Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

Michael og Dorthe deltog i demonstration for danske værdier: 'Der bliver taget for meget hensyn til muslimerne' | Indland | DR
September 5, 2026Opinion

Michael og Dorthe deltog i demonstration for danske værdier: 'Der bliver taget for meget hensyn til muslimerne' | Indland | DR

2 min readNo likesNo comments

Michael og Dorthe deltog i demonstration for danske værdier: 'Der bliver taget for meget hensyn til muslimerne' | Indland | DR

Det kom flere gange til uroligheder, da demonstranter fra forskellige politiske fløje i dag gik på gaden under flagdag i København.

De to primære demonstrationer var på den ene side arrangeret af organisationen Det Danske Folk, der ifølge deres tilmeldingsside samledes "for Danmark, for frihed, tryghed, dansk kultur og nationalt sammenhold", ligesom optoget ifølge hjemmesiden skulle vise modstand mod sharia-lovgivning og religiøs social kontrol.

Billeder fra arrangementet viser, hvordan flere var mødt op med dannebrog i favnen, mens en mindre gruppe med deres sorte tøj og kasketter adskilte sig.

Samtidig havde flere organisationer, herunder Fællesinitiativet mod Racisme og Diskrimination, slået sig sammen i en moddemonstration. Her ragede bannere med tekster som "Racisme? Fy for satan" og " Migrants welcome! " op gennem menneskemængden.

Blandt deltagerne i arrangementet af Det Danske Folk befandt Michael og Dorthe Gross sig. De havde taget turen fra Køge til Østerbro for at være med. De mener, at der i dagens Danmark "bliver taget for meget hensyn til muslimerne".

  • Vi synes, det er et godt arrangement at støtte op om Danmark og de danske værdier og kultur, lød det fra Michael.

Der er nogle, der synes, at det er racistiske budskaber til demonstrationen. Hvad tænker I om det?

  • Jamen, det synes vi ikke, det er. Alle må have lov til at være her, de skal bare følge de danske regler, kom det fra Dorthe Gross.

Michael og Dorthe Gross, der begge arbejder selvstændige som henholdsvis bogholder og kropsterapeut, mener ikke, at dagens demonstration havde racistiske budskaber:

Flere gange under demonstrationen måtte politiet for alvor på arbejde. Blandt andet da folkemængden nåede krydset mellem Østerbrogade og Classensgade, hvor en række personer på Classensgade måtte holdes tilbage med knipler. Ligeledes skabte det en del uro, da demonstrationen nåede Østerport, hvor en flok moddemonstranter havde samlet sig.

Mindst tre personer blev anholdt under demonstrationerne, oplyser politiet til Ritzau. Sigtelserne går på vold mod politiet, besiddelse af pyroteknik og besiddelse af narkotika.

Blandt moddemonstranterne var blandt andre Villum Sylvester Kærsgaard, der til daglig går i gymnasiet, ligesom han også er en del af SF Ungdom. Han var mødt op på Østerbro for at ytre sin modstand mod Det Danske Folks demonstration.

  • Der sker en kæmpe polarisering, og højreekstremismen stiger i Danmark og i resten af Europa, lød det.

Ifølge ham fokuserer personerne i Det Danske Folk på "en alt for lille procentdel af udlændinge, som begår kriminalitet".

Kan du forstå, at de er bekymrede for, om de danske værdier forsvinder?

  • Altså, for mig er danske værdier næstekærlighed og at vi værner om hinanden og ytringsfriheden.

Retorikken i debatten om udlændinge er blevet alt for hård, lød det fra Villum Sylvester Kærsgaard:

koebenhavnkoegeoesterbrokriminalitetpolitik

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy