
Fynboer betaler hvert år 15.000 kroner mere i skat end københavnere | TV 2 Fyn | Fynske nyheder - lokalt hver dag
Fynboer betaler hvert år 15.000 kroner mere i skat end københavnere | TV 2 Fyn | Fynske nyheder - lokalt hver dag
Det er dyrere at være fynbo end københavner.
I hvert fald betaler en fynbo mere i kommuneskat, end en københavner gør.
- Jeg tror, der er mange fynboer, der ikke er opmærksom på, at man faktisk hver dag betaler markant mere i skat. Jeg synes, det er urimeligt, siger Socialdemokratiets fynskvalgte land- og byordfører, Bjørn Brandenborg.
Forskellen kan for en familie bestående af to voksne med en årlig indkomst på 800.000 kroner være mere end 15.000 kroner om året.
Det viser en beregning, tænketanken Cepos har lavet for TV 2 Fyn.
Københavns Kommune har landets laveste kommuneskat på 23,39 procent, hvorimod Nyborg, Svendborg og Langeland har landets højeste. Her betaler fynboerne 26,30 procent.
Samtidig har flere fynske kommuner måtte skære i velfærden, fordi pengene trods højere skatter alligevel ikke rækker.
- Det er jo en omvendt Robin Hood, hvor man betaler mere og risikerer at få markant mindre. Den måde, vores system er skruet sammen på i dag, giver overhovedet ikke mening. På Langeland betaler man landets højeste kommuneskat, men man skal også hvert eneste år spare millioner på velfærden, siger Bjørn Brandenborg (S).
Bjørn Brandenborg har gjort skatteminister Jakob Engel-Schmidt (M) opmærksom på skævvridningen ved at bede ministeriet om en beregning på, hvor stor en besparelse familier bestående af to voksne og to børn vil få, hvis skatteprocenten var den samme som i København.
- Jeg synes, det er vigtigt, at man kan få en nogenlunde lige velfærd uanset, hvor man bor. Sådan som vores system er skruet sammen i dag, er det skævt - og det er alt for skævt, siger ordføreren.
Derfor foreslår Bjørn Brandenborg, at der kigges på udligningsreformen, så pengene mellem kommunerne fordeles mere ligeligt, og på hvordan landkommunerne kan gøres mere attraktive ved at sikre skoler og arbejdspladser.
27 ud af 30 bilister kørte ulovligt
Fynske skoleelver på jagt efter ukendte insekter
Verdenskendt brætspil foreviger Odense
Denne dato forbydes sociale medier for unge
- Faktisk ikke nemt at lave en knallert, der kører 120
TV 2 Fyns værter kommer på sociale medier
Journalist afprøver tips til at få nye venner
Dagens nyhedsoverblik på under 100 sekunder - af Josefine Lygum Baisgaard.
Vægt er noget vi alle sammen forholder os til på et tidspunkt, men det er de færreste af os, der vil snakke om det.
I denne uge sætter TV 2 Fyn fokus på vægt og vægttab ved hjælp af for eksempel Wegovy. Derfor var vi mandag på gaden for at spørge folk om deres vægt.
Hvad ville du sige, hvis jeg spurgte, hvad du vejer?
-
56 kilo, svarer Karoline Verner fra Odense.
-
85 kilo, svarer Søren Petersen, der også er fra Odense.
Flere sagde deres vægt uden at lægge fingre i mellem.
Hvorfor vil du gerne dele din vægt?
- Det er ikke nogen hemmelighed, fortæller Søren Petersen.
Selvom der var flere, som gerne ville dele sin vægt, var der også nogen, der spærrede øjnene op en ekstra gang, da de blev spurgt, hvordan de ville have det med at dele deres vægt.
-
Øhh, ikke så godt tror jeg, sagde Caroline Roed fra Esbjerg.
-
Jeg synes, det er et lidt personligt spørgsmål. Hvis jeg havde vejet for meget, så havde jeg nok sagt, at jeg ikke ville dele det, forklarer Henrik Sølvbjerg fra Odense.
På den måde er der måske forskel på os alle sammen. For nogen er vægten ikke forbundet med noget personligt, mens det for andre kan virke svært og grænseoverskridende at tale om.
TV 2 Fyn har de kommende dage fokus på vægt og vægttab ved hjælp af for eksempel Wegovy.
Hvis du har været på Wegovy, eller hvis du er det på nuværende tidspunkt, og har oplevet at blive udskammet for det, vil vi meget gerne høre fra dig!
Hvis du omvendt har opnået et stort vægttab uden brug af Wegovy, men har været mistænkt for at bruge Wegovy, hører vi også meget gerne fra dig!
Skriv til os på redaktionen@tv2fyn.dk og oplys gerne dit telefonnummer.
Der kan naturligvis være forskellige grunde til ikke at ville tale om ens vægt. En af grundene kan være frygten for at vægten opfattes som værende for høj.
Ifølge Martin Marchman Andersen, der er lektor ved Statens Institut for Folkesundhed på SDU, kan det opfattes som værende skamfuldt at være overvægtig.
- Skammen er jo psykologisk set en følelse af, at der er noget i vejen med én som person og ens identitet, forklarer han.
Og det kan have alvorlige konsekvenser:
- Stigma er sundhedsskadeligt. Det ved vi. Mennesker der oplever at være stigmatiseret, de isolerer sig socialt. De går så at sige hjem og skammer sig, fortæller han.
Men ifølge Martin Marchman Andersen kan det også være forbundet med skam at ville tabe sig ved hjælp af for eksempel Wegovy.
- Skammen over at være på Wegovy er formentlig meget mindre end skammen over at være tyk. Men det virker som om, at der ligesom internt i vægtstigmaet også er et hierarki, således at det er finere at tabe sig af livstilsveje end ved brug af Wegovy, fortæller han.
Og det kan betyde, at der er nogen, der skjuler deres brug af Wegovy, forklarer Martin Marchmann Andersen.
Han vil dog vurdere, at hvis en person taber sig meget ved hjælp af Wegovy, så vil vedkommende opleve mindre skam, end hvis han eller hun overhovedet ikke tabte sig - også selvom det vægttabet er sket ved hjælp af medicin.
Efter søndagens 0-5-nederlag mod FC København er stemningen omkring OB på frysepunktet. Fynboerne har fået en skidt start på sæsonen med kun fem point efter de første syv kampe, og derfor er humøret blandt mange OB-fans i bund i disse dage.
I OB-podcasten Stemmer Fra Ådalen er der således også dyster stemning efter søndagens OB-skuffelse på Odense Stadion.
- Jeg er nedslået og duknakket som sædvanligt, siger OB-debattør og nyhedstekster Jonas Knudsen i mandagens udgave af Stemmer Fra Ådalen.
Han hæfter sig især ved følelsen af opgivenhed blandt både fans og spillere.
- Søndag dukkede der 10.000 op, og der dukkede også 11 OB’ere op, men det virkede ikke som om, at der var nogen gejst eller noget at tabe. Det foregik bare: OB kom ud og spillede det, de havde øvet sig i. FCK havde nogle dygtige spillere og scorede fem mål. Så pakkede vi sammen og gik hjem igen, siger han.
Journalist Nicolaj Rønstrup, der også medvirker i programmet, peger ligeledes på, at OB er i en situation, der lige nu fremstår håbløs.
-
Det er en klassisk spiral, der bliver ved at grave sig længere og længere ned. Man prøver virkelig at tage fat i de små halmstrå med noget positivt, man kan gribe fat i. Men det halmstrå knækker bare hver gang. Gårsdagens kamp var et lavpunkt. Der er ikke noget, der peger den rigtige vej nogen steder omkring Ådalen, siger Nicolaj Rønstrup.
-
De står i lort til knæene, når de har fået så få point. AGF har selvfølgelig fået færre point, og nogle vil sige, at de har mere lort til knæene, men AGF har blandt andet mod OB lignet et fodboldhold, der spillede sammen og havde en plan og en ide om at skabe målchancer. Når OB spiller, ligner det, at der er nul OB-spillere, der tror på, at de evner, at de kan skabe en chance og score et mål, siger Jonas Knudsen.
Hele udgaven af Stemmer fra Ådalen kan ses og høres via obstemmer.dk.
OB’s næste kamp er i pokalturneringen mod Kolding IF. Den kamp spilles onsdag klokken 19.00 i Kolding. Herefter venter en Superliga-kamp mod Randers FC på søndag klokken 14.00.
Må jeg spørge, hvad du vejer? TV 2 Fyn sætter lige nu fokus på den skam, der...
Må jeg spørge, hvad du vejer? TV 2 Fyn sætter lige nu fokus på den skam, der kan være forbundet med at bruge fedmemedicin til at tabe sig, og var i dag på gaden i Odense for at spørge fynboerne ind til vægt. Og selvom det for nogle er et meget personligt spørgsmål, var der åbenhed omkring emnet.
Hvert sjette barn eller unge i alderen 10 til 18 år spiser ikke morgenmad. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar A/S har gennemført for Orkla Danmark.
68 procent spiste morgenmad alle fem skoledage, mens 16 procent sprang morgenmaden over tre til fem dage i løbet af de seneste fem skoledage.
- Hvis man møder i skole uden at have spist siden aftenen før, kan det blive sværere at holde energien og koncentrationen gennem formiddagen – og dermed også at få det fulde udbytte af undervisningen, siger Mette-Marie Palle Jørgensen, ernæringsfaglig ekspert i Orkla Danmark.
Blandt de 10-12-årige havde 91 procent spist morgenmad den seneste skolemorgen. Blandt de 16-18-årige var andelen 67 procent.
Behandlingen af visse verserende sager om indfødsret sættes i bero efter fejl i Kriminalregisteret.
Det har Udlændinge- og Integrationsministeriet besluttet, skriver ministeriet i en pressemeddelelse mandag.
Der er tale om sager, hvor fejlen i Kriminalregisteret kan have betydning.
- Fejlen i Kriminalregisteret kan have betydning for udlændingemyndighedernes administration af sager, hvor der i sagsbehandlingen gøres brug af oplysninger fra Kriminalregisteret, herunder for at vurdere, om en betingelse om, at en ansøger ikke må have begået kriminalitet i Danmark, er opfyldt, lyder det i meddelelsen.
Ministeriet oplyser ikke i pressemeddelelsen, hvor mange sager det drejer sig om, og vil per telefon heller ikke svare på det.
- Ministeriet har ikke yderligere kommentarer, lyder det.
Justitsministeriet orienterede i sidste uge Folketinget om, at Rigspolitiet var blevet bekendt med en fejl i Kriminalregisteret, og at det var i færd med at undersøge omfanget og konsekvenserne i forhold til en række sagstyper.
Rigspolitiet har opdaget, at nogle oplysninger fejlagtigt er blevet slettet i Det Centrale Kriminalregister. Fejlen blev opdaget i juni.
Derefter har politiet forsøgt at finde frem til årsagen - og til fejlens omfang.
- Det er meget alvorligt, at der er fejl i Kriminalregisteret, fordi Kriminalregisteret er centralt for håndteringen af lovovertrædelser og kriminelle sager i Danmark, udtalte rigspolitichef Lasse Boje i en pressemeddelelse.
I sidste uge lød det, at man indtil videre havde fundet fejl vedrørende sletning af oplysninger i 48 sager. Nogle har været slettet for tidligt, andre for sent.
Fejlen betød, at man i sidste uge valgte at sætte udstedelsen af børneattester og våbentilladelser i bero.
I mandagens pressemeddelelse oplyser ministeriet, at det har anmodet "udlændingemyndighederne om indtil videre at indstille behandlingen af sager, hvor fejlen kan have betydning".
Hvilke myndigheder eller sager der nærmere er tale om, vil ministeriet ikke svare på over for Ritzau.
Styrelser under ministeriet er Udlændingestyrelsen, Hjemrejsestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration (Siri).
For mindre end en uge siden blev gødskningsloven L5 vedtaget til stor utilfredshed for tusindvis af landmænd.
Og snart kan landbruget blive påvirket af endnu en ny lovgivning.
Miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF) sender nemlig et nationalt sprøjteforbud i høring onsdag, og hun forventer, at det kommer til at gå hurtigt med at få det stemt igennem i Folketinget.
- Jeg har lige nu forhandlinger med alle Folketingets partier, og jeg oplever en meget konstruktiv tilgang. Så det er klart, at det er derfor, jeg tør sende forslaget til høring nu, fordi jeg hører, at mange partier er optagede og gerne vil være med, siger hun.
Formålet med sprøjteforbuddet er, at det skal være ulovligt at bruge sprøjtegift for at passe på grundvandet, så vi ikke får det ind gennem det vand, vi drikker fra hanen. Miljøministeren var mandag på besøg hos en drikkevandsboring i Odense, hvor mængden af sprøjtegift i vandet er over grænsen.
Forslaget har mødt kritik fra flere sider af landbruget. Blandt andre interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug, som mener, at det er i strid med ejendomsretten, hvis ikke landmændene får fuld erstatning.
Maria Reumert Gjerding slår fast, at sprøjteforbuddet først og fremmest er erstatningsfrit, men at der i specifikke tilfælde kan komme til at være enkelte landmænd, som får erstatning for at undgå, at myndighederne bliver nødt til at overtage jorden.
- Der vil være nogle landmænd, som bliver så hårdt ramt af et nationalt sprøjteforbud, at det er nødvendigt at kompensere dem for en del af værditabet for at undgå ekspropriation. Så til dem vil der være en kompensation, men det vil ikke være en fuld kompensation. Det vil alene være for at undgå ekspropriation.
TV 2 Fyn registrerede 27 bilister, der kørte over sporet ved Fruens Bøge...
TV 2 Fyn registrerede 27 bilister, der kørte over sporet ved Fruens Bøge Station, mens det røde lys stadig blinkede. Det skete på bare otte bomåbninger. Det svarer til at køre over for rødt og kan koste et klip i kørekortet, 2.000 kroner i bøde og 1.000 kroner til Offerfonden.
Tre store leverandører af flextrafik på Fyn og i Jylland har indstillet al kørsel med øjeblikkelig virkning. Det oplyser 3F til TV 2 Fyn.
Det drejer sig om de odenseanske selskaber HA Logistik, Flex Fyn og Flex Syd. Tilsammen har de siden begyndelsen af 2023 udført offentligt finansieret flexkørsel for omkring 155 millioner kroner hos FynBus, Midttrafik og Sydtrafik ifølge flere aktindsigter TV 2 Fyn tidligere har fået.
I enslydende meddelelser til medarbejderne, som TV 2 Fyn har fået indsigt i, oplyser selskaberne, at de ikke kan udbetale løn eller betale andre regninger. Chaufførerne har fået besked på ikke at møde på arbejde og på at aflevere bilerne ved selskabernes kontorer.
Driftsstoppet kommer få dage efter, at en anden stor leverandør, LS Busser, ligeledes indstillede kørslen og blandt måtte stoppe opgaven med transport af børn med særlige behov i Faaborg-Midtfyn, fordi politiet havde beslaglagt hele firmaets driftskapital.
Dermed er fire store leverandører af flextrafik på under en uge ophørt med at køre.
Dertil kommer Reliable, som allerede 6. august mistede samtlige sine 125 køretilladelser og derfor ikke længere må udføre erhvervsmæssig persontransport.
Afsløring : Flexgigant kørte flextrafik for 280 millioner - nu har selskabet mistet alle 125 køretilladelser
HA Logistik, Flex Fyn og Flex Syd har alle adresse i Odense og ejes af Yahya Majid Al-Shimmari. Han overtog ejerskabet og ledelsen af selskaberne tilbage i maj, efter at den narkodømte Hussein Salem Al-Badri fik 13 års fængsel ved Retten i Odense i en omfattende narkotikasag. Han har anket sin dom.
TV 2 Fyns gennemgang af aktindsigter fra de tre trafikselskaber viser, at selskaberne fra begyndelsen af 2023 og frem til foråret 2026 har udført flexkørsel for sammenlagt omkring 155 millioner kroner for de tre selskaber. Opgaverne på Fyn har kostet FynBus omkring 51 millioner kroner.
Beløbene er trafikselskabernes registrerede bruttoomkostninger til selskaberne.
Afsløring : Tre skandalebrødre med domme , konkurser og skattegæld fik kørselskontrakter for trekvart milliard
I en meddelelse til virksomhedernes ansatte giver de tre selskaber en enslydende meddelelse:
- Det er med stor beklagelse, at jeg må meddele, at alle vogne under HA Logistik ApS stopper med at køre fra i dag mandag den 7. september 2026. Det betyder, at ingen af jer skal møde ind i morgen. I bedes aflevere bilerne ved kontoret, indtil I hører nærmere fra os på kontoret.
De tre selskaber skriver til medarbejderne, at driftsstoppet skyldes manglende adgang til deres bankkonti og tilbageholdte betalinger fra Midttrafik.
- Situationen skyldes, at virksomheden på nuværende tidspunkt ikke har mulighed for at udbetale løn eller foretage øvrige betalinger på grund af manglende adgang til bankkonto samt tilbageholdelse af midler.
LS Busser er nu begæret konkurs – to andre tidligere Al-Badri-selskaber kan blive de næste
- Vores midler er desværre blevet tilbageholdt af Midttrafik og vi har kæmpet i en uge og har stadig ikke fået svar på hvornår pengene bliver frigivet - derfor er vi nødsaget til at stoppe her af denne årsag, skriver selskaberne.
Midttrafik afviser imidlertid, at trafikselskabet selv har beslaglagt selskabernes penge.
- Vi har ikke beslaglagt deres kapital, men vi har fået en meddelelse fra Fyns Politi, om at selskabernes fordringer skal udbetales til politiet, fortæller Britta Charmig, der er udviklingskonsulent hos Midttrafik.
Det er ikke oplyst, hvorfor Fyns Politi har bedt om at få selskabernes tilgodehavender udbetalt, eller hvor stort et beløb der er tale om.
TV 2 Fyn har været i kontakt med ejeren af de tre selskaber, men Yahya Majid Al-Shimmari ønsker ikke at udtale sig på nuværende tidspunkt.
Siden LS Busser indstillede driften onsdag har ikke mindst specialtransporten i Faaborg-Midtfyn været berørt, hvor forældre til børn med særlige behov, selv har måtte stå for driften.
Men også de såkaldte flexture, hvor borgerne bestiller transport, har været ramt af forsinkelser, siden LS Busser indstillede driften. Mandag kunne man læse på FynBus’ hjemmeside, at der mangler biler og at man prioriterer vigtige ture, for eksempel til behandling på hospitaler.
Flextrafik-skandalen : Her er alle afsløringerne om kritisable forhold
Ifølge FynBus betyder driftsstoppet fra tre nye selskaber dog ikke en yderligere forværring af betjeningen af de mennesker, der har brug for flextrafik.
-
Der har været røre i branchen i sidste uge, hvor det blev svært at skaffe tilstrækkeligt med biler.
-
Det er jo et stort konsortium med afhængigheder ind i hinanden, og situationen er ikke forværret i forhold til torsdag og fredag i sidste uge, siger Martin Bødger Krogh, der er kunde- og kommunikationschef hos FynBus.
Ingen af medarbejderne har ifølge selskabernes meddelelser modtaget løn. Fagforbundet 3F overvejer nu, om det skal begære de tre selskaber konkurs.
- Vi har sendt det videre til vores advokat, og vi overvejer en konkursbegæring ligesom vi i sidste uge begærede LS Busser konkurs.
Han er bekymret for de medarbejdere, der nu står uden arbejde og løn.
- Vi er naturligvis ærgerlige over, at vores medlemmer kommer i klemme. Men jeg sætter pris på, at myndighederne er gået sammen for at få ryddet op i denne branche, siger forhandlingssekretær hos 3F Jørn Hedengran.
Transportordfører hos Socialdemokratiet Bjørn Brandenborg bebuder efter de kaotiske forhold i branchen og politiets indgriben, at partiet vil kræve ændringer i regler og love.
- Der hersker jo horrible tilstande i flextrafikken, og der er behov for grundlæggende ændringer, så vi kan få svindlere og dårlige virksomheder ud af branchen og borgerne kan regne med den transport de er afhængige af i hverdagen, siger han til TV 2 Fyn.
Transportminister Signe Munk (SF) bebudede allerede i juni, at hun vil skærpe tilsynet med operatører i flexbranchen og kigge på, om der er behov for lovændringer.
Færdselsstyrelsen har skærpet deres tilsyn med selskaber i flextrafikken, men foreløbig har ministeren dog ikke præsenteret konkrete lovændringer.
Fyns Politi måtte mandag have assistance af Beredskab Fyn, efter et værdifuldt fund var blevet gjort under vandet i Stavis Å i det nordlige Odense.
Det fortæller vagtchef ved Fyns Politi Johni Müller.
- Vi formoder der er tale om tyvekoster. Det lå så man kunne se det gennem overfladen, men patruljen havde ikke det rigtige udstyr med til at bjærge tyvegodset, og måtte derfor tilkalde hjælp fra Beredskab Fyn, fortæller han.
Tyvegodset bestod blandt andet af noget værdifuldt bestik, som politikredsen formoder stammer fra et indbrud. Nu skal det klarlægges hvilket indbrud det stammer fra, og om gerningspersonerne har efterladt spor.
Fyn er repræsenteret med to navne, når WorldSkills – verdens største konkurrence for unge faglærte – afvikles i Shanghai fra den 22. til den 27. september.
Casper Ersted Mørch er i lære som kok på Hotel Hesselet ved Nyborg og går på Kold College i Odense. Han er udtaget til Skillslandsholdet og skal konkurrere mod verdens dygtigste unge kokke.
Line Birgitte Memborg, der ligeledes er tilknyttet Hotel Hesselet, rejser med som Danmarks faglige ekspert i receptionsfaget. Hun skal forberede den danske deltager i faget og sidde med i det internationale dommerpanel.
Landsholdet tæller i alt 15 deltagere, hentet fra erhvervsskoler og læresteder over hele landet.
I kokkefaget konkurreres der over fire dage. Deltagerne får udleveret råvarekurve og opgaver med kort varsel og bedømmes på smag, teknik, anretning og hygiejne af et internationalt dommerpanel.
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
TV 2 Fyn | Olfert Fischers Vej 31 | 5220 Odense (+45) 63 15 60 00 | redaktionen@tv2fyn.dk
Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på 'Opdater dit cookietilsagn' i websidens menu. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Du kan altid ændre dine præferencer senere.
Her finder du en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.