Fisker jubler over gigants comeback i danske farvande - TV 2

En gigant er for alvor tilbage i de skandinaviske have: Den blåfinnede tun, der vejer helt op til 400 kilo.

• Hvis man skulle sammenligne det med jagt, så ville det jo svare til, at der lige pludselig var løver i Rold Skov, lyder det fra Niels Wang, der er formand for Tunforeningen af 2019, inden han fortsætter:

• Nu er der altså tun i danske farvand, og det er simpelthen fantastisk at se dem springe.

Den blåfinnede tun forsvandt stort set tilbage i 1960'erne. Men så kom den pludselig tilbage.

• Den første verificerede melding, jeg har, er tilbage i 2016, siger professor Kim Aarestrup fra DTU Aqua, der satte sig for at blive klogere på dyret.

• Sidste gang de forsvandt, der vidste vi ikke rigtig noget om dem. Nu er vi noget bedre til at lave undersøgelser, og så må vi hellere prøve at undersøge, hvad det er for nogen, forklarer han om sin tankegang.

Aagestrup peger på overfiskeri af tunen selv og dens føde, som faktorer, der tidligere kan have fjernet den fra de danske farvande.

Og anden forskning mistænker højere varmegrader i havet som en anden mulig faktor for dens tilbagevenden.

Illustration fra tunforeningen.dk Foto: / TV2 Nord

Iført waders og redningsvest fortæller professoren om forskningsprojektet, han står i spidsen for.

I ti år har man undersøgt den blåfinnede tun i de danske farvande i et samarbejde med flere hundrede frivillige via Tunforeningen af 2019. Foreningen har kontakt med såkaldte big game-fiskere (også kaldet storvildtfiskere, der er en form for lystfiskeri på havet efter meget store fisk, red.), som for egen regning hjælper med fangsten.

• Det er den største rovfisk, du kan rende ind i dansk farvand. Det er en kampvogn. Den er bygget til livet i de frie vandmasser, siger Kim Aarestrup med begejstring i stemmen.

De blåfinnede tunfisk kommer for at æde, og de er typisk i de danske farvande i en fire måneders tid.

• I november og december går de op nord om Skotland. Størstedelen ryger op til Grand Banks ved Canada, hvor de bliver til februar-marts, hvor de bevæger sig til Gibraltarstrædet. I maj går de ind i Middelhavet, hvor de gyder forskellige steder. Og når de er færdige, tager de direkte nordpå i juli, forklarer professoren.

Det er nogle lange distancer tunene vandrer – over 25.000 kilometer på et år.

Øst for Læsø mellem Sverige og Danmark har en flåde på godt 70 skibe med flere hundrede frivillige tunfiskere i 12 dage – fra slut-august hen i begyndelsen af september – arbejdet sammen med forskerteamet fra DTU Aqua.

Målet er at fange den blåfinnede tun og få den mærket med sensorer, så dens færd kan følges, samt at tage prøver, så man bliver klogere på den store fisk.

• Vi skal være sikre på, den bliver her. Og derfor er det vigtigt at finde ud af, hvor mange er de? Er det de samme, der kommer tilbage? Hvor svømmer de hen, når de ikke er her, siger Niels Wang, der er formand for Tunforeningen af 2019.

Professor Kim Aarestrup forklarer, at man udover at mærke tunen også tager en række prøver, som efterfølgende bliver analyseret.

• Vi tager prøve fra finne, skæl, blodprøve og muskelprøve. På den måde får vi et ekstra spadestik om dens fysiologi. Vi kan kigge på, hvor den har været henne. Vi kan kigge på forskellige ting som næringstilstand, siger Kim Aarestrup og tilføjer:

• Tun er en ikonisk fisk, og det er selvfølgelig også en økonomisk vigtig fisk. Og med Danmarks historie som en tun-nation, synes jeg, det er vigtigt, at vi har så meget viden om den som muligt, så vi kan bidrage til forvaltningen af den.

Skrækscenariet er ifølge professoren, at den forsvinder igen, og han peger derfor på vigtigheden af, at man har bæredygtighed for øje, når man vedtager fiskekvoter på den store fisk.

Lige nu er den på 48.000 ton – en kvote Danmark ikke har del i.

Operationen med at tage prøver og mærke den blåfinnede tun tager få minutter, hvorefter den slippes levende ud igen. Foto: / TV2 Nord

Når de frivillige big game-fiskere har fanget en blåfinnet tun, sejler forskerne hen til fangstskibet i den såkaldte mærkebåd.

Og hurtigt får de hevet den op på en platform bag på skibet, hvor fisken hele tiden får vand på gællerne. På få minutter får de ordnet alt, hvad de skal til det videnskabelige projekt. Herefter slippes tunen fri igen levende.

• Hele det her set-up er strikket sammen sådan, at vi låner tunen mindst muligt, forklarer Kim Aarestrup.

Det kan ikke undgås, at der går enkelte tun til under fangsten. Men så sørger forskerne for, at man også udnytter det til videnskaben og undersøger blandt andet mavens indhold.

• Vi forsøger i videst muligt omfang at sørge for, at der ikke er nogen, der dør. Det sker heldigvis relativt sjældent, men sker det, så trækker vi mest mulig viden ud af det. Vi tager rigtig mange prøver, vi ikke kunne tage ellers. Vi tager øresten ud og øjeæblet og ikke mindst maven, forklarer Kim Aarestrup.

Og Aarestrup forklarer videre, at man har en såkaldt videnskabelig kvote på fem tons fra tun-kommissionen, hvilket betyder, at der samlet ikke dør flere tun på grund af feltarbejdet, da de bliver fratrukket den samlede kvote på i alt 48.000 tons.

I alt har man fået mærket omkring 1030 tun i forskningsprojektet, der tidligere er foregået ud fra Skagen, men nu er rykket til Læsø og også foregår fra Helsingør.