Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

September 7, 2026Lifestyle

Afsløring af 'alvorlig' fejl: 100.000 ejendomsvurderinger lavet forkert | Penge | DR

4 min readNo likesNo comments

Afsløring af 'alvorlig' fejl: 100.000 ejendomsvurderinger lavet forkert | Penge | DR

Ejere af op mod 100.000 lejligheder har allerede fået sat to streger under, hvad de ender med at skulle betale boligskat af i 2024.

Men noget er galt med de offentlige ejendomsvurderinger.

I flere uger har DR Nyheder forsøgt at få svar på, hvorfor de nye, endelige vurderinger af ejerlejligheder adskiller sig markant fra andre vurderinger.

Nu erkender skattevæsnet, at omkring 100.000 udsendte ejendomsvurderinger er lavet forkert, fordi der har været fejl i selve vurderingsmodellen.

Fejlen betyder, at nogle lejligheder er blevet vurderet for højt, mens andre er blevet vurderet for lavt.

Direktør i Vurderingsstyrelsen Anne-Sofie Jensen, der står for udsendelse af de nye ejendomsvurderinger, kalder fejlen "ærgerlig".

Men hun afviser, at fejlen for størstedelen af de 100.000 lejligheder medfører store problemer.

  • For langt de fleste er der kun tale om ingen betydning eller kun en begrænset betydning for deres vurdering, siger hun.

Der er tale om alle de såkaldte endelige 2022-vurderinger af ejerlejligheder, som styrelsen siden årsskiftet løbende har sendt ud.

Vurderingerne svarer til cirka en tredjedel af alle de cirka 300.000 ejerlejligheder, der skal have en endelig vurdering i det nye system.

Vurderingsstyrelsen har ikke meldt offentligt ud om sagen, som siden foråret har været holdt internt i styrelsen.

Se Anne-Sofie Jensen svare på spørgsmål om sagen:

Ifølge styrelsen blev udsendelsen af ejerlejlighedsvurderinger dog stoppet, da man i løbet af foråret blev advaret om problemet.

Her var de første 100.000 endelige vurderinger i bunken allerede sendt ud.

Og det er en "alvorlig fejl", vurderer juraprofessor Rasmus Grønved Nielsen fra Københavns Universitet.

For der er tale om titusindvis af de endelige vurderinger, som skattevæsnet gentagne gange har lovet skal være bedre end de foreløbige vurderinger, boligejerne i flere år er blevet beskattet af.

  • Man har givet sig selv noget snor ved at introducere de "foreløbige vurderinger", fordi man ikke kunne komme i mål.

  • De endelige vurderinger skulle jo gerne være rigtige. Det er de tilsyneladende ikke, og det er jo bekymrende. Samtidig er det mange, som er ramt, siger han.

I omkring 20.000 af vurderingerne betyder fejlen, at de rammer skævt med mere end 20 procent. Ifølge styrelsens egen målestok er de derfor uden for skiven.

Men for de resterende cirka 80.000 lejligheder mener Anne-Sofie Jensen ikke, at der er tale om forkerte vurderinger, fordi vurderingerne ikke er mere end 20 procent forkerte, siger hun.

  • Vi skal lave en retvisende vurdering, der opfylder det, vi kalder vurderingsnormen. Det betyder, at det er en norm, vi skal ramme, som er plus/minus 20 procent af det, man ville kunne forvente at få i fri handel for sin ejendom.

  • Og for de fleste af de her ejerlejligheder, er der tale om, at vi opfylder vurderingsnormen med det her lidt tekniske begreb. Så de har fået en retvisende vurdering, siger Anne-Sofie Jensen.

En række økonomer har dog tidligere kritiseret tilgangen og kaldt argumentet om, at vurderinger med fejl på op til 20 procent stadig er retvisende, for "spindoktori" og et forsøg på at "stikke folk blår i øjnene" .

De op mod 100.000 forkert beregnede ejerlejlighedsvurderinger har allerede været igennem både fire ugers høring og tre måneders klagefrist hos ejerne, som har kunnet komme med deres indvendinger.

Men selvom Vurderingsstyrelsen nu erkender problemet, kan styrelsen endnu ikke sige, hvad der skal ske med de berørte boligejere.

  • Vi er i gang med at finde ud af, hvad den præcise løsning skal være, og det skal vi nok komme tilbage med, når vi har den klar, siger hun.

Hvordan kan det være, at I ikke er klar med den endnu, når det var i foråret, at I blev gjort opmærksomme på det her?

  • Vi er i gang med at finde ud af det og få analyseret på, hvordan vi bedst løser det for boligejerne. Og lige så snart vi er klar med det, så lover jeg, at vi nok skal fortælle, hvad det er. Og vi tager selvfølgelig direkte fat i de enkelte boligejere, siger Anne-Sofie Jensen.

Hun vil ikke love, at det bliver i år.

Ifølge Vurderingsstyrelsen opstod fejlen i forbindelse med, at styrelsen forsøgte at rette en anden fejl i den model, der ligger bag de nye vurderinger.

I 2023 kunne DR Nyheder afsløre en fejl i vurderingsmodellen, som betød, at nyere huse i dyre områder fik forkerte ejendomsvurderinger .

Problemet var, at nogle nybyggede huse blev sammenlignet med ældre nabohuse og fik store tillæg i vurderingerne, fordi de relativt set var nyere, men ikke nødvendigvis mere værd.

For at løse det problem har styrelsen ændret sin model, da den gik i gang med 2022-vurderingerne. Men da styrelsen rettede modellen, gik det galt med ejerlejlighederne.

Og først efter indsigelser fra berørte boligejere og henvendelser fra en række konsulenthuse, opdagede Vurderingsstyrelsen, at det gav nye problemer.

På Vurderingsstyrelsens hjemmeside blev ændringen sidste sommer beskrevet som en af flere "mindre justeringer" , og styrelsen skrev også dengang, at man løbende laver "småjusteringer".

Hvad det konkret ender med at betyde i kroner og øre for berørte boligejere, kan Anne-Sofie Jensen endnu ikke sige noget om.

Hun kan heller ikke sætte dato på, hvornår Vurderingsstyrelsen orienterede Skatteministeriet om sagen, men styrelsen lovede i sidste uge at sende en "tidslinje" over sagen til DR Nyheder, som dog ikke er modtaget endnu.

Vurderingsstyrelsen er nu igen gået i gang med at udsende flere vurderinger af ejerlejligheder med den nye modelændring.

Anne-Sofie Jensen afviser at kende til flere problemer med vurderingsmodellen.

  • Nu er der taget hånd om det her for ejerlejlighederne, så dem vi sender ud herfra fremadrettet, de er ikke omfattet af denne problematik, siger hun.

Og der er ikke andre, kendte problematikker med de her vurderinger?

  • Ikke jeg er bekendt med i hvert fald, siger direktør Anne-Sofie Jensen.
skivekoebenhavnbolig

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy