Dybt berørt overlæge kommer med opfordring til cyklister - TV 2

Hun har set det alt for mange gange denne sommer.

Personer, der er faldet på enten cykel, el-løbehjul eller skateboard, og som vel at mærke ikke har benyttet hjelm.

De menneskelige konsekvenser ved sådanne ulykker kan være enorme.

Det ved overlæge og professor Kirsten Møller fra Rigshospitalet alt om.

For det er ofte hende, eller hendes kolleger, der tager imod de tilskadekomne, som svæver mellem liv og død.

Denne sommer er der sket en mangedobling i antallet af alvorlige hjerneskader, hvor personer er faldet uden at have brugt hjelm. Derfor har Kirsten Møller en klar opfordring til de bløde trafikanter på hjul.

• Brug nu hjelm i trafikken. Det er bedre med en ' bad hair day ' end en ' bad head day ', siger hun.

Overlæge og professor Kirsten Møller opfordrer alle til at benytte hjelm i trafikken. Hun har denne sommer set alt for mange alvorlige hjerneskader, hvor hjelmen ikke har været på. Foto: TV 2

Massive hjerneblødninger, kraniebrud og pårørende i dyb sorg. Det er desværre en del af hendes hverdag på Rigshospitalet.

Her er Kirsten Møllers fortælling – et tænkt eksempel inspireret af virkeligheden – om et typisk forløb med svær hjerneskade på traumeafdelingen, som Jyllands-Posten også har beskrevet.

Antallet af personer med svære traumatiske hjerneskader efter fald fra cykler, elcykler, el-løbehjul eller skateboard er steget kraftigt denne sommer.

Normalt oplever Rigshospitalet 2-3 tilfælde af den slags skader, men i år har man registreret 10-15 tilfælde.

Ifølge overlæge Kirsten Møller fra Rigshospitalet har en hjelm stor betydning for de bløde trafikanter.

Falder man og slår sig med en hjelm på hovedet, kan det typisk føre til en alvorlig hjernerystelse.

Falder man og slår sig uden hjelm kan det i værste fald føre til en traumatisk hjerneskade med livslange konsekvenser.

Kilde: Kisten Møller, overlæge og professor

Ifølge overlægen er der ofte tale om en yngre eller midaldrende mand, der har været ude med vennerne og måske fået en øl eller to, som falder på cyklen uden hjelm.

Hvis manden er heldig, er der nogen, der har set ulykken, og som hurtigt slår alarm. Er uheldet ude, bliver personen først opdaget langt senere.

Han vil typisk være ukontaktbar og dybt bevidstløs samt eventuelt bløde fra hovedet.

Når ambulancen og lægebilen ankommer til ulykkesstedet, vil personen få tilført smertestillende medicin ved hjælp af et intravenøst kateter. Og en anæstesilæge sørger for at få lagt en slange i luftrøret for at sikre vejrtrækningen.

Hans iltmætning, blodtryk og hjerterytme vil blive monitoreret, mens personen med udrykning transporteres til det nærmeste hospital med enten bil eller helikopter.

0 andre brugere stemmer i øjeblikket

For at undgå misbrug skal du være logget ind for at stemme. Du kan bruge det samme login som til TV 2 Play - abonnement er ikke nødvendigt.

Ved ankomst til Rigshospitalets traumecenter får Kirsten Møller for første gang den tilskadekomne person at se.

Her bliver han hurtigt tilset af flere læger, der typisk tæller en anæstesilæge, en ortopædkirurg, en neurokirurg samt eventuelt andre speciallæger.

Herefter vil der lynhurtigt blive taget røntgenbilleder af den øverste del af rygsøjlen og lungerne.

• Det gør vi for at sikre, at personen ikke har nogen livstruende skader, siger Kirsten Møller.

Kirsten Møller og hendes team kigger dernæst også på mandens pupiller. Hvis de ikke reagerer ens og har forskellig størrelse, kan det være tegn på alvorlig hjerneskade.

Scanningen viser, at manden har en stor blødning i hjernen, der akut skal opereres.

Tænk på din familie. Der er andre, der vil lide voldsomt, hvis du bliver ramt af en traumatisk hjerneskade

Liggende på operationsbordet bliver manden bedøvet og lagt til rette samt kronraget der, hvor lægerne skal ind og arbejde i hjernen.

Patienten bliver forbundet til en respirator og får tilkoblet overvågningsudstyr under operationen.

En kirurg laver et snit i kraniet med skalpel, der hvor blodansamlingen findes.

Med et bor trænger lægerne forsigtigt ind gennem kraniet for at suge blod ud. Men ved større hjerneblødninger får patienten savet en del af kraniet af for at komme ind til selve blødningen.

Kirsten Møller møder ofte familier i dyb sorg, når deres kære er faldet i trafikken – uden hjelm – og har pådraget sig en alvorlig hjerneskade. Foto: Kirsten Møller, privat

Hvis blodansamlingen kan fjernes, og hjernen opfører sig normalt, bliver den oversavede del af kraniet lagt tilbage på plads.

Men det hænder, at hjernen hæver voldsomt op som følge af traumet. I sådanne tilfælde bliver kraniepladen lagt i fryseren, lægerne syr den hårde hjernehinde sammen, og personen køres på intensiv.

• Store blodansamlinger kan forøge trykket i hjernen så meget, at hjertet ikke kan pumpe blod til hjernen. Det fører til hjernedød, forklarer Kirsten Møller.

Personen på intensiv vil blive overvåget døgnet rundt, men der kan ifølge overlægen gå mange uger, før patienten er så stabil, at anæstesilægerne kan tage vedkommende ud af den dybe bedøvelse.

• Det er meget svært at sige, hvordan svære hjerneskader udvikler sig, siger Kirsten Møller.

Er man heldig, kan der blot gå få dage, før medicinen kan drosles ned.

• Så venter vi på, om patienten vågner og får bevidstheden igen, men det sker ikke for alle, fastslår overlægen.

Alt er dog ikke fryd og gammen, hvis det lykkes personen at overleve, da der i givet fald venter et langvarigt genoptræningsforløb.

Ifølge Kirsten Møller bliver patienten langsomt trænet til at kunne trække vejret selv, at sidde oprejst og spise samt drikke på egen hånd.

En svær hjerneskade vil i cirka halvdelen af tilfældene enten betyde død eller et liv, hvor personen vil være afhængig af andres hjælp.

Den anden halvdel vil lykkeligvis komme tilbage til et selvstændigt liv, men meget sjældent uden mén.

• Personen vil altid være påvirket af hjerneskaden, påpeger Kirsten Møller.

Kisten Møller forklarer, at hjernen er særligt udsat ved et fald uden hjelm på cykel, elcykel og lignendne. Foto: TV 2

Det kan rent praktisk komme til udtryk ved hukommelsesproblemer, udfordringer med impulsstyring, hovedpine, delvise lammelser eller hjernetræthed.

Sidstnævnte betyder, at hvis man kommer tilbage til sit vante arbejde, bliver det kun delvist, da det kræver meget hvile indimellem de klassiske opgaver.

Noget af det værste i forbindelse med en svær hjerneskade er, når Kirsten Møller møder de pårørende til den tilskadekomne.

Det er ofte forældrene til yngre mænd, som overlægen møder på traumecentret.

Mennesker, der er totalt i chok og helt ude af sig selv.

• Det er frygteligt, og jeg kan ikke undgå selv at blive dybt berørt, siger Kirsten Møller.

Derfor har hun også en klar opfordring til de unge mænd, der er overrepræsenterede i ulykkesstatistikkerne, og som begiver sig ud i trafikken uden hjelm.

• Tænk på din familie. Der er andre, der vil lide voldsomt, hvis du bliver ramt af en traumatisk hjerneskade.