Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

Her er de mest populære uddannelser på AU (2026)
July 28, 2026Student life

Her er de mest populære uddannelser på AU (2026)

2 min readNo likesNo comments

Her er de mest populære uddannelser på AU (2026)

I år har 6.763 ansøgere fået besked om, at de er blevet optaget på Aarhus Universitet.

Dermed har AU tilbudt studiepladser til 9 % færre ansøgere end sidste år, hvor i alt 7.441 ansøgere fik tilbudt en studieplads. I alt har Aarhus Universitet i år modtaget 30.651 ansøgninger.

Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Prorektor Berit Eika ser meget frem til at byde den nye årgang studerende velkommen på Aarhus Universitet efter sommerferien:

”At starte på en videregående uddannelse er en vigtig milepæl, som mange unge ser frem til med stor spænding og måske lidt sommerfugle i maven. Vi glæder os meget til at byde de mange nye studerende velkomne her på universitetet, hvor både vores dygtige tutorer og undervisere står klar til at skabe rammerne for en god og tryg studiestart,” siger hun.

At Aarhus Universitet må afvise flere ansøgere end sidste år skyldes bl.a., at der i år udbydes færre pladser på langt de fleste uddannelser som følge af den såkaldte sektordimensionering.

Den medfører, at AU samlet set skal skære knap ti procent af studiepladserne væk frem mod 2030 på tværs af de 5 fakulteter.

Aarhus Universitet har samtidig, ligesom de øvrige danske universiteter, været nødt til at skære i de engelsksprogede studiepladser.

Det betyder, at AU må afvise internationale ansøgere til uddannelser inden for områder, hvor samfundet i høj grad mangler kvalificeret arbejdskraft. Det ærgrer Berit Eika.

”På Aarhus Universitet oplever vi en stor interesse fra internationale ansøgere, men vi må desværre skuffe mange af dem. Og i år endnu flere, end vi plejer. Det er rigtig ærgerligt, da vi ved, at det danske samfund har stor glæde af internationale dimittender – og at flere og flere af dem vælger at bruge deres uddannelse i Danmark, når de er færdige,” siger hun.

De færre udbudte pladser har også konsekvenser for adgangskvotienterne, som på i alt 36 af universitetets uddannelser er steget sammenlignet med sidste år.

Det ses bl.a. på den engelsksprogede uddannelse Computer Science, hvor AU kan tilbyde optag til 27 ud af 350 kvalificerede ansøgere – og på bacheloruddannelserne til civilingeniør, hvor universitetet i år må afvise 38 % af de kvalificerede ansøgere. Denne udvikling bekymrer Berit Eika.

”Det er ikke overraskende, at adgangskvotienterne stiger, når der er færre studiepladser. Men det er problematisk, at kvotienterne bliver ekstremt høje inden for områder, hvor samfundet skriger på arbejdskraft – og hvor vi også må afvise så mange kvalificerede ansøgere,” siger hun.

Når man ser på antal ansøgere, er det de sædvanlige uddannelser, der ligger i top. Dog indtager Psykologi førstepladsen i stedet for Medicin, mens Medicin lander på en tredjeplads.

Ecomics and Business Administration er rykket helt op på en andenplads, mens man også finder Almen HA og Jura i Top 5.

Top 5: Mest populære uddannelser og antal ansøgere:

city-cultureaarhusuddannelseaarhus-universitetberit-eikakultur

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy