Nye transportvaner breder sig hastigt blandt de unge | Indland | DR

Max Tved drejer ind til kantstenen i den lille by Ejstrupholm.

På bagsædet er der plads til to gymnasieelever, som allerede står klar med taskerne over skulderen.

• Godmorgen, lyder det, da 19-årige Emil Søndergaard og Malthe Emborg stiger ind.

Få minutter senere er bilen på vej mod Tørring Gymnasium. En tur på omkring 23 kilometer, som de tre unge efterhånden har kørt sammen mange gange.

For Emil og Malthe er samkørsel via platformen Nabogo blevet et attraktivt alternativ til den kollektive trafik. Og de er langt fra de eneste.

En ny opgørelse fra Nabogo viser, at antallet af passagerer er steget markant i de dele af landet, hvor regioner og kommuner har indgået aftaler med firmaet.

I år er der foreløbig gennemført 268.804 ture mod 155.705 i samme periode sidste år, svarende til en stigning på 73 procent.

Udviklingen sker samtidig med, at transportmulighederne i mange landdistrikter er blevet færre.

Ifølge Transportministeriets ekspertudvalg er antallet af køreplantimer i landdistrikterne faldet med 13,4 procent siden 2016, mens 180.000 borgere har mere end 2,8 kilometer til nærmeste stoppested.

For Emil Søndergaard er gevinsten ved samkørsel til at føle på.

• Det er megalækkert. Busserne går virkelig akavet. Nogle gange kan man komme halvanden time før den lektion, man skal have.

• Det er træls, når man kunne bruge den tid på noget andet, som lektier, afleveringer eller fritidsaktiviteter, siger han.

Emil Søndergaard bor i Ejstrupholm og oplever, at busturen til gymnasiet både er langsommere og dyrere.

Særligt de dage, hvor han ikke skal møde klokken 8, kan turen med offentlig transport virke uoverskuelig.

• Fra mit hjem kan det være meget bøvlet at komme til gymnasiet med bus. Det koster også mere end 55 kroner hver vej, så det løber jo op, siger han.

Den stigende interesse for samkørsel overrasker ikke Otto Anker Nielsen, der er trafikforsker og professor ved Danmarks Tekniske Universitet.

Han peger på, at samkørsel kan være med til at løse nogle af de udfordringer, som opstår, når det er svært og dyrt at opretholde traditionelle busruter.

• Den kollektive trafik i landområderne er inde i en ond cirkel, også selvom mange kommuner har øget tilskuddet. Men alligevel er det ikke nok til at bevare serviceniveauet.

• Samkørsel er en måde at vende den onde cirkel på. Den samfundsøkonomiske gevinst ved samkørsel er, at man får noget, der er billigere end bustrafik, men også bedre, fordi man typisk kommer hurtigere frem og med højere frekvens, siger Otto Anker Nielsen.

Ifølge professorens egne beregninger vil op mod 80 procent af turene med kollektiv trafik i landområder kunne dækkes, hvis blot ti procent af bilisterne tilbyder samkørsel.

I Region Midtjylland har man netop afsluttet et toårigt forsøg med samkørsel og vurderer, at ordningen har været en succes.

Her støttes chaufføren med ti kroner per passager på ture over 10 km.

• Det er en god mulighed for at øge transportmulighederne i hele regionen. Samkørsel har et stort potentiale. I vores toårige forsøg har vi set en støt stigende udvikling på nærmest alle ungdomsuddannelser, siger Lene Jørgensen, teamleder i Mobilitet og Stab i Regional Udvikling.

Derfor har regionen nu besluttet at investere yderligere fire millioner kroner i området.

Max Tveds Mercedes ruller ind på parkeringspladsen ved Tørring Gymnasium.

Emil Søndergaard og Malthe Emborg samler deres tasker op.

For dem handler samkørsel om tid og at få hverdagen til at glide så let som muligt.

• Jeg får mere tid om morgenen. Det er meget mere fleksibelt end at skulle gå ned til en bus, siger Malthe Emborg.

• Jeg sparer op mod en halv time, siger Malthe.