Henrik Qvortrups knæsmerter endte med halv dødsdom: 'Jeg var rædselsslagen' | Indland | DR

En aften på sofaen med fodbold i fjerneren begynder Henrik Qvortrup at få ondt i sit knæ.

Det går fra nagende smerter til at gøre "ind i helvede ondt". Han ringer til lægevagten, som er vaks ved symptomhåndbogen, og snart kører han væk i en ambulance.

Klip til efter næsten halvandet døgn i narkosesøvn og flere operationer senere.

Her ender Qvortrup - mangeårig journalist, politisk kommentator og tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet og Se og Hør - med at vågne op og have overlevet en infektion med kødædende bakterier.

Og en besked, han fik af en læge på operationsbordet lige inden narkosen, ulmer i hovedet. En besked, som han stadig tænker på i dag, og som han helst havde været foruden.

• Det var en vild tur, og det har gjort noget ved mig. Ved os som familie, ved mine børn, som var inde at se mig, da jeg lå i koma, siger Henrik Qvortrup i Genstart, hvor han for første gang sætter ord på sin oplevelse .

Tre dage inden knæsmerterne tog til, havde Henrik Qvortrup fået lavet en kikkertundersøgelse i sit gigtramte knæ. Ifølge ham selv en rutineundersøgelse, hvor lægen havde fjernet "nogle ting, der sad i klemme".

Først virker det til, at den har virket efter hensigten. Men så kommer smerterne.

Men da smerterne bliver så voldsomme, at selv nogle opioider, han havde fået ved kikkertundersøgelsen, føltes, som at han "lige så godt kunne have drukket en Fanta", ender vagtlægen med at sende en ambulance afsted med mistanken om, at kødædende bakterier spiser sig gennem hans væv og er årsag til de voldsomme smerter.

• Jeg har senere kunnet læse i min journal, fra da jeg bliver indlagt, at jeg jamrer og beder dem om at skære mit ben af, siger han.

På Bispebjerg Hospital undersøger en læge knæet og suger væske ud med en stor kanyle, som Qvortrup beskriver som "leverpostej rørt op med vand".

Smerterne bliver mindre, og han har fornemmelsen af, at det var det. At nu skulle turen på operationsboret gøre, at han fik renset knæet ud, og så kunne han komme hjem.

Men da Henrik Qvortup spørger, om han kunne få spinalbedøvelse i stedet for fuld narkose, vender svaret fra anæstesilægen op og ned på hans verden.

• Hun kiggede på mig, som om jeg var fuldstændig fra forstanden. Og så sagde hun: Nej, det kan vi ikke, for det er en meget farlig operation det her, du er meget syg.

Lægen fortæller, at han risikerer at vågne op uden sit ben, og at han skal forberede sig på det værste.

• Så stiller jeg det spørgsmål, jeg i dag kan se, at jeg ikke skulle have stillet. Jeg spørger narkoselægen: Jeg klarer den da, gør jeg ikke? Og så ser hun på mig og siger: Nej, det er ikke sikkert, at du vågner igen.

Beskeden fra lægen kommer 5-10 minutter før operationen, og Henrik Qvortrup bliver spurgt, om han vil ringe til sine kære, inden han bliver lagt til at sove. Det svarer han nej til.

• Jeg ved ikke, hvad jeg skulle sige. Skulle jeg ringe dem op og sige: Hej, jeg har lige fået at vide, at det er fifty-fifty, om I nogensinde ser mig igen, så tak for alt. Hvad skulle jeg sige?

Det sidste, han ser, er et stort hold læger, der tager imod ham på operationsstuen.

• Jeg havde en fornemmelse af, at jeg var den dødsdømte, der blev kørt ind i henrettelseskammeret, siger Henrik Qvortrup.

Efter 32 timer, to operationer og to omgange i et trykkammer, der skal slå bakterierne ned, vågner Henrik Qvortrup op en lørdag eftermiddag.

• Min kone sidder ved siden af, og der er en sygeplejerske. Jeg er dybt forvirret, samtidig med at jeg er enormt bange. Er jeg her, har jeg mit ben, overlever jeg?

Henrik Qvortrup beskriver, at han vågnede op med et "regulært angstanfald". For selvom han havde livet og begge ben i behold, skyller mindet om den halve dødsdom indover ham.

• Det sad helt vildt i mig, hvad jeg havde fået at vide, lige inden jeg skulle opereres. Og det sad i mig, at jeg havde været så tæt på, siger han.

• Det har skabt en eller anden frygt, en... ja, en angst for, at det skal ske igen, siger Henrik Qvortrup, der i dag fortæller, at han ville ønske, lægerne ikke havde fortalt sandheden.

Der står i sundhedsloven, at lægerne skal informere om behandlingen og de risici, der er i det. Så synes du, det var forkert af hende at sige det?

Men du stillede jo selv spørgsmålet, om du ville klare den?

• Ja, det er rigtigt. Det var farligt, jeg kunne dø af det, jeg kunne miste mit ben. Det, jeg sætter spørgsmålstegn ved, er, om man altid skal fortælle hele sandheden, eller om man skulle have sendt mig ind i narkosen i lykkelig uvidenhed, fordi hvis det så gik galt, jamen så ville jeg ikke opdage det.

• Jeg må bare sige, at for mig gjorde det ikke noget godt. Jeg var ikke i mit sædvanlige velovervejede modus. Jeg var rædselsslagen, siger Henrik Qvortrup.

DR har rakt ud til Bispebjerg Hospital og forelagt Henrik Qvortrups kritik af, at han får at vide, at han risikerer at dø af sin operation.

• Vi forstår godt, at informationen opleves både overvældende og skræmmende i en situation med meget alvorlig sygdom. Sundhedsprofessionelle kan imidlertid ikke undlade at give væsentlig information, fordi de vurderer, at den kan skabe bekymring, lyder det blandt andet.

Trods kritikken om den voldsomme besked har Henrik Qvortrup ikke andet end rosende ord til sundhedspersonalet og den vagtlæge-sygeplejerske, der sørgede for, at han kom på hospitalet i tide.

Fordi kødædende bakterier er en sygdom, der udvikler sig hurtigt, er det også nødvendigt at handle hurtigt, og havde det ikke været for vagtlægens snarrådighed, var han formentlig et andet sted i dag, siger Henrik Qvortrup.

• Jeg ved ikke, om jeg kunne have gennemlevet den nat med de smerter derhjemme, men jeg var parat til at gå rundt og råbe 'av' derhjemme og så satse på, at det blev morgen, og at det ville forsvinde igen, siger han.

• Det gjorde jeg heldigvis ikke, fordi hun ringede tilbage, siger han om sygeplejersken i fra vagtlægen.

Han fortæller også sin historie for at gøre folk opmærksomme på, at voldsomme smerter, som dem han oplevede, skal tages alvorligt.

I dag har Henrik Qvortrup et hul i sit knæ, hvor lægerne har fjernet bindevæv, som bakterierne var gået i. Han får medicin og er jævnligt til tjek på Rigshospitalet.

DR har tidligere fulgt en række danskere, der har været syge med kødædende bakterier, i dokumentaren her.