Sådan holder du øje: De små tegn kan være vigtige i kampen mod russisk sabotage | Indland | DR

Du står på vej hjem og lægger mærke til en bil, der har holdt parkeret det samme sted i flere dage. Eller du ser en person, der fotograferer en virksomhed eller en port, som du aldrig før har set nogen interessere sig for.

Sandsynligvis. Men i et ændret trusselsbillede kan det være værd at lægge mærke til.

Ifølge PET planlægger russiske efterretningstjenester konkrete sabotageaktioner mod danske virksomheder, særligt i forsvarsindustrien. Berlingske har beskrevet , at helt almindelige danskere kan blive forsøgt hvervet til at udføre små opgaver for russiske aktører.

Det betyder ikke, at du skal gå rundt og mistænke naboen.

Rasmus Dahlberg, lektor i samfundssikkerhed ved Roskilde Universitet, peger på et enkelt princip:

• Hold øje med ting, der afviger fra normalbilledet.

Det kan eksempelvis være en bil, der gentagne gange holder et usædvanligt sted, eller personer, der påfaldende fotograferer en virksomhed, et hegn eller en port.

Et andet eksempel kan være et indbrudsforsøg, hvor der ikke umiddelbart er stjålet noget.

• Forsøg på indbrud, hvor ingenting er stjålet. Sådanne forsøg på at komme ind, hvor man kan se mærker på låse og hegn og den slags, siger Rasmus Dahlberg.

Pointen er ikke, at et mærke på en lås er tegn på russisk sabotage. Det er det samlede billede, der kan være interessant.

Truslen findes ikke kun fysisk.

Rasmus Dahlberg peger på, at fremmede statslige aktører kan forsøge at rekruttere mennesker via digitale netværk. Det kan begynde med en tilsyneladende uskyldig opgave, eksempelvis at tage et billede af et bestemt sted eller objekt.

Ifølge Rasmus Dahlberg kan den slags opgaver i værste fald udvikle sig, hvis man først har sagt ja til én opgave.

Det er også den type bekymring, der ligger bag PET's advarsel om, at almindelige danskere kan blive forsøgt brugt som stedfortrædere.

Som DR's retskorrespondent Louise Dalsgaard skriver i en lynanalyse , er PET's udmelding også en advarsel om: "at vi ikke længere kun behøver frygte specialtrænede KGB-agenter til at udføre spionage og sabotage, men i stedet helt almindelige danskere uden tilknytning til Rusland, der nu kan agere som landets stedfortrædere."

Du skal ikke konfrontere personer, følge efter biler eller forsøge at efterforske sagen selv.

Men hvis du ser noget, der konkret virker mistænkeligt, kan du give politiet et praj.

• Hvis ikke man melder det, så er der i hvert fald ikke nogen, der får det at vide, siger Rasmus Dahlberg.

Han sammenligner det med den måde, danskerne gennem årene har lært at reagere på eksempelvis en efterladt taske på en banegård: Man siger det videre til nogen, der kan vurdere situationen.

Det er myndighedernes opgave at sortere i oplysningerne og afgøre, om en observation er vigtig.