Seks mislykkede kvalifikationer i træk for Magisk og BC.Game - Dust2.dk
Seks mislykkede kvalifikationer i træk for Magisk og BC.Game - Dust2.dk
Magisk fik en fin start som IGL i BC.Game, da holdet tog til det mindre finske LAN Elisa BreakOut Series 1 og løb med førstepladsen uden de store problemer.
Siden da er problemerne begyndt at melde sig på. Holdet har deltaget i en del kvalifikationer i håb om at komme med til nogle af de store turneringer, hvor de kan hente en masse VRS-point og skyde sig ind i verdenstoppen.
Men succesen er udeblevet. Med nederlaget til danske EAC i den anden åbne kvalifikation til PGL Masters Bucharest 2026 er dette den sjette kvalifikation i træk, hvor BC.Game kommer til kort på trods af det stjernespækkede mandskab.
EWC åben kvalifikation - slået ud af 100 Thieves Stake Pulse Beat II åben kvalifikation 1 - slået ud af QUAZAR Stake Pulse Beat II åben kvalifikation 2 - slået ud af Team NT IEM Beijing åben kvalifikation - slået ud af Nemiga PGL Masters Bucharest åben kvalifikation 1 - slået ud af FOKUS PGL Masters Bucharest åben kvalifikation 2 - slået ud af EAC