Hvem ejer husene i Danmarks populære feriebyer? Tjek det her | Indland | DR

Skagen, Blåvand, Marstal, Allinge og Thyborøn er blandt de steder, hvor mange har købt et parcelhus og bruger det til sommerhus. I 28 kystnære postnumre er mindst hvert femte parcelhus nu ejet af folk, der bor i en anden kommune.

Det bekymrer eksperter og Landdistrikternes Fællesråd. Turismen kan nemlig presse lokale ud af populære feriebyer. Når parcelhuse købes for at blive brugt som sommerhuse, kan priserne stige, og det kan gøre det sværere for for eksempel børnefamilier at bosætte sig.

Tryk på kortet og se, hvor mange parcelhuse der er ejet af folk, der ikke er lokale . Du kan få et billede af områder på 500 x 500 meter.

Det er både fordele og ulemper, når parcelhuse bruges som sommerhuse.

Fordelen er, at husene nogle steder bliver sat i stand i stedet for at forfalde. Samtidig kan turister holde liv i butikkerne, fortæller Kasper Friis Bavnbæk, postdoc ved Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet.

Omvendt er ulemperne, at lokale får sværere ved at købe en bolig, hvis parcelhuse sælges til sommerhuse. Sker det, kan de negative konsekvenser være mange. Lokalsamfundet bliver svækket, og i værste fald kan det føre til lukning af skoler og daginstitutioner, og virksomheder kan få sværere ved at finde arbejdskraft, vurderer Landdistrikternes Fællesråd.

Og så er der debatten med, om der bliver snydt med bopælspligten? Det kan kortet dog ikke give svar på. Det er nemlig meget forskelligt, hvordan reglerne for bopælspligt er fra kommune til kommune. Nogle steder er der ingen bopælspligt. Andre steder kan ejere søge om, at huset får status som flexbolig og må bruges som sommerhus. Selv i kommuner med bopælspligt gælder reglen alligevel ikke, hvis huset er til salg. Derfor kan kortet ikke vise, om reglerne bliver brudt.