Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

September 7, 2026Lifestyle

Skatteminister vil give boligejere ret til uafhængig vurdering - TV 2

2 min readNo likesNo comments

Skatteminister vil give boligejere ret til uafhængig vurdering - TV 2

Skatteminister Jakob Engel-Schmidt holder pressemøde om ny model for ejendomsvurderinger i København mandag den 7. september 2026. Foto: Thomas Traasdahl / Ritzau Scanpix

Boligejere, der er utilfredse med deres ejendomsvurdering, skal have mulighed for at få en uafhængig tredjepart til at vurdere, om den er retvisende.

Det siger skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M) på et pressemøde mandag middag.

Jeg ville ønske, at der var en simpel vej ud af de her problemer. Det er der ikke

Det sker som en reaktion på, at der er fundet nye fejl i det digitale ejendomsvurderingssystem.

  • Jeg tror, at tiden er inde til at tage andre og alternative greb i brug for at genvinde tilliden til ejendomsvurderingssystemet.

  • Det handler om retssikkerhed, og jeg mener, at det skal være sådan i fremtiden, at man skal kunne få et rigtigt menneske til at tilkendegive, hvad de mener om vurderingen, siger han.

Hvordan det konkret skal foregå, ligger endnu ikke fast.

Jakob Engel-Schmidt har indtil videre blot orienteret forligskredsen om sin hensigt, og der udestår nu at finde en model, som partierne kan blive enige om.

Den her sag er nærmest eksploderet foran ministeren.

Det, der stadig er uklart, er, om en vurdering af for eksempel en ejendomsmægler skal kunne trumfe den vurdering, som man har lavet fra det offentliges side. Det samme var spørgsmålet om, hvem der skal betale den anden vurdering.

Det gør det tydeligt, at vi jo har en mindretalsregering. Jakob Engel-Schmidt skal ud i det her kæmpe hav af forligspartier, som har været med til at bære det her system. Han kan ikke stå og låse sig på det her pressemøde uden at have de partier med.

Ministeren forestiller sig imidlertid selv, at det kunne være en ejendomsmægler med forstand på boligmarkedet i lokalområdet, der foretager den såkaldte "second opinion".

Han forklarer også, at det blandt andet er problemer med vurderingen af ejerlejligheder og af grundværdien for erhvervsejendomme i etageejendomme, der er dukket op til overfladen for nylig, og som har fået ham til at reagere.

Jakob Engel-Schmidt erkender, at både nye fejl og de fejl, der er blevet opdaget tidligere, slider på tilliden til ejendomsvurderingssystemet.

Men han mener ikke, at der lige her og nu er alternativer til det bestående.

Jakob Engel-Schmidt har blot været skatteminister i få måneder, men allerede nu står det klart, at han har valgt at gå til opgaven på en anden måde end mange af sine forgængere. Hans reaktion på dagens historie om nye problemer med ejendomsvurderingerne er endnu et eksempel på netop det. Engel-Schmidt forsøger med bastante udmeldinger at signalere handlekraft og vise, at han står på skatteborgernes – ikke systemets – side. Og han tøver ikke med at rette hård kritik mod sit eget system og dermed også sine medarbejdere. Det er ikke en ufarlig strategi. For det sidste, en skatteminister har brug for, er et dårligt forhold til dem, der skal hjælpe med at gøre hans politiske ønsker til virkelighed.

  • Jeg ville ønske, at der var en simpel vej ud af de her problemer. Det er der ikke.

  • Men jeg kan sige, at jeg har bedt Vurderingsstyrelsen om at undersøge det til bunds, så vi i forligskredsen kan finde de rette løsninger på de her problemer, siger han.

koebenhavnboligpolitikoekonomijakob-engel-schmidt

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy