Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

I ti år har de indsamlet enebær to dage om året - nu er det forbudt | TV2 ØST
September 5, 2026News

I ti år har de indsamlet enebær to dage om året - nu er det forbudt | TV2 ØST

5 min readNo likesNo comments

I ti år har de indsamlet enebær to dage om året - nu er det forbudt | TV2 ØST

I ti år har det været en tradition for lokale og turister, men i år har myndighederne sat en stopper for traditionen. For naturens skyld.

  • Det er enormt dumt, siger Uffe Skaaning Lind om beslutningen.

Sammen med hustruen Sara driver han destilleriet Isle of Møn Spirits. Siden grundlæggelsen i 2016 har de sammen med en gruppe frivillige indsamlet enebær fra de mange enebærbuske, der trives i den kalkholdige jord i et fredet område på det østlige Møn.

Naturstyrelsen har gennem alle årene givet tilladelse til, at Isle of Møn Spirits to dage om året må sanke godt 30 kilo enebær til brug i produktionen af gin.

Det har Fredningsnævnet for Sydsjælland, Møn, Lolland og Falster i år sat en stopper for.

Afgørelsen møder ringe forståelse hos Uffe Skaaning Lind.

  • Vi plukker højst en fjerdedel af bærrene på en busk, og når vi plukker, falder de gamle, brune bær ned på jorden. De sidder i klynger og kan forhindre de nye bær i at komme frem, forklarer Uffe Skaaning Lind og fortsætter:

  • Det er langt fra rovdrift eller udnyttelse. Det er tværtimod naturpleje. Så det er komplet uforståeligt, at reglerne skal være så firkantede.

Naturområdet Høje Møn har været totalfredet siden 1983, men først sidste år blev Naturstyrelsen opmærksom på, at sankning af enebær er i strid med fredningsbestemmelserne.

Derfor søgte Naturstyrelsen i foråret på vegne af Isle of Møn Spirits om dispensation.

Fredningsnævnet gav en måned senere afslag på ansøgningen blandt andet med henvisning til, at plukning fra planter i Natura 2000 fredede områder kun er tilladt i videnskabeligt øjemed. TV2 ØST har set det skriftlige afslag.

Uffe Skaaning Lind synes det er ærgerligt, at reglerne bliver tolket så stramt.

  • Ingen af vores urter er dyrkede eller importerede. Vi kører en helt igennem bæredygtig virksomhed, hvor vi kun tager ganske lidt fra naturen, siger han og fortsætter:

  • Vores sankning har aldrig skabt problemer. Derfor er det uforståeligt, at reglerne er så rigide.

Sammen med Naturstyrelsen har Isle of Møn Spirits indbragt sagen for Ankestyrelsen, der endnu ikke har truffet en afgørelse.

Som udgangspunkt må man samle bær i begrænset omfang til privat brug. Erhvervsmæssig indsamling er ikke tilladt efter de almindelige adgangsregler.

På Naturstyrelsens arealer er tommelfingerreglen, at man må tage omtrent, hvad der svarer til en almindelig bærepose, så længe det er til eget brug.

I private skove må man som udgangspunkt kun samle det, man kan nå fra veje og stier.

Er et område fredet, kan der desuden gælde særlige fredningsbestemmelser, som begrænser eller forbyder indsamling. Derfor skal den konkrete fredningskendelse altid tjekkes.

Kilder: Naturstyrelsen og bekendtgørelsen om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen, § 28.

Destilleriets produktion af gin er dog ikke i farezonen i år.

  • Heldigvis har vi fra tidligere år lavet mere enebærdestillat, end vi har kunnet bruge. Derfor har vi til et stykke tid, mens vi finder ud af, hvordan vi løser problemet, siger Uffe Skaaning Lind.

Hvis dispensationen ikke kommer i hus, kan en løsning ifølge Uffe Skaaning Lind være, at Isle of Møn Spirits forpagter jord hos lokale landmænd for at plante enebærbuske.

  • Men det tager tid at bygge op. Vi bliver nødt til at købe buske, der allerede sætter bær, for at få det i gang, siger Uffe Skaaning Lind.

Denne weekend skulle traditionen tro have været de to dage, hvor Isle of Møn Spirits' mange frivillige hjælpere sankede enebær, men for første gang i ti år må de blive hjemme.

  • Det er synd og skam, for vi plejer at have cirka 30 frivillige med ude til et par hyggelige dage, hvor de får sig nogle gode naturoplevelser, siger Uffe Skaaning Lind.

Det er Fredningsnævnet for Sydsjælland, Møn, Lolland og Falster, der har truffet afgørelse i sagen om sankning af bær i naturområdet på Høje Møn.

Ifølge Uffe Skaaning Lind kan det få store konsekvenser, hvis Danmarks øvrige 12 fredningsnævn tolker reglerne på samme måde.

  • Der findes flere andre destillerier andre steder i landet, der har baseret deres produktion på bæredygtig sankning af bær - også i fredede områder. Man risikerer at stikke en kæp i hjulet på en hel branche, siger Uffe Skaaning Lind.

TV2 ØST har lørdag forsøgt at få en kommentar fra Naturstyrelsen Storstrøm. Det har ikke været muligt.

Det er uvist, hvornår Ankestyrelsen træffer den endelige afgørelse i sagen.

Scroll/swipe til venstre for at se flere nyheder

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Tilpas dit samtykke til cookies her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter. Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Statistiske cookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

lolland-falstersjaellandsydsjaellanduffe-skaaning-lindmoen-spirits

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy