Dansk iskerneforsker ser faretruende signal fra USA: Det er en advarsel til os i Kongeriget og til Europa | Grønland | DR

Den ligger cirka 30 kilometer vest fra toppen af indlandsisen i Grønland. Men lige nu har den amerikanske Summit-station måske mest af alt symbolsk betydning for USA.

I hvert fald fylder forskningen mindre og mindre, mens logistikken fylder mere og mere.

Det mener den danske iskerneforsker Jørgen Peder Steffensen. Den mangeårige forsker kan se den amerikanske forskning i klimaforandringer svinde ind i takt med, at Trump-administrationen svinger kniven på området.

• Den videnskabelige aktivitet fra Summit er bestemt faldet, fordi rigtig mange penge er blevet låst til logistik, siger Jørgen Peder Steffensen, der er professor på Niels Bohr-instituttet ved Københavns Universitets afdeling for Is, Klima og Geofysik.

Logistikken handler om at bygge en ny station op for at fremme forskningen, men paradoksalt nok fylder ombygningen så meget, at det trænger forskningen i baggrunden.

Projektet ser Jørgen Peder Steffensen som et politisk signal til omverdenen, hvor USA vil vise, at landet "sidder midt på indlandsisen".

• Det er blevet mindre vigtigt at lave videnskab ved Summit og mere vigtigt, at stationen bliver bygget op, siger han.

En ny rapport fra Arctic Hub i Grønland viser , at antallet af amerikanske forskningspublikationer om Grønland er faldet med 23 procent i perioden fra 2015 til 2024. Det betyder blandt andet, at USA nu er blevet overhalet af Canada, som er det land, der i 2024 udgav flest forskningsartikler om Grønland.

Faldet er ekstra tydeligt fra 2021 og frem inden for de fysiske videnskaber. Her er antallet af amerikanske publikationer om Grønland relateret til klimaforandringer faldet med 32 procent, viser rapporten.

Men gør det den store forskel, om det er Canada eller USA, der forsker mest i Grønland, og kan man ikke forestille sig, at nogle andre lande må løfte den klimaforskning, USA tidligere var garant for?

• Man skal ikke glemme, at USA befolkningsmæssigt er 10 gange større end Canada, så Canada kan ikke fylde så meget, som USA kan, hvis de først ruller sig ud, mener Jørgen Peder Steffensen.

Professoren har mange år bag sig som iskerneforsker, hvor han har beskæftiget sig med at analysere iskerner fra Grønlands indlandsis.

Han beskriver USA som en vigtig og god partner i forhold til at bringe iskerneforskere fra eksempelvis Niels Bohr-instituttet ud på den grønlandske indlandsis. Her har man hevet værdifuld viden op, som i dag bliver brugt af hele verden, forklarer han.

Tidligere på måneden trak Trump-administrationen sin støtte til en årlig rapport om miljømæssige forandringer i Arktis, som organisationen National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) står bag.

Rapporten har siden 2006 leveret opdateringer om miljøforholdene i Arktis til både forskere og offentligheden, men nu vil den amerikanske regering ikke længere støtte foretagendet. På samme måde har Trump i andre tilfælde fjernet støtten til videnskabelig forskning, der omtaler "klima", skriver The Guardian .

Det er blandt andet gået ud over the National Center for Atmospheric Research (NCAR).

Det er National Science Foundation i USA, der finansierer Summit-stationen på indlandsisen. Ifølge Jørgen Peder Steffensen har organisationen de seneste år brugt "rigtig mange penge" på at flyve stålelementer og ting og sager op for at bygge den nye station.

Det betyder, at man har meget lidt plads til videnskabelig aktivitet, når næsten alle transport- og mandskabsressourcer bliver brugt på ombygningen, forklarer han.

Noget af det, der bliver forsket i, handler blandt andet om atmosfæriske studier. Derudover er et neutrino-observatorium under opbygning, siger Jørgen Peder Steffensen.

Neutrinoer kaldes også for universets spøgelses-partikler , fordi de næsten er usynlige, og kan gå gennem alle materialer.

Når USA har hjulpet danske forskere, handler det blandt andet om transport ud på indlandsisen. USA råder nemlig over specielle Hercules-fly med ski på, som gør det muligt at lande helt inde på indlandsisen, så forskere fra blandt andet Danmark kan foretage iskerneboringer.

Og hvis du ikke har helt styr på, hvad sådan en iskerneboring kan give af viden, så hold godt fast.

Det er nemlig ikke så lidt, når man midt inde på indlandsisen borer mellem to og tre kilometer ned og trækker en lang prop af is og gammel sne op. Det kan blandt andet bruges til at finde ud af, hvad temperaturen var i den sky, sneen kom fra, da den faldt.

• Vi har fået en klimakurve for Grønland, der dækker over de sidste 120.000-125.000 år. Det vil sige igennem hele sidste istid og helt tilbage til forrige mellemistid i så stor detalje, at hele verden bruger den grønlandske iskerneoptegnelse som reference, når de skal se på tidligere tiders klimaændringer, siger Jørgen Peder Steffensen.

Den forskning ville ikke kunne have ladet sig gøre uden samarbejde og hjælp fra USA, som danske forskere også fløj med i sommer - uden problemer, fortæller han.

• Det er virkelig trist at se, at det bliver sværere at fortsætte det gode videnskabelige samarbejde, hvor vi også er fælles om dele af feltarbejdet, fordi rigtig mange penge pludselig er væk i et emne, som man ikke synes fra centraladministrationens side er værd at beskæftige sig med.

• Det er jo helt vildt. Men det er også en advarsel til os både i Kongeriget og i Europa. Vi skal passe på og beskytte vores frie forskning, så godt vi kan, siger han.