dupreeh drømmer om at se legendarisk Astralis-hold møde Vitality - Dust2.dk
dupreeh drømmer om at se legendarisk Astralis-hold møde Vitality - Dust2.dk
I et interview med Dust2br løfter dupreeh sløret for en spøjs idé, han har haft. Han synes, det kunne være sjovt at samle det legendariske Astralis-mandskab til en showmatch mod det nuværende Vitality-hold.
En kamp mellem to af de bedste hold i Counter-Strikes historie.
Jeg har faktisk haft den her super sjove idé om, at vi burde lave en showmatch en dag. Forestil dig de fem spillere, de har nu, og så samler jeg hele det gamle Astralis-hold til en showmatch. Jeg ved godt, vi ville tabe, men det ville bare være sjovt at gøre".
Godt nok tror dupreeh ikke selv på, at det gamle Astralis-hold ville kunne slå Vitality i dag, men i interviewet tager han også stilling til, hvem der ville vinde de individuelle dueller historisk.
I kampen mellem de to ledere peger han på sin tidligere danske holdkaptajn gla1ve over for apEX. Tidligere i interviewet sammenlignede han også de to IGL’er. Her beskriver han gla1ve som "den bedste kaptajn, han har haft".
Når det kommer til AWP'en, må dupreeh erkende, at den franske superstjerne tager sejren mod device.
Modsat giver han en magisk sejr i ankerdysten mod mezii.
Hans egen duel mod flameZ beskriver han som virkelig tæt, hvor han især på aim vurderer dem begge til at være cirka lige gode. flameZ får dog også ros for at være stærkere mekanisk, især når det kommer til movement.
Den sidste duel mellem Xyp9x og ropz får dupreeh til at smile, da han ender med at vælge ropz over sin tidligere holdkammerat.
Undskyld Xyp9x, men jeg er nødt til at give den til ropz. I clutching giver jeg den til Xyp9x, men som overordnet spiller er det ropz med længder.