Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

Dmytro stod bag de længste protester i Ukraine siden invasionen - nu er det slut | Udland | DR
August 30, 2026News

Dmytro stod bag de længste protester i Ukraine siden invasionen - nu er det slut | Udland | DR

2 min readNo likesNo comments

Dmytro stod bag de længste protester i Ukraine siden invasionen - nu er det slut | Udland | DR

Tusindvis af ukrainere gik på gaden hver dag i over en måned for at støtte den fyrede forsvarsminister Mikhailo Fedorov. De støttede eksministerens krav om at vende tilbage til sin post som forsvarsminister.

De støttede hans kamp mod korruption. Og de støttede kampen for effektiviseringer.

  • Og pludselig blev han fyret. Vi fik ingen forklaring på hvorfor. Sådan var det bare. Der er simpelthen så dårlig kommunikation fra den regering her, siger den 31-årige krigsveteran Dmytro Kozjatynskyj til DR, som møder ham i Kyiv.

Det var ham, som i juli måned kaldte til demonstrationer i protest efter fyringen af den populære forsvarsminister.

Han mener som udgangspunkt, at ukrainerne i disse tider skal være forsigtige med at demonstrere.

  • For det kan blive brugt som russisk propaganda til at sige: Se, hvordan det sejler i Ukraine. Men det er jo faktisk et sundhedstegn, at vi her i landet kan gå på gaden og protestere, forklarer han.

Eksministeren Fedorov nyder stor opbakning i den ukrainske befolkning.

Både for sin indsats som forsvarsminister – et job, han kun nåede at bestride i præcis et halvt år og en enkelt dag - men særligt for sine syv år som minister for digital omstilling. Han bliver nemlig tilskrevet æren for at have skabt og implementeret systemet 'Diia' (akronym for Staten og jeg).

Diia er alle ukraineres indgang til kommunikation med staten.

Her har man adgang til kørekort og pas, kan søge om sociale ydelser og starte en virksomhed med få klik. Med andre ord: Diia gjorde op med sløvt og langsommeligt ukrainsk bureaukrati.

Og under krigen har appen gjort det muligt for den ukrainske stat nemt og hurtigt at give veteranstatus til de soldater, der kæmper eller har kæmpet mod Rusland. En status, som betyder enormt meget for hvilke sociale ydelser, fordele og privilegier man kan nyde godt af.

  • Han har gjort enormt meget for at modernisere Ukraine, forklarer Dmytro Kozjatynskyj.

Men godt en måned efter sin fyring gjorde Mikhailo Fedorov noget, som stort set ingen ukrainsk politiker har gjort siden Ruslands invasion: Han opfordrede til afholdelse af valg. På trods af krig. På trods af, at knap 20 procent af landet i skrivende stund er besat. Og til trods for, at millioner af ukrainere lige nu befinder sig uden for landet:

  • Det ukrainske demokrati skal ikke holdes som gidsel af Rusland, sagde han i en Youtube-video tidligere denne måned.

Og det var dét, der fik Dmytro Kozjatynskyj til at trække stikket på de demonstrationer, som havde varet i over en måned.

  • Det skal ikke handle om personer. Da Fedorov går ud og kræver valg, begynder det at handle om Zelenskyj. Og om ham. Det var ikke derfor, vi gik på gaden, fortæller Dmytro Kozjatynskyj.

  • Ukraine har brug for en plan. Ikke et valg.

Den ukrainske forfatning forbyder afholdelsen af valg under undtagelsestilstand, som landet nu befinder sig i.

  • Hvordan skal soldaterne ved fronten stemme? Og hvad med de soldater, som måske ønsker at stille op til Radaen? (det ukrainske parlament, red.) Hvordan skal vi have en reel valgkamp, når der hver dag er missil- og droneangreb? Det kan ikke lade sig gøre, siger Dmytro Kozjatynskyj.

Det er 1649 dage siden, at Rusland invaderede Ukraine.

konfliktpolitiksportmikhailo-fedorovdmytro-kozjatynskyj

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy