
Barcelona så milliongevinst forsvinde på Deadline Day - Indkast
Barcelona så milliongevinst forsvinde på Deadline Day - Indkast
Barcelona kunne have scoret en milliongevinst på Deadline Day, men det glippede for spanierne.
Barcelona fulgte ekstra interesseret med, da Everton på transfervinduets sidste dag forsøgte at hente Ez Abde fra Real Betis. Den marokkanske kantspiller forlod Barcelona tilbage i 2023, men den catalanske klub ejer fortsat 20 procent af rettighederne ved et fremtidigt salg.
Derfor kunne et skifte til Premier League have udløst en betydelig indtægt til Barcelona. Ifølge Mundo Deportivo bød Everton helt op til 43 millioner euro for Abde. Tilbuddet skulle have bestået af 35 millioner euro i en fast transfersum og yderligere otte millioner i bonusser. Betis sagde nej.
Havde Betis accepteret en samlet handel på 43 millioner euro, ville Barcelonas andel have været omkring 8,6 millioner euro, cirka 64 millioner danske kroner. Ifølge Mundo Deportivo var det penge, som man på Barcelonas kontorer havde håbet og regnet med kunne komme ind.
Hvis Abdes frikøbsklausul på 60 millioner euro var blevet aktiveret, kunne Barcelonas andel potentielt være helt oppe omkring 12 millioner euro. Det er derfor ikke overraskende, at der ifølge det spanske medie er frustration i Barcelona over Betis’ beslutning om at beholde spilleren.
Everton var ikke den eneste engelske klub, der viste interesse. Både Newcastle, Aston Villa og Crystal Palace har været kædet sammen med den 24-årige marokkaner, men det var Everton, der kom med sommerens mest konkrete og lukrative tilbud.
Barca dropper stjerneplan – går efter gammel kending Abdes stærke udvikling i Betis fik tidligere Barcelona til at overveje en helt anden mulighed end blot at tjene penge på ham. Pludselig blev et opsigtsvækkende comeback bragt ind i transferplanerne.
FC Barcelona scorer millioner på spiller, der aldrig fik officiel førsteholdsdebut Abde-klausulen er en del af en model, som allerede har givet Barça millioner denne sommer. En tidligere akademispiller udløste en betydelig gevinst, selv om han aldrig nåede en officiel førsteholdskamp.
Fem salg skal åbne døren for Barças sidste stjernekøb Hver ekstra transfermillion havde særlig betydning i vinduets sidste dage. Barcelona havde udpeget en række afgange, der tilsammen skulle skabe økonomisk plads til ét sidste stort træk.