Vi har brugt det siden 1500-tallet, men nu skal FN tage stilling til, om verdenskortet skal laves om | Kultur | DR

Måske kan du huske de gamle verdenskort i skolen, der blev rullet ned og brugt i geografitimerne.

Kortene har været i brug i hundredvis af år, men viser de egentlig virkeligheden, som den ser ud? Det spørgsmål er nået helt til FN, der i dag skal tage stilling til, om vi skal tage et nyt type verdenskort i brug. Det skriver The Guardian .

På det gamle kort ser Afrika og Grønland nogenlunde lige store ud, selvom Grønland faktisk er 14 gange mindre.

Og det ønsker Togo, der har fremsat forslaget og flere lande, der er medlem i Den Afrikanske Union, blandt andet at lave om på.

• Vi ønsker alene, at verdenskortene afspejler den faktiske geografiske størrelse. Alle medlemslande (i FN, red .) skal vide, at dette ikke er en politisk sag. Den er videnskabelig, siger Togos udenrigsminister, Robert Dussey, i en pressemeddelelse .

FN-resolutionen er ikke bindende, men hvis afstemningen vedtages, kan det ifølge The Guardian føre til en opdatering af skolepensum og den teknologi, vi bruger i hverdagen.

Det kort, som vi har brugt hidtil, kaldes mercatorprojektionen.

Kortet blev udviklet i 1500-tallet og man kan bruge det til at navigere den rigtige kurs. Det fortæller Thomas Theis Nielsen, der er lektor ved Roskilde Universitet, hvor han underviser i geografi og kartografi.

• Hvis du slår en streg på mercatorkortet, så kan du aflæse en kompasretning og sejle efter den, og så kommer du faktisk derhen, hvor du tænker, at du skal hen. Derfor er kortet utroligt godt at bruge, hvis man gerne vil bevæge sig omkring, siger han.

Det er den flamske kartograf Gerardus Mercator, der tegnede kortet i 1569 og som lagde navn til.

Eftersom kortet er skabt til at kunne bruges til søfart, skabes der en forvrængning jo længere nord eller syd for ækvator, man ser på kortet. Det kan blandt andet ses ved, at Grønland bliver meget stor sammenlignet med Afrika.

Det er ifølge Thomas Theis Nielsen ret indviklet at lave et kort, der både tager højde for sø- og luftfart og som kan vise landes reelle arealer i forhold til hinanden.

• I kraft af at vi får computere, der kan mere og mere, så kan vi komme tættere på at kunne lave kort, der ikke har det her problem, siger han.

Han vurderer dog ikke, at det med nutidens teknologi ville udgøre et særligt stort problem for sø- eller luftfarten, hvis man fremover primært brugte et andet kort, der fokuserede på arealer.

Det nye kort, som flere afrikanske lande gerne vil have verden til at bruge, blev udviklet i 2018 af et internationalt hold af kartografer. Kortet kaldes 'Equal Earth Map', hvilket kan oversættes til 'jævnbyrdigt verdenskort'.

• Kortet er tættere på det areal, vi rent faktisk kan måle, så størrelsesforholdene på arealerne er mere retvisende, samtidig med at vinklerne nogenlunde passer, siger Thomas Theis Nielsen.

Ifølge en kampagne, der hedder 'Correct the Map' og som ledes af to organisationer, der vil fremme afrikanske interesser, handler sagen om magt og hvilken opfattelse verden har af Afrika.

• Faktisk kunne man få plads til USA, Kina, Indien, Japan, Mexico og store dele af Europa inde i Afrika og stadig have land til overs, fremgår det af kampagnens hjemmeside .

Ifølge Thomas Theis Nielsen er det også i høj grad en politisk diskussion og ikke en videnskabelig. For begge kort - både det gamle og det nye - er på hver sin måde korrekte. De fokuserer bare på forskellige ting.

• Jeg kan da godt forstå, hvis man er statsleder i et afrikansk land og tænker: "Vi er trætte af, at når folk ser på os, er vi ikke repræsenteret med vores reelle størrelse. Vi bliver hele tiden marginaliseret."

• Det må da være træls, men det er en holdning, man kan have. Der er ikke noget videnskabeligt forket i mercatorkortet, siger han.

Ifølge The Guardian planlægger Togos regering et arrangement i landets hovedstad sammen med Unesco, Den Afrikanske Union og teknologivirksomheder som Google Maps næste år for at udarbejde en plan for at implementere resolutionen.