Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

'Respektløse' influencere får kritik for opførsel ved US Open | Tennis | DR
September 4, 2026Opinion

'Respektløse' influencere får kritik for opførsel ved US Open | Tennis | DR

3 min readNo likesNo comments

'Respektløse' influencere får kritik for opførsel ved US Open | Tennis | DR

En frustreret herre kniber øjnene sammen, mens han begraver sit ansigt i sin venstre hånd som reaktion på dét, der udspiller sig bag ham.

Bag den omtalte tilskuer, der havde indløst sin billet for at se verdensklassetennis ved det igangværende US Open, er en gruppe på over 10 influencere i gang med at optage en højlydt hilsen til deres følgere.

Videoen af de såkaldte content creators er gået viralt og har udløst en ophedet debat. Op mod 100 influencere er nemlig inviteret til US Open anno 2026, men flere spillere har undervejs i kampe oplevet at blive forstyrret af lys og lyd fra tilskuerrækkerne.

I sin førsterundekamp var den japanske grand slam-vinder Naomi Osaka ved at serve, da en gruppe tændte et selfie-lys, hvilket fik dommeren til at give dem en reprimande.

  • Jeg synes selvfølgelig, at hvis man kommer til en sportsbegivenhed, så skal man respektere sporten. Det er almindelig høflighed at sætte sig ind i sporten - især i etiketten og de uskrevne regler, sagde Naomi Osaka på et pressemøde ved US Open.

Bevares, det kan bestemt være en god ting at udbrede sporten til endnu flere mennesker, og her kan US Opens greb være effektivt, uddyber verdensranglistens nummer 13. Det må bare ikke gå ud over spillerne.

  • Det skal håndteres meget bedre, især i en situation som min kamp i første runde, sagde Naomi Osaka.

De to influencere Meg Radice og Audrey Jongens, der sammen styrer Instagram-profilen The VIP List , var blandt de inviterede til US Open, men har siden beklaget sig over, at de fik frataget deres billetter. Ifølge de to amerikanere skete det, fordi de i en video kom til at filme deres akkreditering, hvilket ikke er tilladt.

Ligesom Naomi Osaka kan amerikaneren Jessica Pegula, nummer tre på verdensranglisten, også sagtens se fordele i at invitere influencere til US Open og andre store sportsbegivenheder. Men der er en grænse.

  • Det er svært, når man ser videoer, hvor de tager billeder og bruger selfie-lys. Der står folk nede på banen og forsøger at præstere. Det er deres karriere og deres arbejde. Det virker en smule respektløst, sagde Jessica Pegula på et pressemøde.

Ifølge Jacob Holst Mouritzen, der er livsstilsekspert fra 'Kender Du Typen?', skal US Open og andre store sportsarrangører dog passe på. For selvom det grundlæggende er "superklogt" at benytte influencere som en del af sin marketingsstrategi, kan grebet også give bagslag.

  • Lige nu er det med afstand den mest effektive måde at skabe den kulturelle hype , som alle events gerne vil have, fordi man gerne vil skabe fornemmelsen af, at lige netop deres begivenhed er stedet, hvor alle de seje er. Den slags er voldsomt værdifuldt i den oplevelsesøkonomiske verden, vi alle lever i lige nu, siger Jacob Holst Mouritzen.

  • Udfordringen opstår, når influencer-branchens til tider teatralske og udadvendte optræden støder sammen med den mere tilbagelænede og underspillede kultur samt arv, man for eksempel ser i tennis og ved US Open.

Jacob Holst Mouritzen, der er medstifter og partner i konsulenthuset Holst Mouritzen, understreger, at der ikke skal herske tvivl om, at influencere og content creators for længst har etableret sig som en del af den nye medievirkelighed.

Nogle af de største har et "længere reach " end de mere klassiske medier, hvorfor ledelsen bag Vuelta a España for eksempel hyrede streameren Erola Jons til at interviewe ryttere så som Tadej Pogačar undervejs i det spanske etapeløb.

Derfor er det helt nødvendigt at benytte sig af influencere, streamere og content creators, når man som US Open vil nå ud til flest muligt, men som de førnævnte eksempler afslører, kan planen dog også skabe negativ opmærksomhed.

US Open havde for eksempel gjort klogt i at tænke mere over, hvilke typer influencere turneringen inviterede, ligesom grand slam-ledelsen burde have uddannet dem bedre i, hvordan man forholder sig undervejs i en kamp, mener Jacob Holst Mouritzen.

  • Normalt vil min pointe være, at du skal være meget lidt bange for dårlig omtale, fordi al omtale er god omtale, som Simon Spies sagde. Men det gælder kun, så længe du har et godt produkt. Det har US Open, men deres problem er, at hvis de mennesker, som reelt set er deres primære tenniskunder, slår sig på kulturen, som influencerne appelerer til, siger han.

  • Så kan det ende med, at influencerne skaber en masse opmærksomhed til nogle mennesker, som alligevel ikke kommer til turneringen, men samtidig mister noget af det reelle publikum. Det er absolut farligt, og det vil jeg aldrig anbefale nogen, for det er aldrig klogt at jagte nye kunder på bekostning af dem, du har i forvejen.

sportus-openpolitik

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy