Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

Undergrundsbanker tryller narko-milliarder ud af landet | Indland | DR
August 30, 2026Culture

Undergrundsbanker tryller narko-milliarder ud af landet | Indland | DR

2 min readNo likesNo comments

Undergrundsbanker tryller narko-milliarder ud af landet | Indland | DR

Narkohandlere og andre kriminelle bruger i stigende grad en form for ”undergrundsbanker” til at få flyttet penge ud af Danmark og væk fra politiets søgelys.

Sådan lyder det fra Politiets Nationale enhed for Særlig Kriminalitet, NSK.

  • Undergrundsbankerne spiller efter vores vurdering en meget, meget afgørende rolle i forhold til at drive narkotikanetværk i Danmark, siger Torben Svarrer, der er ledende politiinspektør i NSK.

En ny DR-dokumentar, som har premiere i dag viser, hvordan undergrundsbankerne har ført milliarder af kroner fra kriminalitet ud af landet.

Faktisk er de organiserede kriminelle nærmest blevet afhængige af dem, forklarer politiinspektøren.

  • Hvor man tidligere smuglede danske kontanter ud, så er det nu blevet for dyrt for dem at få vekslet disse penge i udlandet. Så derfor har man behov for undergrundsbanker, hvor man kan komme med de danske kontanter og gå ned et andet sted i det store udland og få dem udbetalt i euro, siger Torben Svarrer fra NSK.

Undergrundsbanker fungerer som et internationalt netværk af personer, der aftaler kontante ind- og udbetalinger på tværs af landegrænser uden et digitalt pengespor. Det er også kendt som hawala-netværket.

  • Det kan være hvor som helst, i hvilken som helst forretning. I princippet kan det være en kiosk, der har det som nebengesjæft, forklarer politiinspektør Torben Svarrer.

Politiet har de senere år skruet op for indsatsen mod pengestrømmene fra organiseret kriminalitet, herunder undergrundsbanker.

Det er sket efter dekrypteringen af særligt krypterede besked-tjenester, som de kriminelle benyttede sig af.

Da politiet fik adgang til de krypterede beskeder, stod det klart for politiet, at undergrundsbankerne er en milliard-forretning.

I mange tilfælde er efterforskningen et resultat af samarbejde mellem politiet i en række europæiske lande.

  • De (undergrundsbankerne, red.) er en enorm trussel mod sikkerheden i EU, og de underminerer banksystemet og det økonomiske system i EU. Så det er noget, vi hele tiden fokuserer på, siger Lucy Myles, der er leder af Europols afdeling for Finansiel Kriminalitet.

Hun forklarer, at undergrundsbankerne er en central del af den organiserede kriminalitet.

  • Hvis du rammer disse netværk, lammer du den organiserede kriminalitet. Man rammer dem på en måde, der virkelig gør ondt. Og det er vores ultimative mål, siger hun.

Men trods samarbejdet i Europol gør det politiets opklaringsarbejde sværere, når pengene forsvinder ud af for eksempel Danmark. Særligt hvis pengene forsvinder til et land uden for EU.

  • Det gælder alle former for kriminalitet. Alt, hvad der er grænseoverskridende. For selvom du har et godt samarbejde, så har hvert enkelt land sin egen lovgivning, de skal tage hensyn til. Og det kan være en barriere, siger ledende politiinspektør Torben Svarrer fra Politiets Nationale enhed for Særlig Kriminalitet.

Dokumentaren ”Undergrundsbanken” følger pengesporet i en række sager, hvilket blandt andet fører til Tyrkiet, Spanien, Belgien, Holland og Syrien.

Du kan se begge afsnit af dokumentaren ”Undergrundsbanken” på DRTV.

kriminalitettransportkulturpolitiets-nationale

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy