Så meget skal du tjene for at købe bolig – se din kommune på kortet - TV 2

I 75 kommuner er indkomstkravet til boligkøb steget mere end lønnen det seneste år. Foto: Christoffer Laursen Hald / TV 2 Grafik

Nøglerne til parcelhuset er blevet dyrere at få fingrene i.

I 29 af landets 98 kommuner kræver det nu en familieindkomst på over en million kroner om året at købe et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvadratmeter.

Det viser en ny analyse fra Realkredit Danmark.

• Indkomststigninger, skattelettelser og fradrag er ikke fulgt med de prisstigninger, der generelt har været på boligmarkedet, siger Christian Hilligsøe Heinig, der er cheføkonom i Realkredit Danmark.

Udviklingen viser, hvor markant boligmarkedet har forandret sig de seneste år. For flere familier er drømmen om parcelhuset rykket længere væk, og en millionindkomst er nu blevet adgangsbilletten til et gennemsnitligt parcelhus i næsten hver tredje kommune.

Til sammenligning var det blot 22 kommuner sidste år, og 18 kommuner året før, hvor der skulle mere end en million kroner ind på familiens lønkonto for at komme med på boligmarkedet.

Udviklingen er naturligt drevet af de stigende boligpriser. På tværs af landets kommuner er indkomstkravet til at købe et gennemsnitligt parcelhus steget med 6,5 procent det seneste år. Til sammenligning er lønningerne steget noget mindre – omkring 3,5 procent.

• Der er kun 23 kommuner, hvor indkomstkravet ved boligkøb er steget mindre end lønvæksten, og hvor det reelt set er blevet nemmere at få fodfæste på boligmarkedet, siger Christian Hilligsøe Heining.

Det betyder, at boligkøbernes økonomi i de 23 kommuner er fulgt bedre med udviklingen i huspriserne. I landets 75 resterende kommuner er indkomstkravet steget mere end lønnen, og det er derfor blevet sværere at komme ind på boligmarkedet i de fleste af landets kommuner.

Samtidig spiller gældsfaktoren en større rolle ved boligkøb. Som tommelfingerregel bør en husstands samlede gæld ikke overstige omkring fire gange den årlige bruttoindkomst. I 29 kommuner er det nu gældsfaktoren, der sætter grænsen for et boligkøb. Sidste år gjaldt det kun i 23 kommuner.

Gældsfaktoren er din samlede gæld set i forhold til din husstandsindkomst. Tommelfingerreglen er, at din samlede gæld højst bør være omkring fire gange din husstands årlige bruttoindkomst.

Er din husstandsindkomst 800.000 kroner om året, kan du ifølge tommelfingerreglen som udgangspunkt låne 3,2 millioner kroner (800.000 × 4 = 3.200.000). Har du anden gæld, som et SU-lån eller et billån, reducerer det, hvor meget du kan låne.

Det er især kommunerne i hovedstadsområdet, der dominerer listen over de højeste indkomstkrav. Frederiksberg topper listen med 2,9 millioner kroner, efterfulgt af Gentofte med 2,15 millioner kroner og København med 2,05 millioner kroner.

Man skal helt ned på 29. pladsen for at finde den første jyske kommune. Det er Aarhus, hvor indkomstkravet er lige over en million kroner.

På bunden af listen finder man Lemvig, Lolland og Tønder, hvor indkomstkravet er omkring 723.000 kroner i alle tre kommuner.

Forskellen mellem landets dyreste og billigste kommuner er markant. Hvor en familie i nogle dele af landet kan nøjes med en indkomst på lidt over 700.000 kroner om året for at købe et gennemsnitligt parcelhus, kræver det flere millioner i de dyreste kommuner.

Sammenligner man Frederiksberg, som topper listen, med Tønder i den anden ende, er indkomstkravet til et gennemsnitligt parcelhus mere end fire gange så højt.

• Der er over en længere årrække sket en polarisering af boligmarkedet. Det illustrerer, hvor stor betydning beliggenheden har for boligprisen, siger Christian Hilligsøe Heinig.

Tallene viser også, hvor markant udviklingen har været. Tilbage i 2012 var forskellen i indkomstkravet mellem København og Tønder 240.000 kroner om året. I dag er den vokset til 1,3 millioner kroner om året.