Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

Folkeskole delvist lukket efter fund af kræftfremkaldende stof i luften | Indland | DR
August 31, 2026Opinion

Folkeskole delvist lukket efter fund af kræftfremkaldende stof i luften | Indland | DR

1 min readNo likesNo comments

Folkeskole delvist lukket efter fund af kræftfremkaldende stof i luften | Indland | DR

Rosengårdskolen i Odense er delvist lukket, efter By- og Kulturforvaltningen i Odense har været ude på skolen og foretage en luftmåling, hvor der blev konstateret for høj en værdi af giftstoffet PCB, som man tidligere brugte til maling og byggemateriale, og som i dag er forbudt.

Det fremgår af en skrivelse på Aula fra skolelederen på skolen, som DR Nyheder er i besiddelse af.

Her skriver Søren Hansen, der er skoleleder på Rosengårdskolen, at giftstoffet blev fundet i flere af bygningerne ude på skolen.

  • I nogle lokaler er målingerne sådan, at undervisningen kan fortsætte, imens vi får sat lokalerne i stand. I blok A er målingerne sådan, at der skal renoveres med det samme. Derfor lukker vi Blok A, skrev skolelederen ud til forældrene i torsdags.

Ifølge skolelederen er By- og Kulturforvaltningen i gang med at arbejde med en plan for renovering – og imens at målingerne er for høje i Blok A, så må de yngste elever forberede sig på en lidt anderledes skoledag.

    1. til 3. årgang møder ind i forhallen, hvor jeg og personalet vil stå klar til at lave en god, men anderledes skoledag for eleverne. Tag gerne tøj og sko med til omskifteligt vejr, da vi nok er mere ude end vanligt. Ingen må derfor gå ind i Blok A, skriver Søren Hansen.

Skolederen slår fast, at skolen fortsat vil have fokus på den gode skoledag for eleverne, og at skolen følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer i forhold til medarbejdere og børn.

odenseuddannelsesundhed

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy