July 5, 2026Student life

Da studentervognen rullede ind på plejehjemmet, huskede Gunva sin egen ungdom | Indland | DR

1 min readNo likesNo comments

Da studentervognen rullede ind på plejehjemmet, huskede Gunva sin egen ungdom | Indland | DR

11.38-12.08 - Plejecenter Hovergården.

Sådan lød programmet for 3.u på Rosborg Gymnasium, da de tog hul på den første af to dage med studenterkørsel rundt i Vejle.

Og på dagens tredje stop stod plejecentrets beboere klar med slush-ice, popcorn og flag og hep.

  • Det er bare så livsgivende. Det er så dejligt, når de unge mennesker kommer forbi, så kan vi huske, hvordan det var at være ung og være glade sammen med dem, siger Gunva Johansen, der bor på plejecenteret.

Gunva Johansen, som bor på Plejecenter Hovergården, fik lov til at prøve en studenterhue:

Idéen om at få studenter på besøg i studenterugen blev født tilbage i maj. Her spurgte plejecenteret på sin Facebook-side, om der mon var nogle kommende studenter, der havde lyst til at adoptere et plejehjem og komme forbi som en del af studenterkørslen.

Og det var der. Ikke bare én klasse. Men fire klasser har, siden de begyndte at få huer på, skabt fest og store smil på plejehjemmet.

  • Sidste sommer havde vi hørt alle de her studentervogne, og så tænkte vi, I år skulle det da være vores tur, siger Mette Thomsen, der er centerleder på Hovergården.

Og det var heller ikke en svær beslutning at tage endnu et stop på en i forvejen proppet studenterrute.

  • Vi har glædet os utrolig, utrolig meget. Vi har snakket om det, siden de lavede opslaget. Jeg tror bare, det har været højdepunktet på vores dag at komme herned og se nogle af de gamle studenter. Det har været virkelig hyggeligt, siger Tina Abedin fra 3.u.

Det har været så dejligt, lyder det fra Karoline Kargo.

  • Det var virkelig skønt at se dem alle sammen flage, og vi kunne danse og snakke med dem.

Og på den måde blev alle glade, da 3.u lagde vejen forbi.

  • Hvis man lukkede øjnene, kunne man tænke tilbage på, da man selv var ung, siger Gunnva Johansen.
vejleuddannelsegunva-johansenplejecenter-hovergaarden

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy