Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

Sæsonen er startet: Her er fem fremragende bud på byens bedste skaldyrsfade
July 24, 2026Food & drink

Sæsonen er startet: Her er fem fremragende bud på byens bedste skaldyrsfade

2 min readNo likesNo comments

Sæsonen er startet: Her er fem fremragende bud på byens bedste skaldyrsfade

Sæsonen for skaldyr er startet, og København bugner af jomfruhummere og pil-selv rejer.

Den trend er vi helt med på, for der findes ikke noget meget bedre skønne skaldyr og et koldt glas hvidvin.

Vi har udvalgt fire fremragende skaldyrsfade i byen, der uden tvivl kan tilfredsstille selv den værste sult efter de skønne sager.

Et overdådigt skaldyrsfad og en verdensklasse udsigt?

Så bliver det ikke meget bedre!

Begge dele finder du hos Amélie i Operaen – byens nok bedste beliggenhed.

Restauranten ligger på 4. sal i den smukke bygning, men den er også åben, selvom du ikke skal til forestilling.

Deres skaldyrsfad byder på østers, grønlandske pil-selv-rejer, saltede norske hånddykkede kammuslinger, grillede svenske jomfruhummere, taskekrabbekløer, sorthummer, surdejsbrød samt blandede grønne salater.

Læs mere og book bord hos Amélie her .

Hvad: Amélie i Operaen Hvor: Ekvipagemestervej 10, 1438 København K Hvor meget: 750 kr. pr. person (minimum 2 personer). Skal bestilles minimum 24 timer før planlagt besøg

Drøm dig til sommer og sol i Skagen og spis årets skaldyrsfad hos Skagens Fiskerestaurant – i København.

De har nemlig hele to restauranter her i byen.

Den ene finder du på toppen af Illum, og den anden ligger på Esplanaden.

Begge steder har to forskellige former for skaldyrsfade: et koldt og et originalt.

Det kolde koster bare 350 kr. per person og indeholder Skagenrejer, krabbeklør og jomfruhummere, mens det originale derudover også byder på østers og dampede muslinger.

Prisen på det originale er 575 kr.

Book bord på Skagen Fiskerestaurant her .

Hvad: Skagen Fiskerestaurant Hvor: Bredgade 78, 1260 København K og Illum Rooftop Hvor meget: Fra 350 kr. per person

Hos Hummer får du både den gode stemning fra Nyhavn og et vanvittig godt skaldyrsfad.

De er nemlig – som navnet let antyder – ikke helt dårlige til det med fisk og især skaldyr.

Kast dig ud i deres klassiske skaldyrsfad med hummer, østers, krabbe, jomfruhummer, rosé rejer og blåmuslinger til 650 kr. eller gå ‘all in’ med royale-udgaven.

Her får du også hjertemuslinger og kammusling oveni, og der vil være to forskellige slags østers.

Prisen for det ekstravagante skaldyrsfad er 850 kr., og du har mulighed for at tilkøbe caviar til begge udgaver.

Læs mere og se resten af menuen på Hummer her .

Hvad: Restaurant Hummer Hvor: Nyhavn 63A, 1051 København K Hvor meget: 650,- pr. person (min. 2 personer)

city-culturekoebenhavnmad-og-drikkepolitik

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy