Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

Lego-direktør om kunstig intelligens: 'Man skal være bekymret for, om man bruger det rigtigt' | Penge | DR
August 29, 2026Culture

Lego-direktør om kunstig intelligens: 'Man skal være bekymret for, om man bruger det rigtigt' | Penge | DR

3 min readNo likesNo comments

Lego-direktør om kunstig intelligens: 'Man skal være bekymret for, om man bruger det rigtigt' | Penge | DR

Robotter har indtaget løbekonkurrencer, og med hjælp fra kunstig intelligens kan du skabe den perfekte kæreste.

Men kunstig intelligens er mere end opsigtsvækkende løsninger på motion og kærlighed.

Det er også blevet en naturlig del af vores arbejdsmarked anno 2026.

Virksomhederne efterspørger i stigende grad medarbejdere, som har kompetencer inden for kunstig intelligens.

Den kunstige intelligens kan skrive hurtigere, end du og jeg kan taste på tasterne, og lægge tal sammen i uendelige rækker hurtigere end de dygtigste talmennesker.

Og i nogle sektorer har det da også betydet afskedigelser og omlægning af arbejdsopgaver - blandt andet inden for finansverdenen, hvor både Nordea og Danske Bank har afskediget som følge af den teknologiske udvikling.

Men der er fortsat brug for menneskets intelligens og hjerne. Det ved de i Billund, hvor Lego har sit hovedsæde. Her arbejder blandt andre idérige produktdesignere med at udvikle fremtidens produkter fra klodskoncernen.

  • Jeg ser basalt set kunstig intelligens som endnu et værktøj i værktøjskassen, som vi alle sammen kan bruge til at blive mere produktive, siger Lego-koncernens øverste direktør, Niels B. Christiansen i et interview med DR Nyheder.

Men virksomheden har ikke bare sluppet den kunstige intelligens fri blandt alle sine 34.000 medarbejdere på globalt plan.

  • Jeg tror ikke, at vi i nogen nævneværdig fremtid kommer til at lave Lego-produkter kun med kunstig intelligens. Men jeg tror, vi kan bruge værktøjer til at tillade, at designere kan bruge hovedparten af deres tid på det, der er den virkelige kreative proces og ikke så meget på det administrative eller på delprocesser, forklarer Niels B. Christiansen.

Men er kunstig intelligens noget, man skal omfavne med nysgerrighed, eller er det noget, man skal være bekymret for?

  • Jeg tror, man skal være lidt af begge dele. Jeg tror, man skal være bekymret for, om man bruger det rigtigt, siger han.

Niels B. Christiansen har i denne uge præsenteret et halvårsregnskab, som viser, at Lego-koncernen i årets første seks måneder har omsat for 41,9 milliarder kroner, hvilket er rekordhøjt.

Og netop det, at virksomheden er i fremgang, er en af grundene til, at han ikke mener, at der er grund til bekymring for, at den kunstige intelligens vil koste arbejdspladser i klodsimperiet.

  • I vores tilfælde vil jeg være mindre bekymret for det med arbejdspladser. Fordi vi vokser, og fordi vi er så kreative, vi har så meget på den proces, som jeg ikke tror bliver påvirket, siger han og lægger igen vægt på, at de nye værktøjer skal bruges med omhu.

  • Det er vigtigt, vi bruger det rigtigt.

For nye værktøjer kan betyde fejl.

Bare spørg Air Canada , som brugte kunstig intelligens til at svare kunderne på deres website. Men svarene viste sig ikke at være korrekte, og det måtte selskabet stå til ansvar for over for kunderne. Og amerikanske Coca-Cola røg i modvind, da de ændrede deres ikoniske julereklamefilm og erstattede den med en, der var lavet med kunstig intelligens.

Og modvind vil Niels B. Christiansen naturligvis gerne undgå, at Lego havner i.

  • Der er faldgruber i kunstig intelligens, og vi har meget fokus på ikke at gå hurtigere frem, end vi ved, hvad vi har styr på.

Den sikkerhed for, hvordan og hvor meget den kunstige intelligens skal og kan bruges, er nødvendig for at undgå, at det internationalt kendte brand ikke lider overlast.

  • Med et brand som Lego, som er så vellidt i hele verden, så tænker man sig om to gange, før man gør nogle ting, som kan bringe det i fare, siger Niels B. Christiansen.
erhvervaikultur

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy