
Sportsbrandet Cuera lukker butik i Aarhus (2026)
Sportsbrandet Cuera lukker butik i Aarhus (2026)
Der er blevet stille hos Cuera på Sankt Clemens Stræde.
Butikken er lukket, og på vinduet hænger en seddel med beskeden:
“Efter flere fantastiske år er tiden kommet til at sige farvel til vores Clubhouse.”
Cuera er et sportsbrand med rødder i det nye padelsamfund, der tilbyder moderne tøj og tilbehør til og uden for banen.
Det bliver dog ikke et endegyldigt farvel til sportsbrandet.
Et kapitel slutter, men i stedet begynder et nyt.
“Vi vil gerne sige en stor tak til alle kunder, venner, ambassadører og samarbejdspartnere, som har været en del af rejsen.
Clubhouse har været meget mere end et showroom og en butik – det har været et samlingspunkt for fællesskab, sport, gode samtaler og utallige minder,” lyder det.
Cuera flytter nu til nye lokaler på Lille Torv, hvor de fremadrettet vil udvikle deres digitale forretning.
“Vi er stolte af alt det, vi har skabt sammen, og endnu mere spændte på det, der venter forude. Tak for opbakningen, tilliden og de mange timer, vi har delt gennem årene. Vi glæder os til at fortsætte rejsen sammen med jer – blot fra nye rammer,” skriver Cuera.