Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

Fra tre point til førstepladsen: Superliga-træner jubler over vild eksplosion - Indkast
August 31, 2026News

Fra tre point til førstepladsen: Superliga-træner jubler over vild eksplosion - Indkast

2 min readNo likesNo comments

Fra tre point til førstepladsen: Superliga-træner jubler over vild eksplosion - Indkast

FC Nordsjælland er strøget helt til tops i 3F Superligaen efter 3-1-sejren over Brøndby IF, og cheftræner Jens Fønsskov Olsen glæder sig over et bundsolidt kollektiv og en historisk stærk trup.

Indkast.dk på Right To Dream Park

Med søndagens triumf mod Brøndby har Farum-mandskabet hentet 13 point ud af 15 mulige i sæsonstarten – en markant kontrast til for et år siden, hvor pointhøsten blot lød på tre point på samme tidspunkt.

Selvom gæsterne fra Vestegnen pressede FCN tilbage i kampens indledning, er cheftræneren yderst tilfreds med holdets defensive stabilitet og kyniske offensiv.

“Det var absolut ikke intentionen, at Brøndby skulle have bolden så meget i starten. De pressede os godt, og cadeau til dem for det. Men vi var dygtige til at forsvare os længere tilbage på banen, og de blev egentlig aldrig rigtig farlige foran eller i vores felt. Vi laver tre rigtig flotte og vidt forskellige mål, som viser både vores kollektive fundament og den individuelle kvalitet, vi har,” siger Jens Fønsskov Olsen.

Trods salget af store profiler som Caleb Yirenkyi er FCN-træneren ikke et sekund i tvivl om styrken af det nuværende mandskab, der nu indtager førstepladsen.

“Det er den bedste trup, jeg har haft i min tid her. Bredden er fantastisk, de individuelle kompetencer er store, og kollektivet fungerer stærkt. Vi har så mange forskellige strenge at spille på, især i offensiven, hvilket gør det utrolig svært for modstanderne. Vi kan rotere mellem tre og seks mand fra kamp til kamp uden at tabe niveau eller intensitet,” forklarer FCN-chefen.

Forud for transfervinduets sidste døgn regner Jens Fønsskov Olsen med en rolig afslutning i det nordsjællandske.

“Der er ingen grund til at slå i bordet over for sportschefen, for vi er helt enige om planen. Jeg er rigtig glad for den gruppe, vi har, og håber og tror på, at det ser sådan her ud, når vinduet lukker. Hvis der sker afgange, bliver det spillere, der har lidt langt til spilletid,” slutter Jens Fønsskov Olsen.

Europas mest oversete hjemmebane? FCN leverer ny magtdemonstration FC Nordsjællands stærke sæsonstart kommer ikke ud af ingenting. Farum-klubben har opbygget en hjemmebanestatistik, som placerer dem helt oppe blandt Europas mest markante hold.

Premier League-oprykker smadrer Superliga-rekorden FCN har allerede sagt farvel til en af truppens største profiler denne sommer. Salget satte samtidig en ny økonomisk standard for hele Superligaen.

Kendt Premier League-navn kan ende i Superligaen Selvom Jens Fønsskov Olsen er tilfreds med sin trup, har FCN også undersøgt mulighederne for at tilføre yderligere kvalitet. Et særdeles prominent offensivt navn har været kædet sammen med Farum-klubben.

esportindkastnordsjaellandsjaellandfodboldjens-foensskov-olsen

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy