
Behov for 100 medarbejdere på ny Danish Crown-fabrik udfordrer jobcenter | Nyheder | DR
Behov for 100 medarbejdere på ny Danish Crown-fabrik udfordrer jobcenter | Nyheder | DR
Det er en vanskelig opgave at skaffe 100 medarbejdere til en ny Danish Crown fabrik i Vejen .
Det har de konstateret hos Jobcenter Vejen, som derfor har afholdt informationsmøde i dag om arbejdet på fabrikken i samarbejde med slagterivirksomheden, fortæller leder af jobcentret Steen Aldenborg.
På den nye fabrik skal de kommende medarbejdere efter planen udbene 60.000 grise om ugen, og det er en stor opgave at finde de rette folk, siger Steen Aldenborg.
- Arbejdet kræver fysisk robusthed og udholdenhed. Man skal arbejde i kølige temperaturer, som de færreste er vant til, siger han.
Jobcentret søger derfor også arbejdskraft uden for kommunegrænsen, oplyser jobcenterlederen.
Flere hundrede turister og rejsende er savnet, efter voldsomme oversvømmelser ved Bhote Koshi‑floden langs grænsen mellem Nepal og Tibet.
Det skriver Nepals turiststyrelse i en opdatering på X . Den foreløbige opgørelse baseret på oplysninger fra turist- og rejsebureauer viser, at i alt 384 turister er savnet i området.
291 af dem er udenlandske statsborgere, mens 93 er fra Nepal. Turiststyrelsen oplyser, at de "arbejder på at bekræfte" disse personers opholdssted og sikkerhedsstatus.
DR Nyheder arbejder på at få en kommentar fra Udenrigsministeriet om situationen.
Oversvømmelsen ramte tidligt onsdag i Rasuwa, nord for Nepals hovedstad Kathmandu. Mindst 17 personer er meldt dræbt, mens landsbyer er blevet skyllet væk og veje, broer og vandkraftprojekter er blevet beskadiget.
Ifølge Nepals udenrigsminister Shishir Khanal tyder de foreløbige oplysninger på, at et jordskælv ramte området omkring klokken 08.37 lokal tid.
Ifølge Shishir Khanal skulle jordskælvet have udløst en lavine, som så førte til lynoversvømmelser. Han understreger, at man stadig arbejder på at verificere oplysningerne.
Der er tale om hvidvask for over 100 millioner kroner og momssvig for 24 millioner kroner, oplyser politiet.
Thomas Egebo stopper som administrerende direktør i det statslige energiselskab Energinet efter otte år i rollen.
Det skriver Energinet i en pressemeddelelse .
Søren Dupont Kristensen, der er den nuværende driftsdirektør, konstitueres i rollen, mens der ledes efter en permanent arvtager.
Energinet skriver, at ændringen på topposten sker på et tidspunkt, hvor selskabet står over for flere store opgaver, herunder udbygningen af transmissionsnettet og den begrænsede netkapacitet.
- Det stiller nye og større krav til Energinets ledelse og eksekveringskraft, lyder det.
Bestyrelsen i Energinet vurderer på den baggrund, at der er behov for en anden profil i rollen som administrerende direktør.
Energinet står for at udbygge centrale dele af det danske elnet, men har ikke gjort det hurtigt nok, hvilket har vakt udbredt kritik fra blandt andet Rigsrevisionen.
En ny undersøgelse viser, at mange unge mener, at danske unges alkoholforbrug er for højt. På Københavns Professionshøjskole har man droppet alkoholen i studiestarten, så introdagene, legene og alt, hvad det indebærer foregår uden fokus på at drikke. Og det falder i god jord hos de studerende, der lige er startet.
Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) søger vidner til en sag fra Haderslev, hvor politiet søndag skød en 24-årig mand i benet.
I den forbindelse beskriver Politiklagemyndigheden nu, at der er tale om to episoder, hvor politiet afgav skud. Først skød politiet på Ribe Landevej. Lidt efter blev der skudt nær krydset mellem Moltrup Landevej og Norgesvej/Lænkebjerg, oplyser DUP til Ritzau.
Det var ved sidstnævnte episode, at den 24-årige blev ramt. Episoderne fandt sted i tidsrummet fra cirka klokken 09.40 til 09.55.
Det er uvist, hvad der var baggrunden for biljagten. Vidner kan henvende sig til DUP på telefon eller mail.
Politiklagemyndigheden har til opgave at efterforske sager mod politiet. Det gælder blandt andet episoder som denne, hvor politiet har skudt en borger.
Et flertal i byrådet i Svendborg har givet grønt lys til at opføre et badehotel på Østfyn med plads til 312 gæster.
Her i bloggen får du seneste nyt fra dansk og international fodbold i dag.
Manden blev fundet død i Gudenåen i begyndelsen af ugen.
Reklamestuntet har ifølge politiet både skabt utryghed hos borgerne og travlhed for politiet.
Ukraines befolkning forsvinder hurtigere end nogensinde. Det efterlader landet med to alvorlige problemer, mener forsker.
Den britiske skuespiller Kit Harington, der især er kendt for sin rolle som Jon Snow i 'Game of Thrones', skal spille den sleske troldmand Glitterik Smørhår i HBO's kommende Harry Potter-serie.
- Han er en af mine yndlingskarakterer. Så at få tilbudt at spille ham er en sand drøm, siger Harrington til mediet Collider .
Oprindeligt var X-Men-stjernen Nicholas Hoult ellers annonceret til rollen, men han måtte melde fra på grund af problemer med at få kalenderen til at gå op, skriver The Guardian .
Glitterik Smørhår kommer først på banen i sæson to af serien, som er baseret på JK Rowlings bog 'Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer'. Optagelserne begynder dette efterår.
HBO har planlagt syv sæsoner - en for hver bog. Den første får premiere til jul.
Ekslandsholdsspilleren Allan Lund Nielsen skal betale 5,5 millioner kroner i skattelysag, lyder byretsdom.
Et transportfly fra USA til Moskva blev set på flydata i går.
Kræftens Bekæmpelse har endnu engang kortlagt de unges alkoholvaner.
Opdateret klokken 10.55 med nyt dødstal.
En voldsom pludselig oversvømmelse har ramt Nepal, hvor landsbyer er blevet skyllet væk, mens veje, broer og vandkraftprojekter er blevet beskadiget.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters. Mindst otte personer meldes dræbt.
Særligt områderne Syapru Besi og Timure i det bjergrige distrikt Rasuwa, hvor der bor omkring 50.000 mennesker, er blevet hårdt ramt. Folk, der bor langs bredden af Bhote Koshi‑floden, opfordres til at søge mod højereliggende områder.
-
Vi har rapporter om, at landsbyer og anlægsprojekter er blevet skyllet væk, siger distriktsadministrator Narendra Pariyar til Reuters.
-
Der kan være store tab af liv eller ejendom. Men det kan jeg ikke sige med sikkerhed nu.
Premierminister Balendra Shah siger, at redningshold samt politi og militær er blevet sendt af sted for at hjælpe med indsatsen.
I en video delt på iransk stats-tv bliver der delt detaljer, der kan føre en 'helt tæt ind på livet' af Barron Trump.
I musikbyen Nashville i Tennessee strømmede folk til 'Walk of Fame' for at lægge blomster og mindes Dolly Parton. To unge kvinder fortæller, hvad den kvindelige countrysanger har betydet for deres liv.
Midttrafiks direktør kalder et af eksemplerne "utilgiveligt". Ifølge flexselskabet er en administrativ medarbejder afskediget.
Svensk politi har anholdt endnu en mand, som er mistænkt for medvirken til mord og medvirken til forsøg på mord på Brinellskolen i Fagersta den 21. august.
Det skriver det svenske medie SVT .
Senest klokken 12 i morgen skal anklageren beslutte, hvorvidt manden skal begæres varetægtsfængslet eller løslades. En 18-årig er allerede varetægtsfængslet, mistænkt for mord og forsøg på mord.
En 17-årig pige blev dræbt, og tre teenagedrenge blev såret ved hændelsen, hvor en mand med sværd angreb gymnasiet i sidste uge.
Tidligere stod der, at kufferterne ifølge Viaplay er blevet sat op udvalgte steder med politiets vidende og godkendelse. Viaplay har sidenhen rettet deres udtalelse, da de ikke havde fået en egentlig godkendelse.
Tirsdag aften rykkede politiet ud til Nørreport Station i København, fordi flere havde kontaktet dem på grund af utryghed.
Årsagen var en efterladt kuffert med ledninger stikkende ud af, men i virkeligheden var der ingen grund til bekymring.
- Det var en hændelse omkring et reklamestunt i form af 'Robinsons' forpulede kufferter, siger vagtchef hos Københavns Politi, Nicolai Ullits, til TV 2.
Kufferten er en af flere, der er opstillet i byen i forbindelse med en ny sæson af Viaplay-programmet 'Robinson Ekspeditionen'.
Men fordi den havde været udsat for hærværk, stak der ledninger ud af siderne på den, hvilket fik den til at se suspekt ud.
Politiet afspærrede kortvarigt området og ammunitionsrydningstjenesten blev ikke tilkaldt.
Viaplays kommunikationschef Emil Frederik Johnsen siger til DR, at kufferterne er blevet sat op udvalgte steder med politiets vidende.
- Der er nogle ballademagere, der har fundet en Robinson-højttaler, ødelagt den og flyttet den til Nørreport.
Mindst 14 spædbørn har mistet livet i Pakistans hovedstad, Islamabad, efter at der udbrød brand på et hospital.
Det siger Aneeza Jalil, der er talsperson for hospitalet, til BBC .
Branden brød ud på tredje sal i mor-barn-afdelingen på Pakistan Institute of Medical Sciences, som er et af byens vigtigste statslige hospitaler. Den er nu under kontrol.
Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, har udsendt en udtalelse, hvor han udtrykker "dyb sorg og oprigtig beklagelse" over hospitalsbranden.
Premierministeren har pålagt myndighederne at "gennemføre en øjeblikkelig undersøgelse".
Fra Instagram-chef lød det tirsdag i retten, at han ikke har opfordret medarbejdere til at skjule noget.
Styrelsen for Samfundssikkerhed lancerer i samarbejde med Børns Vilkår, Red Barnet og Røde Kors syv råd til, hvordan voksne kan tale med børn om kriser og bekymringer.
- Som mor og minister er jeg både glad og stolt over, at vi med syv konkrete råd kan hjælpe forældre, pædagoger, lærere og generelt voksne til en god samtale med børn i denne urolige tid, siger ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Lisbeth Bech-Nielsen (SF), i en pressemeddelelse.
De syv råd skal "hjælpe børn og unge med at finde ro i al den information, de møder - for eksempel på sociale medier, i skolegården og på internettet".
Du kan læse mere om rådene her .
Om ganske kort tid får 45 kommuner besked på, om de får en økonomisk håndsrækning fra en pulje til særligt vanskeligt stillede kommuner. I år har de søgt om rekordmange penge.
Tre inspektionsskibe ligger til kaj i Frederikshavn. Det sidste har været på øvelse i Canada, men Forsvaret mener ikke, der har været en risiko.
Nike afsøger mulighederne for en intelligent sko. To førende forskere ser dog fortsat stort potentiale i de nuværende supersko.
En 25-årig mand er tirsdag aften blevet stukket med kniv på Gammel Køge Landevej i Brøndby Strand.
Det oplyser Jannich Stæhr, der er vagtchef ved Københavns Vestegns Politi.
Politiet vil gerne tale med eventuelle vidner til knivstikkeriet.
- Vi har været derude i nogle timer. Vi har afhørt nogle personer, men skulle man have set noget, så må man gerne ringe 114, siger Jannich Stæhr.
Manden er stukket omkring armen og er ifølge politiet uden for livsfare. Vagtchefen ved ikke, hvor mange gange den 25-årige er blevet ramt.
- Vi kommer hurtigt frem til stedet, hvor vi finder en person, som er ramt af knivstik i forbindelse med en uoverensstemmelse. Det er for tidligt at sige, hvad der er sket, siger han.
Politiet fik anmeldelsen om knivstikkeriet klokken 21.41.
Fire personer er blevet dræbt, efter USA har angrebet en båd i Caribien, hvor de mener, at de fire dræbte var "narkoterrorister".
Det skriver USA's sydlige militære kommando Southcom på X .
- Bekræftede efterretninger afslørede fartøjets aktive involvering i narkosmugling.
USA har siden september 2025 angrebet formodede narkobåde, og flere end 210 mennesker har ifølge Reuters mistet livet i USA's angreb i Caribien og den østlige del af Stillehavet.
USA har ikke umiddelbart fremlagt nogen definitive beviser for, at der er tale om såkaldte narkoskibe, og Human Rights Watch, Amnesty International samt uafhængige FN-eksperter har betegnet dem som ulovlige, mens USA ser det som et led i USA's krig mod narkokarteller, de mener udgør en direkte trussel mod landet.
Tidligere landsholdspiller Allan Lund Nielsen vil anke til landsretten, oplyser advokat.
Knap 4,9 ton lægemiddelstoffer ender i havet hvert år, lyder det i beregninger fra Tænketanken Hav.
Dronningen af countrymusik efterlader sig mere end bare et bugnende musikkatalog. Dolly Parton vil også blive husket for sine fyndige og skarpe udtalelser.
Siden den republikanske senator Lindsey Graham pludseligt døde i midten af juli, har hans søster, Darline Graham, varetaget opgaven som senator for South Carolina.
Nu er Darline Graham også kommet et skridt nærmere til at blive valgt til embedet.
Hun vandt i nat primærvalget om at blive den republikanske kandidat frem mod midtvejsvalget i november, hvor der formelt skal vælges en ny senator.
Graham tog sejren med 52,4 procent af stemmerne. Modkandidaten Ralph Norman fik 47,6 procent af stemmerne.
- Jeg savner stadig Lindsey hver eneste dag, og der er stadig et stort tomrum i mit hjerte. Men jeg ved, at han ser ned på os lige nu og er meget stolt af alle her i lokalet, sagde hun efter valgsejren.
Darline Graham havde fået offentlig opbakning af præsident Donald Trump frem mod primærvalget, og ifølge hende viser sejren, at støtten til præsidenten stadig er stor i South Carolina.
Fra fredag morgen frem til lørdag morgen ventes der kraftig regn, der også kan være med torden.
Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i et varsel på sin hjemmeside natten til onsdag.
Varslet gælder fra fredag klokken 08.00 og 24 timer frem, hvor der kan falde mellem 30 og 50 millimeter regn, lyder det.
På seks timer kan der falde over 24 millimeter.
Det er ifølge DMI endnu usikkert, hvilke dele af landet der vil få de største nedbørsmængder.
- Men på nuværende tidspunkt indikerer prognoserne, at det er i den centrale og vestlige del af landet. Dette kan dog sagtens ændre sig i de kommende prognosekørsler, lyder det i nattens varsel.
DMI holder øje med situationen og vil komme med en opdatering, fremgår det videre.
Dolly Parton døde tirsdag efter en kort kamp mod kræft.
Det oplyser den legendariske countrystjernes talsperson, Marcel Pariseau, til CNN .
- Efter modigt at have kæmpet en kort kamp mod kræft forlod Dolly i dag livet på Jorden på Vanderbilt-Ingram Cancer Center i Nashville, Tennessee, omgivet af sine nærmeste, lyder det i en udtalelse.
Dolly Partons nevø, Bryan Seaver, oplyste tidligere tirsdag, at den 80-årige countrystjerne var død fredeligt i Nashville.
Det er første gang, at det er kommet frem offentligt, at Dolly Parton havde kræft.
To personer er kommet lettere til skade, efter at der tirsdag aften er udbrudt brand i en beboelsesejendom i Vanløse.
Det oplyser Københavns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden er brudt ud på Hanebred, hvor beboere fra flere lejligheder er blevet evakueret.
- Brandvæsnet arbejder fortsat på stedet. Vi henstiller til, at beboere i området holder vinduer og døre lukket, skriver politiet klokken 23.08.
Branden påvirker også trafikken i området. Der er således spærret af ved Jydeholmen og Ålekistevej, mens busser er blevet omlagt.
Politiet opfordrer derfor trafikanter til at finde alternative ruter.
Mindst 47 mennesker blev dræbt, og flere end 50 bortført, da bevæbnede mænd søndag angreb et område nær Haitis hovedstad, Port-au-Prince.
Det oplyser FN tirsdag ifølge nyhedsbureauet AP.
Angrebet fandt sted i Kenscoff i bjergene over hovedstaden og menes at være en af de største massebortførelser i Haiti i de senere år.
Nu truer en bandeleder med at slå gidslerne ihjel, hvis bandemedlemmer kommer til skade, mens myndighederne forsøger at genvinde kontrollen over området.
- Hvis nogen af vores soldater bliver såret, dræber jeg dem allesammen, siger bandelederen i en video på sociale medier ifølge AP.
Blandt de mindst 47 dræbte er fem børn.
FN's generalsekretær, António Guterres, fordømmer tirsdag angrebet og oplyser, at 22 af ofrene angiveligt blev henrettet på et kirkeområde, hvor de havde søgt tilflugt.
Her i bloggen får du seneste nyt om dansk og international tennis i dag.
Dolly Partons mange talenter sendte hende langt ud over countryverdenens grænser, siger kulturjournalist.
Det er knap tre måneder siden, at det danskproducerede James Bond-spil '007 First Light' kom på markedet.
Siden da er fire millioner eksemplarer solgt. Det oplyser producenten bag spillet, IO Interactive, på sin hjemmeside.
Ifølge spiludvikleren gør det spillet til et af årets "hurtigst sælgende spil".
Det tog ifølge Ritzau syv år og kostede 1,3 milliarder kroner at udvikle spillet.
Da det landede, var anmelderne i svime. Det kan du læse mere om her.
Forud for Det Internationale Polarår og i lyset af øget politisering af forskningsområdet i Arktis bør Rigsfællesskabet rykke tættere sammen i bussen, mener Forum for Arktisk Forskning. Flere ordførere bakker op.
Lego har solgt produkter for mere end nogensinde før i første halvdel af et regnskabsår - nemlig astronomiske 41,9 milliarder kroner. Det er over syv milliarder kroner mere end samme periode sidste år, som også var rekord. Og en del af Legos succes skyldes, at der også er flere og flere voksne, der køber det danske legetøj.
Her i bloggen får du seneste nyt fra dansk og international håndbold i dag.
Handelskrigen imellem Canada og USA har nået nye højder. Nu vil Canada svare igen på Trumps told, "dollar for dollar."
Ifølge DR's politiske korrespondent er debatten om en præst i Folketinget en politisk cocktail, der for alvor kan få følelserne i kog.
Hollywood-stjernen Anthony Hopkins udgiver sit første album som 88-årig, men danske Phillip Faber er ikke imponeret.
Dronningen af country er død. Dolly Parton blev 80 år.
Det svenske friluftsmærke overvejer retslige skridt, hvis ikke Sverigedemokraterne ændrer sin skrifttype.