Musikken kan ikke læres med noder, og dansen kan tage år at lære. Nu skal traditionen optages på prestigefuld liste | Indland | DR

En særlig kultur med dans, musik og dragter skal anerkendes på Unescos liste over immateriel kulturarv. Det mener Kulturministeren , som har udpeget Fanø-kulturen og Højskolerne til at blive Danmarks indstillede til prisen i 2027 og 2029.

• Jeg er så glad. Vi er alle sammen glade. Det betyder noget for vores identitet på Fanø, siger formand for Fanø Unesco Gruppe, Susanne Winsløv.

Siden 2018 har den særlige Fanøtradition været en del af Det Kongelige Biblioteks overblik over levende kultur i Danmark . I den forbindelse har Fonden Gamle Sønderho indsendt en ansøgning, som har beskrevet traditionen grundigt.

Fanødragten er en karakteristisk dragt, som bliver brugt til Fanikkerdagene eller Sønderhodag. Den kan også bruges til at markere store mærkedage som dåb, bryllup, konfirmation eller lignende.

Dragten udsprang af Vesterbo-dragten, som blev båret af kvinderne langs vestkysten og vadehavsområdet i 1600-tallet. Når søfolk var i Østen, blev der købt silkestoffer med hjem til konerne, og så udviklede dragten sig til Fanødragten.

Dragten blev i mange år brugt dagligt af konerne på øen. Den sidste kone, der dagligt bar dragten på Fanø, døde i 1976.

Fanøs musiktradition er spillemands- og folkemusik. Men musikken kan ikke læres fra noder. Den har en særlig rytme og violinteknik, som kun kan overleveres ved hjælp af mesterlære.

Man har fundet ud af, at den særlige musik er inspireret af musik, som søfolkene tog med hjem fra sejlture. Det er derfor inspireret af både musik fra Holland, de britiske øer og Skandinavien.

Peter Uhrbrand bor i Sønderho på Fanø. Han er en af dem, som kan den særlige violinteknik, og han lærer violinspillet videre til de næste generationer. Hør musikken i videoen herunder.

De særlige danse kaldes Sønderhoningen og Fanniken. Dansen består kun af tre trin, men ifølge lokale på Fanø kan det tage lang tid at lære dansen. Det skyldes, at herre- og dametrinene er forskudt af hinanden. Og mens musikken bliver spillet i to fjerdedele, så bliver der danset tre-trins-dans.

• Det harmonerer ikke, når man hører om det. Men 300 års praksis har vist, at det godt kan lade sig gøre, siger Peter Uhrbrand, der har set en del danse gennem tiden, når han sidder med violinen.

Mange unge på Fanø interesserer sig for dansen, og der bliver tilbudt danseundervisning op til Sønderhodag og Fanikkerdage, hvor dansene bliver fremført.

Videoen herunder er fra Sønderhodag 2022. Video: Thomas Lund.