July 7, 2026Lifestyle

Sportsfiskere anklager kommune for at ødelægge levested for udrydningstruet fisk | Indland | DR

2 min readNo likesNo comments

Sportsfiskere anklager kommune for at ødelægge levested for udrydningstruet fisk | Indland | DR

Det fremgik tidligere, at vedligeholdelsen af Grønå skete for at forhindre omkringliggende huse i at skride i åen. Vedligeholdelsen af åen skete retteligt for at forhindre, at diger skrider.

I november måned sidste år fandt Tønder Kommune gravemaskinerne frem. Der skulle nemlig laves sædvanlig vedligeholdelse ved Grønå, så de omkringliggende diger ikke skrider ned i åen.

Omkring 2,3 kilometer af brinkerne, bunden og vegetationen blev gravet op i et Natura 2000-vandløb, hvor den truede fisk snæblen lever. Derfor mener Danmarks Sportsfiskerforbund, at opgravningen er ulovlig. Kommunen mener dog ikke, at de har gravet i bunden.

  • De har jo en af verdens mest sjældne fisk i deres vandløb. Når man så går ud og graver vandløbet op på det tidspunkt, hvor snæblen gyder, så risikerer man at have ødelagt det for masser af kommende små snæbler, siger Kaare Ebert, der er biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund.

Hvis det stod til Kaare Ebert, så burde kommunen have lavet en miljø- og habitatvurdering på forhånd.

Efter kommunens gravearbejde i åen har Danmarks Sportsfiskerforbund rettet henvendelse til Tønder Kommune flere gange, uden at der er kommet en afgørelse ud af det. Derfor er der nu sendt en klage afsted til Miljø- og Fødevareklagenævnet og Ankestyrelsen.

  • Vandløbet er blevet smadret. Det kan tage rigtig mange år, før vandløbet finder tilbage til den dynamik, det havde, før man gravede vandløbet op, siger Kaare Ebert.

Søren Rode Warming, der er afdelingsleder i Teknik og Miljø i Tønder Kommune er enig i, at kommunen burde have foretaget en undersøgelse af, hvordan deres vedligeholdelse ville påvirke åen og dens liv, inden gravearbejdet gik i gang.

  • Vi kan godt erkende, at vi har lavet en fejl, og det er vi ved at rette op på. Vi er ved at få udført en habitatkonsekvens-vurdering ved en ekstern rådgiver, som så skal gå ind og lave en miljøvurdering af vandløbet for at se, om det reelt har påvirket planter og dyr.

Han er dog endnu ikke sikker på, om den gravning, kommunen har været i gang med, har været ulovlig.

  • Vi har ikke gravet noget op fra vandløbets bund, vi har været inde og grave i de her brinker eller landspidser langs kanten for at sikre, at digerne ikke skrider ned, og det er sædvanlig vedligeholdelse, har vi ment, siger han.

Fremover vil Tønder Kommune foretage en konsekvensvurdering, inden de laver vedligeholdelse i et Natura 2000-vandløb, lyder det fra Søren Rode Warming.

sporttoender-kommuneklima

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy