Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

Dyrehaver på stribe søger om dispensation fra at skulle skyde sikahjorte | Indland | DR
August 25, 2026News

Dyrehaver på stribe søger om dispensation fra at skulle skyde sikahjorte | Indland | DR

2 min readNo likesNo comments

Dyrehaver på stribe søger om dispensation fra at skulle skyde sikahjorte | Indland | DR

En hel stribe af dyrehaver i hele landet søger nu om dispensation til at få lov at beholde deres sikahjorte.

I blandt andet Holbæk, Vordingborg og Vejle går de oprindeligt asiatiske hjorte bag hegn, men siden sikahjorten blev sat på EU's liste over uønskede og invasive arter sidste år, har de haft en dødsdom hængende over hovedet.

Mange steder er dyrehaverne nødt til at skyde deres hanhjorte for at forhindre, at der kommer nye kalve til.

De resterende hunner kan derefter få lov at dø naturligt.

  • Argumentationsmæssigt synes vi, det er lidt fjollet, at den skal fjernes, når man mig bekendt ikke har set dem hybridisere med andre hjorte i Danmark, lyder det fra naturforvalter Stefan Skov, som hos Vordingborg Dyrehave håber at få en dispensation.

Det samme lyder fra både Vejle og Holbæk Dyrehave, som er blandt de mere end 10 dyrehaver, der søger om dispensation.

Såkaldte hybrider - altså blandinger - mellem sikahjorte og kronhjorte er ellers set i for eksempel Skotland og Irland, og det er et af de væsentligste argumenter bag sikahjortens nye status som invasiv, foruden at hjortene konkurrerer med de andre arter om føden.

Også herhjemme har det skabt bekymring for, om sikahjortene udvander bestanden af den hjemmehørende kronhjort.

En ny undersøgelse, der dog endnu afventer fagfællebedømmelse, har for nylig afdækket, hvordan sådan en krydsning ikke lader til at ske i Danmark.

Undersøgelsen har imidlertid ikke fået natur- og dyrevelfærdsminister Christian Rabjerg Madsen (S) til at skifte kurs , og det ærgrer Pernille Stenum fra Vejle Dyrehave, hvor man også håber på en dispensation.

  • Jeg forstår slet ikke, hvorfor vi skal det her, og hvorfor vi bliver ramt af bekymringen for hybrider mellem sika- og kronhjorte, når vi kun har sika- og dåhjorte, siger hun.

  • Vi har ingen problemer - heller ikke med at de stikker af, og vi har dagligt tilsyn, fortsætter Pernille Stenum.

Ifølge Morten Elmeros, der er seniorrådgiver ved Aarhus Universitet og blandt de eksperter, der har rådgivet Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø om sikahjorten, bunder den danske tilgang i et forsigtighedsprincip.

Overfor DR Nyheder har han påpeget, hvordan man ved at fjerne sikahjorten kan fjerne enhver risiko.

For det er en "irreversibel proces", hvis først der sker krydsning mellem sikahjorte og en kronhjorte, påpeger han .

Det er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der nu skal tage stilling til de flere end 10 dyrehavers ansøgninger.

De er sendt samlet med professor ved Københavns Universitet Niels Tommerup, der blandt andre står bag den nye undersøgelse, som afsender.

Og ansøgningerne følges af en fælles begrundelse, hvor det blandt andet lyder, at sikahjortene, der blev ført til landet og sat ud med henblik på jagt i starten af 1900-tallet, er en del af den danske naturs kulturarv og i parkerne bidrager til formidling og undervisning i naturens mangfoldighed.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø bekræfter overfor DR Nyheder at have modtaget ansøgningerne og skriver i en mail:

  • Vi er i gang med at behandle henvendelsen og kan derfor ikke udtale os om den konkrette sag, men vi kan generelt oplyse, at fravigelsesmulighederne i forhold til forordningen er meget restriktive.
vejleholbaekkoebenhavnaarhusuddannelse

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy