Kollaps kostede hundredvis livet: - Risikoen er langt større end tidligere - TV 2
Kollaps kostede hundredvis livet: - Risikoen er langt større end tidligere - TV 2
Foreløbigt er knap 1000 mennesker fundet døde, hvor langt størstedelen af dem er nepalesere. Foto: Adnan Abidi / Ritzau Scanpix
En sand naturkatastrofe har ramt den sydlige del af Asien.
Næsten 1000 mennesker er døde, og knap 5000 mennesker er fortsat savnede i skrivende stund, efter voldsomme oversvømmelser onsdag ramte både Nepal og den kinesiske region Tibet.
Siden er en enorm redningsindsats blevet igangsat.
Knap 20.000 redningsfolk er indsat for at stoppe potentielle nye oversvømmelser, finde de savnede og hjælpe de mange hundrede mennesker ud, som er fanget i tunneler .
Men hvordan kunne så voldsomme oversvømmelser overhovedet ske?
Først meddelte Nepals udenrigsminister , at oversvømmelserne sandsynligvis skyldtes et jordskælv, som havde løsnet klipper og is i et jordskred. Men efter kort tid blev den teori lagt i graven.
I stedet fandt den amerikanske geologiske myndighed ud af, at en kæmpe gletsjer var kollapset.
Her ses før og efter satellitbilleder fra gletsjeren. Billedet til venstre er fra før kollapset, og billedet til højre er fra efter kollapset.
Gletsjeren befinder sig nær grænsen mellem Nepal og Tibet cirka 5,2 kilometer over vandoverfladen, og da en stor del af gletsjeren faldt mere end en kilometer ned, udfoldede katastrofen sig.
- Når en gletsjer af den størrelse kollapser, frigiver det enorme mængder vand. Derefter følger en kædereaktion, hvor vand og sediment blander sig, vokser og skaber oversvømmelsen, siger glaciologen Andrew Mackintosh til The Guardian .
Kollapset forårsagede desuden et jordskælv med en styrke på 5,2 , hvilket frigav en kæmpe mængde energi – mere end atombomben, der blev kastet over Hiroshima i Japan i 1945 ifølge Adhikari Basanta Raj , som er forsker i forebyggelse af katastrofer.
Lige nu estimerer Nepals finansministerie, at det kommer til at koste mere end 30 milliarder kroner at genopbygge alt det, der er blevet ødelagt af oversvømmelserne. Foto: Arun Sankar / Ritzau Scanpix
Det står fortsat uklart, hvorfor gletsjeren kollapsede, men flere forskere peger i retning af den samme ting: global opvarmning.
- Det varmere klima gør, at der er en større risiko for, at det her kan ske nu end førhen, siger Vivi Kathrine Pedersen, som er lektor ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet, til TV 2.
Hvis klimaet forandrer sig langsomt, kan en gletsjer nå at tilpasse sig de varmere temperaturer, men hvis det sker for hurtigt, kan gletsjerne ikke nå at rette sig ind, forklarer hun.
Himalaya kører gennem hele Nepal, og det var i den bjergkæde, at gletsjeren kollapsede. Foto: / Twitter / Diksha Walia
Derfor er der lige nu en periode, hvor risikoen for netop den slags naturkatastrofer er større end tidligere.
I bjergområder som Himalaya, hvor onsdagens oversvømmelser fandt sted, stiger varmen opad, hvorfor isen ikke nødvendigvis er frosset hele året rundt længere, men i stedet tøer nogle dele af året.
- Og lige nu, hvor der er global opvarmning, vil vi potentielt komme til at se, at det rykker sig højere og højere op hvert år, uddyber forskeren.
Det er dog en risiko, som både Nepal og Kina har været opmærksomme på.
For tre måneder siden mødtes repræsentanter fra Nepal og den kinesiske region Tibet med eksperter for at diskutere et styrket samarbejde om overvågning af og beredskab over for oversvømmelser, ekstremvejr og gletsjerrelaterede farer, skriver Reuters.
Redningsarbejdet i Nepal og Tibet har været i gang siden onsdag. Her ses Nepals militær lede efter de forsvundne. Foto: Navesh Chitrakar / Ritzau Scanpix
Men det har imidlertid ikke været nok til at få den nødvendige hjælp, mener blandt andet eksperter fra Nepal.
- Det, vi faktisk ønskede fra dem, og stadig ønsker, er at få besked i god tid, hvis der registreres tidlige bevægelser i gletsjerne eller andre tidlige forandringer i området, siger hydrologen Sauhardra Joshi, som var en del af mødet, ifølge mediet.
Det er uklart, hvad Kina vidste og ikke vidste om gletsjeren, før den kollapsede og tog flere hundrede liv.
Dog har det kinesiske udenrigsministerium slået fast, at de to lande har vedligeholdt "et velfungerende samarbejde inden for meteorologi, vandressourcer samt forebyggelse og håndtering af katastrofer" ifølge Reuters.
Det er ikke nemt at forberede sig på et gletsjerkollaps 5,2 kilometer over vandoverfladen, fastslår lektor Vivi Kathrine Pedersen.
- Jo længere op man kommer, jo kortere tid har man til at advare og evakuere, siger hun.
I maj 2025 lykkedes det i den schweiziske landsby Blatten at evakuere beboerne før, et gletsjerskred begravede mere end 300 menneskers hjem.
Gletsjeren kom fra bjerget Kleines Nesthorn godt 3,3 kilometer over vandoverfladen, men den schweiziske gletsjerovervågning nåede at opfange skredet i god tid.
Det var ikke kun mennesker, som blev evakueret fra Blatten. Her ses en lille gruppe får blive fløjet væk af en helikopter. Foto: Stefan Wermuth / Ritzau Scanpix
- I den her slags tilfælde, hvor det er så langt oppe, er der vitterligt ikke noget, man kan nå at gøre, siger Vivi Kathrine Pedersen.
Desuden skete skredet med så høj fart og kraft, at vandstanden i floderne steg ni meter på 30 minutter, og derfor ville beskyttelsestiltag have været nytteløse, understreger forskeren.