Restaurant afkræver kunder gebyr for uspist kød - TV 2

Mikail Øzcan ejer Restaurant Kulhuset og har indført et kødgebyr i restauranten. Foto: / Privatfoto

Det er, hvad du må levne på Restaurant Kulhuset i Køge.

Hvis der er mere end tre stykker tilbage, tager restauranten et såkaldt kødgebyr på 25 kroner per efterladt skive kød.

Restauranten har et ad libitum-koncept. Og det får ofte gæster til at bestille mere, end de kan spise.

0 andre brugere stemmer i øjeblikket

For at undgå misbrug skal du være logget ind for at stemme. Du kan bruge det samme login som til TV 2 Play - abonnement er ikke nødvendigt.

• Nogle gæster går helt amok, når de ser et ad libitum-koncept. Vi har smidt meget mad ud, siger Mikail Øzcan, ejer af Restaurant Kulhuset, til TV 2 Kosmopol.

Kødgebyret har eksisteret i cirka halvandet år, og der er ingen planer om at fjerne det foreløbigt.

I Danmark går omkring 42.000 tons mad til spilde i servicesektoren. Foto: Simon Læssøe / Ritzau Scanpix

Tidligere har gæster efterladt op til ti stykker kød ifølge ejer Mikail Øzcan. Det svarer til næsten et kilo kød direkte i skraldespanden.

• Det er simpelthen for klamt, at der er kødgebyr. I tjener for mange penge

• Det har været en stor udfordring, fortæller han til TV 2 Kosmopol.

Men er der ikke noget selvmodsigende i at have en restaurant, der handler om at spise mest muligt, men så at sætte et gebyr på, hvis de ikke spiser det hele?

• Konceptet er at spise, hvad du kan, men ikke at smide så meget ud, du kan, siger han.

Ad libitum-koncepter er udbredt i Danmark. Billedet er ikke fra Restaurant Kulhuset. Foto: Ina Fassbender / Ritzau Scanpix

Og madspild er ikke kun et problem for Restaurant Kulhuset.

I Danmark går omkring 42.000 tons mad til spilde i servicesektoren, som blandt andet omfatter restaurationsbranchen.

Madspild har samtidig betydning for klimaet. Derfor er det også en del af FN's verdensmål , at det globale madspil skal halveres inden 2030.

Det har fungeret til perfektion. Mængden af kød, der bliver efterladt og ender som madspild, er faldet markant.

Selvom kødgebyret primært har fået positiv respons fra kunder, har det også mødt kritik på sociale medier.

• Det er simpelthen for klamt, at der er kødgebyr. I tjener for mange pengeskriver, skriver en bruger på Tiktok.

• Men hvorfor tage penge for det? Folk har jo betalt i forvejen, skriver en anden.

Den kritik forstår Mikail Øzcan godt.

Men ifølge ham handler gebyret ikke om at tjene flere penge. Det handler om at mindske madspild.

• Det har fungeret til perfektion. Mængden af kød, der bliver efterladt og ender som madspild, er faldet markant, siger Mikail Øzcan.

Og idéen er ikke ny. Lignende gebyrer er allerede udbredt på blandt andet sushirestauranter med samme ad libitum-koncept, hvor gæster kan blive opkrævet betaling for mad, de efterlader.

Men kan et gebyr faktisk mindske madspild?

Ifølge Christina Gravert, der er lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, er svaret ja.

Økonomiske sanktioner som et gebyr kan få mennesker til at ændre adfærd og dermed mindske madspild.

• De fleste gange er økonomiske sanktioner mere effektive end at bede gæsterne om ikke at tage mere, end de kan spise, siger hun.

Men et gebyr kan også have bagsider.

For nogle gæster kan et gebyr nemlig have den modsatte effekt.

De har betalt for at spise ad libitum. Derfor kan de føle sig snydt, hvis de pludselig skal betale ekstra for den mad, de ikke får spist, fortæller Christina Gravert.

Derfor er det heller ikke hundrede procent sikkert, at der kommer mindre madspild ud af det.

Og hvis gebyret bliver for højt, kan det ifølge forskeren få nogle gæster til at omgå reglerne.

Det kan for eksempel være ved at gemme overskydende kød i plastikposer, så restauranten ikke opdager det.

• Derfor er det heller ikke hundrede procent sikkert, at der kommer mindre madspild ud af det.

Der findes heller ikke ét bestemt beløb, der med sikkerhed virker. Derfor anbefaler Christina Gravert, at restauranter prøver sig frem med størrelsen på gebyret.

• Derfor er det vigtigste, at man tester sig lidt frem. Man kunne for eksempel vælge at lade første stykke være gratis, mens det næste koster ti kroner og det tredje stykke 25 kroner, siger hun.