Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

Nyt på Prime Video august 2026
July 27, 2026Culture

Nyt på Prime Video august 2026

6 min readNo likesNo comments

Nyt på Prime Video august 2026

Hvad skal du se på Prime Video i august 2026? Vi har samlet det komplette overblik over månedens største serie- og filmpremierer, så du hurtigt kan opdatere din watchliste.

Månedens helt store trækplaster er den længe ventede 4. sæson af action-hittet Reacher .

August står desuden i den svenske skuespiller-families tegn: Du kan både opleve Stellan Skarsgård i den stjernebesatte norske film Affektionsværdi (som også har Jesper Christensen og Elle Fanning på plakaten) og sønnen Alexander Skarsgård i det roste drama Pillion . Er du mere til dansk film, kan du streame Vægtløs med Joachim Fjelstrup på rollelisten.

På seriefronten byder måneden desuden på den nye coming-of-age-serie Sterling Point og er du til sportsdokumentarer så gå ikke glip af Novak Djokovic: The Wolf in Winter , der følger Novak Djokovics vej fra en opvækst i krigshærgede Serbien til toppen af international tennis.

Dyk ned i listen herunder og se alle de nye film og serier på Prime Video.

Da en yderst smitsom, muteret svamp slipper ud fra et forseglet anlæg, må to unge ansatte (Joe Keery og Georgina Campbell) og en erfaren bioterror-bekæmper (Liam Neeson) overleve den vildeste nattevagt for at redde menneskeheden fra udryddelse.

I sin søgen efter nærhed og en følelse af tilhørsforhold indleder den tilbageholdende Colin (Harry Melling) et forhold til Ray (Alexander Skarsgård), en karismatisk motorcyklist, der udøver streng kontrol over alle aspekter af Colins liv gennem et intenst BDSM-forhold. I takt med at Colin giver afkald på dele af sig selv for at passe ind i Rays verden, vækker øjeblikke af intimitet hans ønske om gensidig omsorg — et behov, som Ray nægter at imødekomme.

Prime Video har annonceret premieredatoen på den nye dramaserie “Sterling Point” , skabt af Megan Park ( My Old Ass ).

Alle otte episoder får global premiere 5. august 2026 på Prime Video.

“Sterling Point” er en følelsesdrevet coming-of-age fortælling med den 17-årige Annie Jacobson i centrum.

Annie (Ella Rubin) er vokset op i New York sammen med sin tvillingebror (Keen Ruffalo) og deres adoptivfar (Jay Duplass). Hendes liv tager dog en uventet drejning, da hun arver sin mystiske bedstefars ø i Canada.

Her åbner en ny verden sig med nye venskaber, spirende romancer og familiehemmeligheder, der langsomt afdækkes.

Prime Video har offentliggjort premieredatoen for Reacher sæson 4, som får premiere den 12. august . De første tre afsnit udgives på premieredagen, hvorefter resten af sæsonen følger med ét nyt afsnit om ugen. Sæsonfinalen får premiere den 16. september .

Samtidig har streamingtjenesten løftet sløret for premieredatoen på den nye spin-off-serie Neagley , som får premiere den 16. september , hvor alle seriens otte afsnit udgives på én gang.

Alan Ritchson vender tilbage i hovedrollen som Jack Reacher, mens Maria Sten står i centrum for den nye spin-off.

Den fjerde sæson bygger på Gone Tomorrow, den 13. roman i Lee Childs populære Jack Reacher-serie.

Historien begynder, da Reacher overværer et selvmord i New Yorks undergrundsbane. Kvinden viser sig at være Pentagon-medarbejderen Susan Mark, og hendes død trækker Reacher ind i en omfattende sammensværgelse med korrupte politikere, terrorister og en række brutale mord.

Sammen med Susan Marks bror, Jacob, forsøger Reacher at opklare mysteriet bag hendes død, finde hendes forsvundne søn og samtidig holde sig i live, mens han jagtes af magtfulde kræfter.

Ud over Alan Ritchson består det nye cast blandt andre af Christopher Rodriguez-Marquette, Sydelle Noel, Marc Blucas, Kevin Weisman, Agnez Mo, Anggun, Kathleen Robertson og Kevin Corrigan.

Prime Video har allerede fornyet Reacher med en femte sæson, inden sæson 4 overhovedet har haft premiere.

Søstrene Nora og Agnes genforenes med deres fraværende far, den karismatiske Gustav (Stellan Skarsgård) – en gang en hyldet instruktør, der nu håber på et stort comeback. Da Nora, der selv er skuespiller, takker nej til en rolle i hans nye film, går den i stedet til en ivrig ung Hollywood-stjerne. Pludselig bliver søstrene tvunget til at navigere i deres i forvejen skrøbelige forhold til deres far, samtidig med at en amerikansk stjerne træder lige ind i deres komplicerede familiedynamik

En beskeden vikarsherif med en problematisk fortid reagerer på et bankrøveri i en lille, søvnig by og afslører ubevidst noget langt mere eksplosivt.

Med 24 Grand Slam-titler, en olympisk guldmedalje og flere uger som verdensetter end nogen anden herrespiller nogensinde er Novak Djokovic en af sportens største profiler. Nu får hans bemærkelsesværdige karriere sin egen dokumentar, når Novak Djokovic: The Wolf in Winter får eksklusiv premiere på Prime Video den 20. august.

Dokumentaren er instrueret af Jason Hehir, der tidligere stod bag den Emmy-vindende basketballsucces The Last Dance , og lover et hidtil uset indblik i både tennisspilleren og mennesket bag rekorderne.

Dokumentaren følger Novak Djokovics vej fra en opvækst i krigshærgede Serbien til toppen af international tennis, hvor han har skrevet sig ind i historiebøgerne som den mest vindende herrespiller nogensinde.

Men Novak Djokovic: The Wolf in Winter handler ikke kun om trofæer og rekorder. Filmen undersøger også, hvorfor Djokovic gennem hele sin karriere har været en af sportens mest komplekse og polariserende personligheder.

Gennem eksklusiv adgang bag kulisserne ved de største turneringer, intense træningspas og mere personlige øjeblikke med familie og venner tegnes et nuanceret portræt af en atlet, der har kæmpet sig til toppen under usædvanlige omstændigheder.

Dokumentaren byder desuden på interviews med Djokovic selv, hans hustru Jelena og flere af sportens største navne, herunder Rafael Nadal, Andre Agassi, Pete Sampras, Boris Becker og Jim Courier.

Instruktør Jason Hehir forsøger samtidig at komme tættere på mennesket bag rekorderne og undersøger, hvordan modgang, ambitioner og et kompromisløst konkurrenceinstinkt har formet en af tennisverdenens mest fascinerende skikkelser.

Lea, en femten årig pige, tilbringer sommeren på en sundhedslejr omgivet af skov og strand. Lea er fast besluttet på at tabe sig, og hun længes efter at være som sin veninde Sasha, hendes nye værelseskammerat på lejren – slank, livlig og uforfærdet i sin måde at fylde verden på. Mens Sasha søger opmærksomhed fra de lokale drenge, har Lea sit hjerte sat på Rune, en charmerende instruktør fra lejren. Da Rune gengælder hendes opmærksomhed, vækkes noget i Lea; en ukendt, men spændende længsel.

Prime Video inviterer seerne med til Mallorca i den romantiske dramafilm The Last Sunrise , der får premiere den 26. august.

Filmen er baseret på romanen af Anna Todd og har Maia Reficco og Fernando Lindez i hovedrollerne. Eva Longoria medvirker desuden som Rys mor. Filmen er instrueret af Carlson Young.

Ry er en universitetsstuderende, der lever med en kronisk sygdom. Da hun tager med sin mor til Mallorca på sommerferie, får hun mulighed for at lægge hverdagens bekymringer bag sig og opleve livet fra en ny side.

På øen forelsker hun sig uventet i den lokale Julián, og mens kærligheden blomstrer, begynder Ry for alvor at leve i nuet. Men hendes sygdom forværres, og gamle familiehemmeligheder truer med at ødelægge både sommeren og den fremtid, hun har drømt om.

En af Latinamerikas mest ikoniske tv-figurer er tilbage. Den 28. august har Betty La Fea: Uglier Than Ever premiere eksklusivt på Prime Video, hvor alle sæsonens afsnit udgives på én gang.

Den nye sæson markerer et nyt kapitel for den populære serie, der fortsætter historien om Betty flere år efter den originale telenovela. Samtidig vender flere elskede karakterer tilbage, heriblandt hele El Cuartel de las Feas , ligesom både El Francés og Román igen bliver en del af fortællingen.

Betty vender tilbage til Bogotá i forbindelse med Hugo Lombardis afskedsshow, hvor gamle følelser hurtigt blusser op, da hendes veje endnu en gang krydses med Armandos.

Samtidig forsøger Betty at skabe et nyt liv for sig selv. Hun begynder i terapi, flytter i sin egen lejlighed og må håndtere en plagiatskandale, der truer modehuset Ecomoda. Oven i det hele dukker hendes franske ekskæreste Michel op igen og skaber et uventet kærlighedstrekant mellem ham, Betty og Armando.

Den nye sæson lover både masser af nostalgi for seriens mange fans og nye overraskelser, der sender Betty ud på en af hendes hidtil største personlige rejser.

Prime Video beskriver sæsonen som en frisk nyfortolkning med et opdateret udtryk, men stadig med den charme og humor, der gjorde Betty til et globalt tv-fænomen.

digitalt-tvkultursportkriminalitetsundhedstellan-skarsgaardalexander-skarsgaard

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy