenester.

På DR Verificerer kalder vi det spøgelset, fordi, det er så svært at få hold om. Det går under navnet 'Matrjosjka', men kaldes også Storm15-16 (eller Storm-1679) og Operation Overload.

Matrjosjka så dagens lys i september 2023 ifølge det franske statslige organ Viginum, der skal bekæmpe misinformation i landet. Og i en rapport fra juni 2024 beskriver de, at mellem 50-150 "enheder" eller personer systematisk har været mål for påvirkningskampagner.

Kampagnerne har været mest udbredt i vestlige lande, men ifølge Viginum har der også været spor efter kampagner i Sydamerika, Asien og i Afrika.

Den tyske indenrigsefterretningstjeneste (BfV) beskriver Matrjosjka som aktiv i forbindelse med tyske valg i 2025, tidligere i år og især i denne måned, hvor der er delstatsvalg.

Siden juni har Institut for Strategisk Dialog i Tyskland (ISD) identificeret 250 falske opslag på sociale medier, primært X, som de vurderer, at Matrjosjka-netværket står bag . En voldsom stigning i forhold til det, de har set ved tidligere valg.

I Sverige gav statsminister Ulf Kristersson for nylig Rusland skylden, da falske historier om, at han skulle have forbindelser til handel med stoffer og pædofile netværk begyndte at florere på sociale medier.

Den tidligere franske premierminister og nuværende præsidentkandidat Gabriel Attal har været hovedperson i en række falske historier op til senatsvalget i Frankrig den 27. september.

Derudover mener Institut for Strategisk Dialog, at netværket prøvede at påvirke valgene i Moldova og Armenien.

Vi har spurgt PET, om de under det danske Folketingsvalg så lignende påvirkningskampagner. Det afviser de.

ISD, BfV og Viginum mener, at netværket står bag anonyme profiler og AI–bots på sociale medier, der laver opslag med falske historier om myndigheder eller politikere, der så spredes af en anden eller flere bots.

Ifølge Viginums rapport prøver de falske profiler at skabe opmærksomhed omkring historierne ved at tagge medier og journalister i deres opslag. Opslagene efterligner etablerede medier i udseende.

Viginum og ISD beskriver, hvordan opslag, der bliver set af meget få mennesker, pludselig har 100.000 visninger. Andre gange kan de se, at opslagene ikke bliver set mere end nogle hundrede gange.

Men ifølge Pablo Maristany De Las Casas, analytiker ved ISD, er det ikke sikkert, at det er rigtige mennesker, der har set og kommenteret opslagene.

Netværkets metode har ifølge ISD ikke ændret sig meget de seneste år.

• Op til de tyske delstatsvalg har vi dog set, at de går efter selv små kandidater. Det er nyt, og det er bekymrende, siger Pablo Maristany De Las Casas til DR Verificerer.

Viginum, BfV og ISD mener, at netværket har forbindelser til Rusland, og de peger også på, at netværkets overordnede motiv minder om Ruslands mål om at skabe splid i vestlige lande.

Viginum skriver, at man tidligere har set profiler på pro-russiske Telegram-kanaler sprede falske historier og politisk indhold, og at det minder om den måde, Matrjosjka-netværket arbejder på.

Men alle tre understreger, at der på nuværende tidspunkt ikke er håndfaste beviser på, at en statslig aktør - som den russiske stat - er involveret i påvirkningskampagnerne.

Det er svært, for med AI og avancerede sprogmodeller har det aldrig været nemmere at sætte gang i en ny kampagne eller oprette nye profiler.

• At kigge efter statsdrevne påvirkningskampagner på sociale medier er som at lede efter en nål i en høstak, forklarer Yevgeniy Golovchenko, adjunkt på statskundskab på Københavns Universitet og forsker i international sikkerhed og hybridkrigstrusler.

• Selvom tech-giganterne har de bedste værktøjer til at fjerne de falske profiler – og de fjerner millioner hver måned - vil de aldrig kunne fjerne det helt. Der er et teknologisk kapløb mellem dem og dem, der laver kampagnerne.

DR Verificerer har set, at flere falske opslag omkring det tyske delstatsvalg og det svenske valg er blevet fjernet, men først efter, at de har ligget ude i op til flere dage.

Tech-giganterne spiller også en rolle i forhold til, hvorfor det er så svært at finde ud af, hvem spøgelset egentlig er.

• For at kunne knytte falske profiler til eksempelvis en statsaktør hurtigt, kræver det adgang til metadata, vi ikke har, eller som er meget svært at få fat i. Tech-giganterne har enten ikke lyst – eller vil ikke – dele data med journalister eller forskere. Vi kan se, at det ikke er en høj prioritet for selskaberne at stoppe de her profiler, siger Yevgeniy Golovchenko og fortsætter:

• Og hvis man skal gøre mere for at bekæmpe netværkerne, kræver det, at tech-giganterne selv begynder at prioritere opgaven mere, eller er mere villige til at give metadata under kontrollerede forhold, så andre kan undersøge profilerne og kontoerne bag.