Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

Spansk restaurant Boca Real åbner midt i Aarhus i 2026
August 30, 2026Food & drink

Spansk restaurant Boca Real åbner midt i Aarhus i 2026

1 min readNo likesNo comments

Spansk restaurant Boca Real åbner midt i Aarhus i 2026

Efter at have stået tomme i flere år bliver lokalerne på Klosterport 2 endelig vækket til live.

På det seneste har en større renovering fundet sted på adressen, der snart kommer til at huse Boca Reál – en ny restaurant med inspiration fra spisestederne, vinbarerne og den levende madkultur, man forbinder med Spanien.

Det oplyser restaurantkæden DiningSix, som står bag Boca Reál, til MigogAarhus.

Menuen på Boca Reál bevæger sig fra snacks, jamón og croquetas til skaldyr, spanske klassikere og større serveringer til hele bordet.

På drikkekortet får spanske vine en central plads sammen med sangria, vermouth, sherry, kolde cañas og txakoli.

Restaurantens hjerte bliver den store spisebar, hvor gæsterne kommer tæt på både køkkenet, baren og hinanden.

Formen og energien er inspireret af Spaniens historiske arenaer, hvor mennesker samles omkring det, der sker i midten.

Rundt om baren skal der være plads til både et hurtigt glas vin, flere serveringer og aftener, der får lov til at trække ud.

I spidsen for Boca Reál står Kira Rønaa, der som General Manager har ansvaret for opstarten og for at føre konceptet ud i livet.

“Med Boca Reál vil vi skabe vores egen fortolkning af det nutidige Spanien. Maden og kvaliteten er selvfølgelig afgørende, men det samme er energien omkring bordet.

Det skal være et sted, hvor man kan komme forbi til jamón og et glas vin, spise sig gennem menuen eller blive hængende hele aftenen,” fortæller Kira Rønaa.

Navnet Boca Reál udspringer af det spanske sprog og den rolle, som mad, samtaler og fællesskab spiller i spansk kultur.

Nelliken i logoet er inspireret af Spaniens nationalblomst, som bliver et gennemgående element i restauranten.

Boca Reál slår dørene op den 30. september 2026.

city-cultureaarhusmad-og-drikkeboca-realbolig

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy