
Gammelt FCM-venskab holdes ved lige: Tidligere profil guider dansker før debut - Indkast
Gammelt FCM-venskab holdes ved lige: Tidligere profil guider dansker før debut - Indkast
Oliver Sørensen tog kontakt til sin tidligere holdkammerat Erik Sviatchenko i forbindelse med skiftet til Celtic. Den tidligere Celtic-profil ønskede danskeren tillykke og står nu klar med gode råd om livet i Glasgow.
Oliver Sørensen sikrede sig information fra en velkendt dansk Celtic-profil, inden han tog hul på sit nye fodboldeventyr.
Den 24-årige midtbanespiller har afsløret, at han var i kontakt med Erik Sviatchenko i forbindelse med sin lejeaftale med den skotske storklub. Det fortæller han til Celtic TV.
“Jeg talte med ham, og vi skrev lidt sammen. Han ønskede mig tillykke med skiftet og ønskede mig held og lykke,” siger Oliver Sørensen.
🎙️ We spoke to Oliver Sørensen for the first time since becoming a Celt! #VelkommenOliver | @Celtic_Player | #CelticFC 🍀 pic.twitter.com/QNIBuzIVP9
De to danskere spillede sammen i FC Midtjylland, inden Sviatchenko skiftede til Houston Dynamo. Den tidligere FCM-kaptajn har selv spillet 63 kampe for Celtic og var en populær skikkelse under opholdet i Glasgow.
Sørensen er dog ikke færdig med at hente hjælp hos sin tidligere holdkammerat.
“Jeg skal ringe til ham om nogle dage for at få alle de gode steder at spise og den slags,” fortæller han.
Oliver Sørensen er udlejet fra Parma til Celtic frem til sommer. Aftalen indeholder samtidig en købsoption.
Danskeren blev registreret i tide til at kunne få debut mod Aberdeen. Callum McGregor er tvivlsom til kampen, og derfor kan Sørensen allerede komme i spil til en plads på midtbanen. Celtic møder Aberdeen onsdag aften.
Ville prøve noget helt nyt: Tidligere Superliga-kaptajn pressede på for skifte Erik Sviatchenko har selv netop taget hul på et nyt og anderledes fodboldeventyr. Den tidligere FCM-kaptajn bad Houston om lov til at søge væk, selv om amerikanerne langt fra var begejstrede for timingen.
FCM henter offensiv forstærkning: Lander til lægetjek onsdag Der er også stor bevægelse hos Sørensens tidligere klub. FCM er blevet enig med en Bundesliga-klub om en 16-dobbelt landsholdsspiller, og aftalen indeholder en mulighed for at gøre opholdet permanent.
FCM-træner forventer dobbelt stjernesalg inden deadline FC Midtjyllands offensiv har været genstand for store forandringer. Mike Tullberg satte allerede inden deadline ord på udsigten til flere markante afgange – og pegede på to profiler, han forventede kunne forsvinde.