July 9, 2026Lifestyle

Autocampere fylder i feriebyerne: Nye parkeringsregler skal holde dem væk | Indland | DR

1 min readNo likesNo comments

Autocampere fylder i feriebyerne: Nye parkeringsregler skal holde dem væk | Indland | DR

Med campingstolene pakket og cyklerne spændt bagpå triller autocamperne ind i de danske feriebyer.

Antallet af autocampere vokser år for år, og det skaber udfordringer. For de fylder på de smalle veje og skaber kaos på parkeringspladserne.

I nordjyske Løkken er problemet stort, så derfor har en lokal gruppe borgere og turistaktører arbejdet på en plan, der skal gøre plads til alle sommerens gæster.

Den største udfordring er parkering, fortæller Stefan Karlborg, der er formand for byens turist- og handelsstandsforening.

  • Vi har en underkapacitet på parkering, så det handler om at prøve at påvirke gæster til at parkere lidt længere væk fra bymidten, siger han.

Derfor har man indført tidsbegrænsning på alle parkeringspladser i det centrale Løkken, blandt andet for at undgå, at autocampere parkerer i dagevis.

Der er også blevet oprettet flere midlertidige parkeringspladser for at lette trykket på den lille bymidte.

  • Vi henviser til parkeringspladsen ved skolen, som ikke bruges i sommerferie, og der er udlånt et areal af vores idrætsforening, fortæller Stefan Karlborg.

De store autocampere giver udfordringer i flere af de små kystbyer i Hjørring Kommune, fortæller Søren Homann (K), der er formand for kommunens teknik- og miljøudvalg.

Derfor forsøger man i år at styre autocamperne mod steder, de kan overnatte uden at genere andre. Metoden er et sæt piktogrammer og QR-koder, der linker til en guide på flere sprog.

  • Man kan finde ud af, hvor man kan indlogere sig, og hvor man kan tømme sit kemiske toilet og få friskt vand på, siger Søren Homann.

Der er indregistreret knap 15.000 autocampere i Danmark. Det er godt 40 procent flere end i 2020.

hjoerring

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy