Sådan reagerer grøntavlere efter udstrakt hånd: ‘Vi er stadig sat skakmat’ | Indland | DR

Med en tillægsaftale indgået i 11. time får danske grøntsagsavlere nu et pusterum på et år , før de skal leve op til nye kvælstofregler.

Det er regler, der blandt andet skal sikre mindre iltsvind i danske fjorde.

I de seneste uger har flere af avlerne slået alarm og advaret om, at store dele af deres produktion vil komme i fare , fordi de vil være tvunget til at udvide deres arealer og lægge mange marker brak.

Men hvordan reagerer de så på den udstrakte hånd fra politikerne?

Amy Rasmussen, der driver det økologiske landbrug Kiselgården, var klar i spyttet, som det fremgår af videoen oven for:

Den nye kvælstofregulering vil gå ud over hendes økonomi. Det vil simpelthen blive dyrere at producere grøntsager, lød det.

Udskydelsen til januar 2028 giver noget arbejdsro, men ændrer ikke grundlæggende ved udfordringen, siger Amy Rasmussen.

• Nu har vi noget at arbejde med. Men vi er jo ikke blevet undtaget. Det er udsat i et år. Der er kæmpe forskel. Vi ved jo stadig ikke, hvad der skal ske fra januar 2028.

• Men jeg har efterlyst, at ministeren slog koldt vand i blodet. Og det er sket. Jeg er meget spændt på ekspertgruppen, og hvad de siger og gør, fortæller hun.

Eksperterne skal hurtigst muligt kigge på det vidensgrundlag, der er for udvaskningen af kvælstof fra dyrkningen af både grøntsager og kartofler.

Ud fra den analyse, kan der være mulighed for at justere reguleringen for grøntsagsavlerne.

For Amy Rasmussen er usikkerheden om fremtiden dog fortsat et vilkår.

• Vi er stadig sat skakmat. Vi kan ikke lave nye investeringer i det næste års tid. Men nu har vi noget at arbejde med. Og det skal vi huske. Nu starter det benhårde arbejde, siger hun.

For den 38-årige løgavler Valdemar Clausen fra Nordfyn er der nu håb forude. Han frygtede ellers at blive tvunget til at stoppe sin løgproduktion, fordi udgifterne ville blive for store med den nye regulering.

• Der er nogen, der har hørt os, så det er dejligt. Det giver os mulighed for at dykke ned i datagrundlaget og forhåbentlig få lagt en eller anden plan, så vi ikke behøver at lukke for grøntsagsproduktionen, siger han.

'Afmålt optimist' kalder han sig selv.

• Der er en chance for at lave en plan, men jeg er også bange for, at ét år ikke er nok. Vi vil gerne samarbejde med Aarhus Universitet og få fundet en løsning. Vi skal have fundet nogle svar, som passer med virkeligheden, siger han.

Lige som Amy Rasmussen består usikkerheden om fremtiden dog.

• Det her betyder udelukkende, at vi sår vores grøntsager til foråret, men det giver ingen mulighed for at lave en langsigtet investering. Vil man dyrke sine marker miljømæssigt forsvarligt, laver man typisk en plan fem eller ti år frem, og det kan vi jo ikke, siger Valdemar Clausen.

På Samsø er der også afmålt glæde over udskydelsen.

Grøntsagsavler Jens Kjeldahl er 'taknemmelig' over at blive hørt.

• Det giver noget arbejdsro, så vi kan få igangsat nogle ordentlige undersøgelser og få et datagrundlag ved at samarbejde med universiteterne og andre rådgivere, siger han.

Men selve grundtanken bag den nye kvælstofregulering er Jens Kjeldahl stadig ikke fan af.

• Vi er i gang med at rulle den grønne trepart ud, også her på Samsø. Der har vi sammen fundet en god retning. Men med kvælstofreguleringen laver man en topstyret, detailstyret fordeling af, hvem der skal rammes. Der mangler jeg stadig en forståelse:

• Det er prisværdigt med en undtagelse af grøntsager i 2027, men det udgør kun 0,3 eller 0,4 procent af det samlede dyrkede areal i Danmark. Det resterende areal vil blive reguleret mange steder. Det vil få fatale konsekvenser i de enkelte lokalsamfund, siger Jens Kjeldahl.