
Hvor kan man se Small Prophets på Apple TV?
Hvor kan man se Small Prophets på Apple TV?
En britisk komedieserie med 100 procent positive anmeldelser på Rotten Tomatoes og en pris fra Series Mania kommer nu til et større internationalt publikum. Small Prophets får premiere på Apple TV den 7. oktober med alle seks afsnit af første sæson.
Serien er skabt, skrevet og instrueret af BAFTA-vinderen Mackenzie Crook , der især er kendt som manden bag den populære britiske serie Detectorists . Han medvirker også selv sammen med blandt andre Pearce Quigley ( Detectorists ) og Michael Palin ( Monty Python ).
Small Prophets blev vist på BBC i Storbritannien tidligere i 2026 og vandt i marts prisen for bedste serie i International Panorama-kategorien på den franske tv-festival Series Mania.
Pearce Quigley spiller den excentriske Michael Sleep, der har levet et ganske ordinært liv, siden hans elskede Clea forsvandt sporløst syv år tidligere. Han arbejder i en byggemarkedsbutik, besøger sin far Brian (Michael Palin) og klamrer sig stadig til håbet om, at Clea en dag vender tilbage.
Så giver hans far ham en gammel og temmelig særpræget opskrift. Med blandt andet regnvand, hestegødning og en god portion alkymi skulle det være muligt at skabe såkaldte homunculi – magiske ånder med evnen til at forudsige fremtiden.
Michael går skeptisk i gang med eksperimentet i håbet om endelig at få svar på det spørgsmål, der har plaget ham i årevis: Vil han nogensinde se Clea igen?
Han får hjælp af sin unge kollega Kacey (Lauren Patel), og et usandsynligt venskab vokser frem mellem de to. De forenes blandt andet af deres fælles modvilje mod butikschefen Gordon, spillet af Mackenzie Crook.
Samtidig bliver Michaels nysgerrige naboer stadig mere optagede af de mærkværdige ting, der foregår i hans haveskur.
Serien er optaget i og omkring Manchester og blander sin jordnære fortælling om venskab, håb og livet i en britisk forstad med magiske elementer og animation.
Ud over Pearce Quigley, Mackenzie Crook og Michael Palin medvirker Lauren Patel ( Waterloo Road ), Sophie Willan ( Alma’s Not Normal ), Jon Pointing ( Big Boys ) og Paul Kaye ( Game of Thrones ).
Mackenzie Crook står både som skaber, manuskriptforfatter og instruktør på alle seks afsnit.
Du kan streame ‘Small Prophets‘ på Apple TV fra 7. oktober 2026
Ja. Alle 6 afsnit bliver frigivet samtidig den 7. oktober 2026.
Andre nye serier på Apple TV, du måske vil synes om.