Ekspert advarer: Børns egen dømmekraft slår ikke til, når krænkere slår til på sociale medier | Indland | DR

Det var via sociale medier, at en mistænkt 22-årig mand fra Ungarn fik kontakt til en 15-årig pige fra Hedensted og med hjælp fra en ukendt medgerningsmand transporterede pigen til Ungarn.

Sådan står der i en pressemeddelelse fra en ungarsk domstol, der har varetægtsfængslet den 22-årige.

Ifølge pressemeddelelsen havde manden etableret et forhold til pigen med henblik på senere at begå seksuelle forbrydelser mod hende.

Et fænomen der også kaldes grooming.

Hos Red Barnet er psykolog Mia Lind Winther ekspert i digitale krænkelser ved SletDet-rådgivningen, og hun har en række råd til forældre, der er bekymrede over, hvad der kan ske med deres børn, når de er online.

Først og fremmest er det vigtigt at tale med børnene om, hvad de oplever.

• Vi anbefaler i virkeligheden, at man tager snakken i det øjeblik, man har besluttet, at ens barn skal være online, fordi det jo er en ny arena, ens barn skal til at færdes i, siger hun.

• Det er for at understøtte, at samtalen om, hvad der foregår online, hvad barnet oplever, eller hvem barnet bliver kontaktet af, bliver en helt naturlig og integreret del af de samtaler, man har med sit barn, siger Mia Lind Winther.

Red Barnets egne undersøgelser viser , at to ud af tre børn og unge mellem ni og 17 år oplever noget ubehageligt eller direkte krænkende online i løbet af et år.

Et andet råd er, at forældre skal være varsomme med at lade barnets egen dømmekraft stå alene.

Ifølge Mia Lind Winther gør de digitale platforme det lettere for voksne at komme tæt på børn.

• Det design, der er online, gør det muligt for voksne både at få et meget tæt kendskab til børn og unges interesser, men faktisk også at få direkte adgang til de fællesskaber, børn og unge er en del af, siger hun.

Det er også let for voksne at fremstå, som om de er jævnaldrende med barnet. Netop dét kan gøre situationen svær for børnene at vurdere.

• Man skal være lidt varsom med at sætte sin lid til barnets dømmekraft som den eneste beskyttelsesfaktor. For det, der kendetegner sager om grooming, er, at det starter som helt uskyldige kontakter.

• Et barn kan opleve en henvendelse fra en fremmed som noget positivt, siger hun.

Det kan være en god idé at tale med dit barn om, hvilke platforme de bruger.

Mia Lind Winther nævner blandt andet samtaleplatformen Discord, spilplatforme som Roblox og Fortnite og sociale medier som TikTok og Instagram.

• Pointen er, at børn kan blive kontaktet dér, hvor de er. Og vi ser et mønster, hvor kontakten rykker fra åbne samtalemiljøer til lukkede dialogfora som Messenger, SMS og WhatsApp, siger hun.

Men én platform går igen i henvendelserne, SletDet-rådgivningen får.

• Det er i særlig grad Snapchat, som står for halvdelen af de platforme, vi får henvendelser om, siger Mia Lind Winther.

Kontakten mellem krænker og barn kan udvikle sig til at indeholde hemmeligheder.

• Man kan som forældre opleve, at ens barn måske isolerer sig og foretrækker at være alene med sin telefon, så man som forældre ikke har den frie og direkte adgang til, hvad der foregår, siger hun.

Et sidste råd til bekymrede forældre er at bevare roen.

• Vi anbefaler altid interesse og omsorg før kontrol og overvågning, siger Mia Lind Winther.

Og så skal forældre være opmærksomme på, at deres egne bekymringer smitter.

• De børn, der kontakter os i rådgivningen, fortæller blandt andet, at de ikke ønsker at bekymre deres forældre og derfor kan være tilbageholdende med at dele nogle af de oplevelser, de har, siger hun.

Hun understreger, at hendes råd er generelle og ikke handler om den konkrete sag om den 15-årige pige, der forsvandt fra sit hjem og dukkede op i Ungarn.

Men en pointe gælder i alle sager, hvor et barn bliver kontaktet af et menneske med onde hensigter.

• Det er aldrig barnets ansvar. Det er krænkeren, som har misbrugt den tillid, som barnet har vist, og derfor ligger ansvaret ene og alene hos krænkeren, siger Mia Lind Winther.