Landmænd frygter ‘fyreseddel’, men beregninger viser noget andet: ‘Ikke enden for dansk landbrug’ | Indland | DR

‘Fyret af staten’ stod der på de græsgrønne kasketter, som en hel del landmænd, foruden ternet skjorte og dunvest, bar foran Christiansborg tirsdag formiddag.

De demonstrerede mod den meget kritiserede kvælstofslov, som Folketinget ventes at vedtage på torsdag, og som de mener vil fyre halvdelen af alle danske landmænd.

Men ifølge beregninger fra Tænketanken CERI vil den langt fra trække det økonomiske tæppe væk under danske landmænd.

Det siger viceafdelingsdirektør i CERI Andreas Lund Jørgensen, som har regnet på, hvilke økonomiske konsekvenser den nye lov kan få for bundlinjen hos dansk landbrug.

• Du skal være ret uheldig eller have et landbrug, der ligger lige på grænsen i forhold til at løbe rundt, for at det er den her lov, der tipper det, siger han.

Ifølge beregninger fra tænketanken ville mellem tre og fire procent af de danske bedrifter sandsynligvis blive så hårdt ramt, at det i en overgangsperiode ikke vil kunne betale sig for dem at gå i marken. Men det er kun, hvis vi et kort øjeblik ser bort fra, at landmændene står til at få økonomisk kompensation.

For der er nemlig afsat penge til kompensation. Indtil videre omkring 1,2 milliarder kroner i forsøget på at holde landmændene skadesfri i det, CERI mener er den mest omkostningseffektive regulering for vandmiljøet.

Det skal dække det, CERI vurderer er et samlet, skønnet tab på dækningsbidraget - altså deres overskud - på omkring 11 procent på den korte bane.

Pengene stammer fra ubrugte puljer fra landbrugsstøtten og er et overkommeligt engangsbeløb, mener Andreas Lund Jørgensen. Til sammenligning vil en differentieret moms koste 17 milliarder kroner alle år fremover.

Ikke alle landmænd er ens. Nogle kører et stramt budget i sårbare vandområder, og de kan risikere at knække nakken på loven. Andre er mangemillionærer med marker, der har et lavere pres på vandmiljøet. De vil klare sig fint.

• Men det her er ikke enden for dansk landbrug. Der vil stadig være masser, der kan køre videre med overskud. Men det er jo stadig rigtige mennesker, som sidder derude og har investeret liv og økonomi i deres landbrug. Og det er ikke den enkelte landmands skyld, at vi står i denne her situation, siger Andreas Lund Jørgensen.

Jette Bredahl Jacobsen er miljøøkonomisk vismand i Det Økonomiske Råd og professor på Københavns Universitet, og hun genkender de overordnede økonomiske konsekvenser for landbruget på den korte bane.

• Den langsigtede ambition er, at man får flyttet produktionen derhen, hvor den skader mindst. Men det er klart, at der er nogle, der bliver hårdt ramt i sådan en fase især, hvis man gerne vil fortsætte produktionen på samme måde, som man har gjort hidtil, siger hun.

Og så er der gevinsterne ved markant færre næringsstoffer i havet, som ikke fylder så meget i debatten i disse dage.

Dels er Danmark forpligtet til at rette op på den økologiske tilstand i havet og vandområderne, og der halter vi i den grad bagefter. Men der er faktisk også en positiv effekt for den danske økonomi og de danske borgere, hvis vi får genoprettet havmiljøet, siger Jette Bredahl Jacobsen.

• Når man laver undersøgelser, hvor man laver værdisætning af natur og miljø, så kommer vi faktisk op på estimater omkring tre milliarder, for værdien af et godt vandmiljø, som egentlig overstiger de her omkostninger, siger Jette Bredahl Jacobsen.

Det er landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug, som var hovedkraften bag dagens demonstration og slogans, som lød ‘Falske fakta. Ægte fyringer’ og ‘Fyret – på baggrund af regneark’.

Direktør Jørgen Evald Jensen afviser tallene fra CERI.

• De er helt på månen i forhold til virkeligheden. Vi har regnet på nogle eksempler rundt om i landet, og det er derfor, der stod så mange mennesker på slotspladsen i dag. For de må simpelthen gå fra hus og hjem, siger han.

Jørgen Evald Jensen nævner en kvægbonde, som skal braklægge 20 procent af sit areal og importere foder til sine dyr, fordi den majs, han dyrker til køerne i dag udleder for meget kvælstof. Han anerkender et kendt modsvar: at køer godt kan lide græs, og som desuden kan være bedre for vandmiljøet at dyrke. Men landmanden skal alligevel importere foder i så fald.

• Det her er så altomsiggribende i forhold til at optimere sin bedrift. Jeg kan ikke se lyset for enden af tunnelen.

Men der er trods alt afsat 1,2 milliarder kroner i kompensation, kan det ikke gøre det?

• Nej, for det er nogle tab i en helt anden størrelsesorden, vi taler om. Støtten forslår som en skrædder et vist sted, siger Jørgen Evald Jensen.