Er 3D-byggeri fremtidens bolig? Her er tre fordele og én udfordring | Indland | DR

Fascinerende ser det ud, når en stor 3D-printer stille og roligt modellerer mure og vægge i lange betonpølser.

Processen minder om den, du måske kender fra en almindelig 3D-printer til plast, men her er det i enorm skala og med en specialudviklet betonblanding.

I Holstebro står der nu et helt lejlighedskompleks, der består af i alt 36 3D-printede studieboliger.

Ifølge professor Jon Spangenberg fra DTU er det et syn, vi nok skal vænne os til.

• Vi kommer til at se mere af dette i fremtiden, siger han.

Her er tre fordele - og én udfordring - ved 3D-printet byggeri.

3D-print kræver potentielt færre ledige hænder. For her er det en robot, der laver alt det tunge arbejde. Den lades med beton og en tegning - og så går den i gang.

• Tidligere har man arbejdet mere manuelt. Så her er potentielt en produktivitetsstigning, siger Jon Spangenberg.

Det kan give et bedre arbejdsmiljø, påpeger han.

• Nogle af de tunge løft og det ensformige arbejde på byggepladsen, som normalt belaster mennesker, kan man overlade til de her maskiner eller robotter.

Ifølge en prognose fra ArbejderBevægelsens Erhvervsråd mangler der i 2030 99.000 faglærte.

Med 3D-print er man langt mindre bundet af de klassiske firkantede former, vi kender fra størstedelen af vores byggerier.

• Man kan få nogle arkitektonisk flotte bygninger. For teknologien giver en geometrisk frihed, forklarer professor Jon Spangenberg.

Når man 3D-printer beton, har man en maskine, som deponerer materialet i nogle lag. Og så bygger maskinen lagene op et for et, indtil man har sin færdige 3D-geometri.

Ved klassisk betonbyggeri arbejder man med store elementer, der er støbt i forme. Med 3D-print er formen altså langt mere fri.

• På den måde er det ret forskelligt i forhold til, hvad man tidligere har gjort, pointerer han.

Den fri form giver også andre muligheder.

• Den geometriske frihed gør, at man kan reducere, hvor meget beton man bruger i ens betonkonstruktioner, fortæller Jon Spangenberg.

For faktisk kommer 7-8 procent af verdens samlede menneskeskabte CO2-udledning fra produktionen af cement, der er en vigtig bestanddel i beton, forklarer han.

Men med 3D-print-metoden i Holstebro har de ifølge firmaet 3DCP Group kun brugt 30 procent af det materiale, man normalt bruger ved klassisk beton-elementbyggeri. Og på sigt er der potentiale for, at man kan 3D-printe med byggematerialer, som er mere bæredygtige.

Træerne vokser dog ikke ind i himlen. Og slet ikke, når det kommer til beton.

• Det er vigtigt for mig at sige, at 3D-betonprint ikke som udgangspunkt nødvendigvis er er bæredygtigt. Det kommer lidt an på, hvordan man håndterer teknologien og materialerne, som man bruger, siger Jon Spangenberg.

For selvom man bruger en mindre mængde , så ér beton altså tung i CO2-regnskabet. Netop af den grund eksperimenterer blandt andre virksomheden 3DCP Group, som står bag Holstebro-byggeriet, med at bygge med alternative materialer.

Professoren er dog ikke i tvivl om, at 3D-print-teknologien har stort potentiale inden for byggeri.

• Det bliver spændende at se, om byggeriet i Holstebro er en katalysator for, at flere kommer til at bruge den, siger han.