Ekspert: Dolly Parton var den sidste, der kunne samle det splittede USA | Kultur | DR

Dolly Parton havde en evne, som var helt unik. Det var ikke blot, at hun kunne skrive tekster og synge dem — hun kunne samle USA's befolkning, som mange andre ikke har kunnet.

Det mener Inger H. Dalsgaard, der er lektor på Aarhus Universitet, hvor hun forsker i amerikansk kultur og politik.

Efter sangerindens dødsfald, som kom frem i går aftes, har selv det ellers splittede politiske USA kunnet samles om at sørge – selv religiøse konservative og LGBT+-miljøet. Og det gør Dolly Parton til noget helt særligt.

• Hendes dødsfald giver en stor følelse af sorg, der er fælles for alle i et land, hvor man ellers har bevæget sig langt væk fra hinanden. Hendes død reaktiverer noget nostalgisk, fordi Dolly Parton er den sidste person, som alle amerikanere er enige om at elske.

• Det giver en frygt, når den sidste, der har den evne, nu ikke er her længere, siger Inger H. Dalsgaard.

Årsagen til, at Dolly Parton har formået at klare en politisk linedans som en bevidst strategi, har fået et navn: Dollitics.

Hendes nevø Bryan Seaver, der i går fortalte nyheden om Dolly Partons død på Instagram, har endda selv har opfundet ordet.

Inger H. Dalsgaard fortæller, at kendte lige nu i USA også bliver anset som politiske, hvis de forholder sig tavst om aktuelle emner. Det gør det sværere for de kendte i dag at kunne samle en hel nation bag sig.

Men den linedans har Dolly Parton alligevel formået. Og det er der ifølge forskeren flere årsager til.

For det første var hun virkeliggørelsen af den amerikanske drøm, hvor hun voksede op i ekstremt fattige vilkår i et træskur i Tennessee. Noget, hun aldrig har forsøgt at skjule.

Derfra har hun kæmpet sig til toppen i en mandsdomineret musikbranche uden at glemme sin baggrund, fortæller Inger H. Dalsgaard.

I takt med hendes succes har hun delt ud af sine penge til blandt andet børn med læseproblemer, uden at hun blev stemplet som socialist.

Under sin karriere har hun også kunnet undgå af falde i nogen af de politiske lejre.

Flere gange er hun blevet tildelt ærespriser af forskellige amerikanske præsidenter. Da Donald Trump ville tildele The Presidential Medal of Freedom til hende, meldte hun fra, fordi hendes mand var syg, og verden var lagt ned af corona.

Da Joe Biden i hans præsidenttid forsøgte, takkede hun også nej, fordi hun mente, det kunne opfattes politisk, hvis hun havde takket ja til Biden, men havde afvist Trump.

Selvom hun tilsyneladende fulgte sin egen dollitics-doktrin, støttede hun vaccineforskning under coronakrisen og talte åbent for LGBT+-rettigheder og ægteskab mellem to af samme køn. Noget, som ellers kunne anses som politisk i USA.

• Vi er alle Guds børn. Vi er dem, vi er, og vi skal tillade, at man kan være, hvem man er. Hvis du er en god kristen, hvorfor dømmer du så folk? Det er Guds job – og vi er ikke Gud, har Dolly Parton blandt andet sagt.

Derudover kunne Dolly Parton gøre politik mere køkkenbordsnært, lyder det fra Inger H. Dalsgaard.

• En af grundene til, at hun kunne svæve over vandene og holde sig apolitisk, er måske, at hun talte politik på en menneskelig og mere nær måde, siger Inger H Dalsgaard.

• Hun har samtidig været udstillet som den søde, uskyldige og meget arbejdsomme blondine, der har haft stor selvironi og humor.

Derudover peger forskeren på, at Dolly Parton virkede ægte.

• Hun har været ægte. Og folk har kunnet føle den ægthed. Det er i virkeligheden også det, der har gjort Donald Trump så populær i USA, og som har gjort, at hans vælgere er meget loyale. Han siger tingene, som han mener, og det gjorde Dolly Parton også, siger Inger H. Dalsgaard.