Fadbamsen er reddet: Se de 2 opdagelser, der kan redde din øl | Vejret | DR

Lad os lige begynde med lidt lyd.

Væsken er gylden. Smukt som rav.

Et tæt, hvidt skumlåg kravler lige akkurat over kanten dit glas, uden at vælte. Kondensen lægger sig på glasset, der er fyldt til randen med iskold øl.

Sådan drikker vi den — i store mængder: Hver dansker tømmer i gennemsnit 67 liter øl om året, viser tal fra Bryggeriforeningen.

Men i fremtiden kan vi få sværere ved at slukke tørsten i vores elskede øl.

For humle er blevet mere svær at dyrke. På grund af klimaforandringer får vi både mere ekstrem varme, ekstrem tørke og ekstrem nedbør.

• Humlen er en flerårig plante, der bor i et bælte omkring kloden, i den nordlige del af verden. Så der er begrænsninger for, hvor man kan dyrke den, og den er mest følsom over for varmt og tørt vejr, fortæller Ilka Braumann.

Hun er forsker og leder af humle-innovation og Hops Team på Carlsberg Laboratorium.

Derfor står hun lige nu og høster resultatet af fem års forskning i Carlsbergs humlehave.

Store smukke, lysegrønne kogler. Humleknopperne, der giver smag og aroma.

Men det er en særlig høst, for de kommer fra planter, der for første gang har undersøgt helt ind i humlens DNA.

Som de første i verden, har forskere fra Carlsberg Laboratoriet i Valby kortlagt humlens fulde arvemasse.

Alt levende har DNA — humle såvel som mennesker — og nu er den beskrevet i detaljer for humleplanten: 20 kromosomer, 10 fra plantens mandlige del og 10 fra den kvindelige.

For at udvikle nye humletyper ned til mindste detalje. De humlesorter, man bruger i dag, er i de fleste tilfælde hybrider mellem europæiske og amerikanske humlesorter — to forskellige arter, forklarer Ilka Braumann.

• Det nye, vi ikke har haft før, er, hvordan den genetiske information fra europæiske og amerikanske er i den samme plante. Med det nye kan vi se, hvordan de to humlelinjer samarbejder, siger hun.

Det giver forskerne et redskab, de aldrig har haft før: Et "landkort" over humlens gener, som de kan bruge til at gøre planten mere hårdfør over for varme og tørke.

Men ud over en mere robust humle, er næserne også på arbejde i humlehaven.

• Vi beskriver også de aromaer humletyperne har, så vi kan sætte det sammen til nye øl i fremtiden, siger Ilka Braumann.

Lige fra den frugtagtige til den bitre smag.

Det er korn som byg eller hvede, der er hovedingrediensen i øl. Og den er udfordret af fremtidens klima.

Et konkret eksempel: Når vi pludselig får store mængder regn før en høst, forspirer kornet på markerne.

• Det gør, at landmænd tit må kassere meget store mængder af råvarer. Mere end en milliard dollars i tab hvert år, siger Birgitte Skadhauge, forskningsdirektør og vice president ved Carlsberg Laboratorium.

Derfor har hun og de andre i Carlsberg Laboratoriet også sat bygkornet under lup. De har fundet det gen, der styrer forspiring.

På den måde kan man fremover forædle bygsorter, der er mere modstandsdygtige over for netop den type ekstremt vejr — og undgå, at store mængder korn går til spilde på markerne.

Men forspiring er langtfra det eneste problem.

• Vi ser hver evig eneste dag, hvor meget klimaet har effekt på vores råvarer — både aroma og smag, men også udbytte, siger Skadhauge.

Som eksempel nævner hun fire hedebølger i Frankrig, et af Europas største byg- og hvedeproducerende lande.

Nej. Det kan du ikke, for standarderne for øl er stadig så høje, at vi ikke kan smage forskel.

• Men på sigt kan visse regioner opleve mangel på humle af den helt rette kvalitet — hvilket kan betyde, at opskrifter må justeres lokalt, siger Birgitte Skadhauge.

Så kan vi lave en mere robust humlesort? Og samtidig sikre aroma og smag? Hør Birgitte Skadhauges forklaring her i klippet .

Til gengæld går forædlingen langt hurtigere end tidligere.

• I dag kan vi lave en helt ny bygsort på tre år. Da jeg startede for mange år siden, tog det 10-12 år. Vi har værktøjskassen klar nu. Så skal det bare ud og leve og i brug hos landmændene, siger hun.

Jo, medgiver Birgitte Skadhauge. Men siden 2015 har Carlsberg arbejdet på at skære ned på både vand- og energiforbrug i produktionen.

Samtidig satser man på regenerative dyrkningssystemer, der styrker frugtbarheden i jorden, så den bedre kan holde på vandet og tåle tørke, fortæller hun.

Det hele dufter jo af en ret god forretning for Carlsberg.

Men forskningsresultaterne drypper også ned i fadølsglassene andre steder, fortæller Birgitte Skadhauge.

• Al forskning bliver offentliggjort, så både landmænd og bryggeriindustrien får gavn af det. Helt ned til det mindste mikrobryggeri. Vi har også humleforædlere i USA, Tyskland, Australien og New Zealand, der allerede nu bruger al den her, som vi nu har fundet ud af, siger hun.