Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

Fyns Politi efterforsker voldtægt af ung kvinde begået ved folkeskole i aftes | Indland | DR
July 29, 2026News

Fyns Politi efterforsker voldtægt af ung kvinde begået ved folkeskole i aftes | Indland | DR

1 min readNo likesNo comments

Fyns Politi efterforsker voldtægt af ung kvinde begået ved folkeskole i aftes | Indland | DR

Fyns Politi har sen aften og natten igennem været til stede på Glavendrupskolen i Søndersø på Fyn, efter en ung kvinde er blevet voldtaget.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

I den forbindelse efterlyser de nu to mænd, som var kørende i en rød/orange personbil ved skolens område eller et andet sted i Søndersø By, oplyser politiet.

Voldtægten i Søndersø er den tredje i rækken af voldtægter på Fyn på lidt over en måned, hvor politiet endnu ikke har fanget en gerningsmand.

Natten til lørdag blev en 32-årig kvinde efter Grøn Koncert voldtaget af en mand på cirka 50 år i et busskur ved Sdr. Boulevard i det centrale Odense, som hun havde mødt på et værtshus efter koncerten, og som politiet også lige nu efterlyser med et signalement.

I samme område blev endnu en kvinde for lidt over en måned siden udsat for en 'grov voldtægt' i tidsrummet mellem 22.30 og klokken 03.00 natten mellem den 25. juni og 26. juni, hvor politiet stadigvæk efterlyser en mand.

På nuværende tidspunkt er der intet, der tyder på, at der er tale om den samme gerningsmand, oplyser politiet.

  • Det er politiets vurdering, at der er tale om en isoleret hændelse, og at der ikke er sammenfald mellem denne sag og de øvrige voldtægtssager, der efterforskes i politikredsen. Denne vurdering bygger blandt andet på oplysninger om forskelligartede signalementer på tværs af sagerne, skriver politiet i pressemeddelelsen.

Politiet skriver, at de af hensyn til den forurettede kvinde i Søndersø ikke kan gå i yderligere detaljer omkring sagens indhold, men opfordrer borgere, der har set noget mistænkeligt, eller i øvrigt ligger inde med oplysninger om sagen, til at kontakte Fyns Politi.

odensefynkriminalitetuddannelsefyns-politi

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy