July 1, 2026News

14 københavnere er bygget i Lego - Vita på 9 år har bygget sig selv | Indland | DR

2 min readNo likesNo comments

14 københavnere er bygget i Lego - Vita på 9 år har bygget sig selv | Indland | DR

Blandt balloner, forlystelser og gæster med is i hænderne står 9-årige Vita Agerlin Lund med sig selv i hånden.

Eller rettere med en lille gul Lego-udgave af sig selv i badetøj og klipklapper.

Hendes far, Simon Agerlin Lund, spørger, hvordan det føles.

  • Det føles faktisk godt og mærkeligt, siger hun.

  • Vi snakkede om, at det føles lidt klodset, ik?

En klassisk slå-dig-selv-på-låret-far-joke, som får Vita til at grine forsigtigt.

  • Sorry, jeg er jo far til tre, siger Simon Agerlin Lund.

Familien, der også tæller mor og to søskende, er taget hele vejen fra København til Legoland i Billund. Men selv om de er langt hjemmefra, føles det alligevel bekendt.

De er nemlig nogle af de i alt 14 københavnere, som har bygget sig selv som Lego-figurer, så de kan indgå i en ny københavnerbydel i Legolands Miniland, der er åbnet i dag.

Det er en del af Københavns havn, der er blevet bygget, og gæster kan se Lego-udgaven af Refshaleøen med farverige madboder, Urban Rigger - et boligkompleks af genbrugte skibscontainere - og Havnevigen, en kunstig strand, som familien ofte besøger derhjemme i København.

Derfor var det også naturligt, at det var ved Havnevigen, mini-Vita skulle placeres.

Hun går med sig selv i hånden — den lille gule Lego-Vita i badetøj — og sætter klodserne i sandet.

Og det føles stort for Vita Agerlin Lund, der har en hel reol fyldt med Lego hjemme i København.

  • Man får aldrig lov til det igen. Så det er en rigtig stor oplevelse, siger hun.

Så sent som i forgårs tog far og datter en aftendukkert på selvsamme strand i København. Derfor er det ikke helt fremmed for familien at stå i Billund og kigge på en miniatureudgave af deres hverdag.

  • Det føles overraskende naturligt. Vi kan også kende husene. Det føles som om, det er der, vi hører til, siger Simon Agerlin Lund.

Noget af det, Vita Agerlin Lund ser allermest frem til, er, hvis hendes klassekammerater en dag skal en tur i Legoland og får øje på hende i Miniland.

  • Jeg tror, det bliver rigtigt sjovt. Hvis de ikke ved det, kommer de til at være sådan: 'Wow, det vidste jeg ikke.'

Det er ikke første gang, man har kunnet tage til København i Legoland i Billund.

Men i 2024 brændte en del af København-området i Miniland ned efter en kortslutning . Derfor var det på tide, at hovedstaden fik sin genoprejsning i miniatureformat, fortæller Jan Mouritzen, der er daglig leder i modelafdelingen i Miniland.

Ideen, med at det skulle være rigtige københavnere, opstod lidt tilfældigt, forklarer Jan Mouritzen.

  • Vi synes, det var en rigtig sjov idé at prøve at aktivere københavnere og se, om nogen var interesserede. Det viste sig, at der var en overvældende interesse, siger han.

Det havde måske været nemmere bare at sammensætte nogle tilfældige Lego-figurer, men så var noget af charmen gået tabt.

  • Vi elsker historierne. De, der har ansøgt om at blive bygget, har sendt en historie med ind, og de historier kan vi jo bruge, siger Jan Mouritzen.

De personlige fortællinger skal blandt andet bruges, når medarbejderne viser gæster rundt i parken.

  • Så kan vi sige: "I kan se det par, der står der. Han friede til hende ved Cirkelbroen der i virkeligheden", siger han.

Her kan du se Jan Mouritzen fortælle om projektet:

koebenhavnhovedstadenvita-agerlin-lundsimon-agerlin-lund

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy