Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

July 22, 2026News

Rigspolitiet udbyder rammeaftale om SINE-radioudstyr – BeredskabsInfo

2 min readNo likesNo comments

Rigspolitiet udbyder rammeaftale om SINE-radioudstyr – BeredskabsInfo

Rigspolitiet har sendt en ny rammeaftale om levering af standardradioudstyr og tilbehør til SINE-terminaler i udbud. Aftalen har en anslået værdi på 16 mio. kr. og en maksimal værdi på 21 mio. kr. og skal sikre leverancer til politiet og øvrige myndigheder, der anvender det landsdækkende SINE-radionet.rigspo

Rigspolitiet har offentliggjort et udbud af en fireårig rammeaftale om levering af standardradioudstyr og tilbehør til SINE-terminaler. Den kommende aftale omfatter både radioer og tilhørende udstyr til det digitale beredskabsnet, som anvendes af blandt andet politiet, beredskaberne og Styrelsen for Danmarks Fængsler. Rammeaftalen indgås med én leverandør.

Kontraktens anslåede værdi er 16 mio. kr., mens den maksimale værdi er fastsat til 21 mio. kr. Beløbsrammen skal dække Rigspolitiets løbende behov for standardradioudstyr og tilbehør i de kommende fire år.

Den vindende leverandør skal levere standardradioudstyr og tilbehør til SINE-terminalerne gennem hele aftaleperioden. Udbuddet omfatter de produkter, der er beskrevet i kravspecifikationen, og der skal indleveres vareprøver sammen med tilbuddet.

Rammeaftalen gennemføres også på vegne af Styrelsen for Danmarks Fængsler, som får mulighed for at købe ind via aftalen.

Tilbuddene bliver vurderet ud fra det økonomisk mest fordelagtige tilbud, hvor kvalitet vægter 60 pct., mens prisen vægter 40 pct.

Tilbudsgiverne skal samtidig opfylde de krav til dokumentation, egnethed og erfaring, der fremgår af udbudsmaterialet.

SINE er Danmarks landsdækkende digitale radionet til sikker kommunikation mellem blandt andet politiet, redningsberedskaber, ambulancetjenester, fængsler og andre myndigheder med beredskabsopgaver. Standardradioudstyr og tilhørende udstyr er en central del af den daglige kommunikation på nettet.

Den nye rammeaftale skal sikre, at brugerne fortsat har adgang til det nødvendige radioudstyr og tilbehør i hele aftaleperioden.

Virksomheder, der ønsker at byde på rammeaftalen, skal afgive tilbud senest 31. august 2026.

Det kan være ærgerligt at blive blitzet med det røde lys, når man har placeret foden for tungt på speederen, men en ny opgørelse fra Rigspolitiet viser, at det faktisk gør en positiv forskel, når politiet gennemfører fartkontroller. De nye tal viser nemlig, at politiets fokuserede indsats mod fartsyndere får bilisterne til at sænke farten markant.

Rigspolitiet har i september indført automatisk tildeling af skadestedssæt (SKS) på politiets alarmcentraler. Udrulning af den nye løsning sker for at effektivisere procedurerne omkring administration og tildeling af SKS i radionettet SINE. Det letter arbejdet på alarmcentralerne og sikrer ensartede procedurer i hele landet.

Det er en ny situation i Danmark med så lang tids tørke kombineret med hedebølge. Derfor har Rigspolitiet nu aktiveret NOST – National Operativ Stab. Desuden har beredskabsmyndighederne lavet en fælles udmelding om, hvor borgerne kan finde svar på deres spørgsmål om afbrændingsforbud, badevandskvalitet og forebyggelse af dehydrering.

Copyright © 2025 · BeredskabsInfo

beredskabsinfopublic-safetykriminalitetteknologi

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy