Sveriges borgerlige firkløver er begyndt at visne. Nu flyver beskyldningerne frem og tilbage | Udland | DR

Gennem hele den svenske valgkamp har de fire partier på den borgerlige fløj haft ét særligt budskab til svenskerne, som de har gentaget igen og igen:

Vi går til valg på at danne regering sammen, og stemmer du på os, ved du, hvad du får.

Samtidig har det borgerlige firkløver – der består af Moderaterne, Kristdemokraterne og Liberalerne, som i dag sidder i regering sammen, samt deres støtteparti, Sverigedemokraterne – gjort et stort nummer ud af, at det samme ikke gælder den rødgrønne opposition, hvor Socialdemokraterne er det største parti.

Her er det nemlig fortsat uklart, hvordan en eventuel regering vil komme til at se ud, hvis de nuværende oppositionspartier vinder valget om små to uger, søndag den 13. september.

Men det argument er nu for alvor begyndt at smuldre.

For de borgerlige partier, der længe har haltet efter i meningsmålingerne, er nemlig begyndt at skændes højlydt indbyrdes og så tvivl om deres ellers så fasttømrede regeringsplaner.

I sidste uge beskyldte Liberalerne eksempelvis Sverigedemokraterne for at ”pisse ind i teltet”, efter at Jimmie Åkesson, der står i spidsen for Sverigedemokraterne, havde advaret borgerlige vælgere mod at stemme på partiet, hvis ikke det begynder at klare sig bedre i meningsmålingerne. Lige nu ligger Liberalerne fortsat under spærregrænsen på fire procent.

Og nu har Kristdemokraternes formand, Ebba Busch, udtalt ved flere lejligheder, at hun ikke vil afvise at pege på den socialdemokratiske formand, Magdalena Andersson, som statsminister, hvis der opstår ”en ekstraordinær situation.”

Det fik i lørdags Jimmie Åkesson til at kræve , at Ebba Busch gør det helt klart og tydeligt, hvad denne ”ekstraordinære situation” helt konkret dækker over.

• Kan man stole på Ebba Busch, eller risikerer en stemme på Kristdemokraterne at blive en stemme på Magdalena (Andersson, red. )?, lød det fra Jimmie Åkesson.

Det er ikke første gang, at Ebba Busch har indikeret, at hun ikke er helt afvisende over for et eventuelt samarbejde med Socialdemokraterne.

Under det svenske folkemøde, Almedalsveckan, som i juni fandt sted på øen Gotland, vakte det stor opmærksomhed, da Ebba Busch tog imod Magdalena Andersson ved færgelejet med en nyindkøbt is i hånden.

Hun afviste dog selv, at det var noget, hun havde arrangeret på forhånd.

• Jeg er en venligt indstillet partileder, og jeg tror, at jeg indtil videre har været omkring de fleste partiledere, der er kommet til øen, sagde Ebba Busch efterfølgende til TV4.

Socialdemokraternes budskab gennem valgkampen har været, at de går til valg som ”et selvstændigt parti”, og at de er klar til at samarbejde med alle partier på nær højrefløjspartiet Sverigedemokraterne.

Men blandt svenske kommentatorer og politiske eksperter er den udbredte vurdering, at en blokoverskridende regering er svær at forestille sig, som tingene ser ud nu.

Ebba Busch har også selv understreget, at hun kun kan forestille sig at pege på Magdalena Andersson som statsminister i netop en helt ekstraordinær situation.

• Jeg ønsker, at Sverige og borgerne i en ekstraordinær situation som krise og krig skal vide, at de i mig har en politisk leder, der kan lægge kortsigtede partitaktiske hensyn til side for Sveriges bedste, sagde hun i weekenden ifølge SVT.

Hun understregede også, at en stemme på Kristdemokraterne fortsat er en stemme på den borgerlige, blågule fløj.

• Jeg ved, at en stemme på Kristdemokraterne er en stemme på en blågul sejr og fire år mere med stabilitet og tryghed i en turbulent tid, fastslog hun.

Men det har ikke været nok til at berolige Jimmie Åkesson, som fortsat mangler en klarere afgrænsning af denne ekstraordinære situation.

• Men hun har i det mindste været så tydelig, at en ekstraordinær situation ikke er, at vores side ikke får sit eget flertal, sagde han mandag .

Ebba Busch har også gjort sig upopulær hos Moderaterne, efter at hun har sået tvivl om de økonomiske prognoser fra finansminister Elisabeth Svantesson, der selv er medlem af Moderaterne, og samtidig beskyldt partiet for ikke selv at have finansiering på plads til deres valgløfter.

Samtidig har hun beskyldt Moderaterne for at forsøge at kopiere Kristdemokraternes familiepolitiske profil.

Statsminister Ulf Kristersson, som står i spidsen for Moderaterne, forsøgte dog at tale uenighederne ned, da han i søndags blev spurgt ind til dem.

• Nogle gange er der kram, andre gange lidt mundhuggeri. Sådan er det, når man arbejder tæt sammen. Og så er vi ovenikøbet midt i en intens valgkamp, sagde han søndag i et interview med SVT og understregede, at han føler sig ”meget tryg” ved det borgerlige, blågule hold.

Dog har statsministeren i dag udtalt til Dagens Nyheter , at han er enig med Sverigedemokraterne i, at man som borgerlig vælger ikke behøver at sympatistemme på Liberalerne for at få dem over spærregrænsen. Og han mener, at han de borgerlige sagtens vil kunne vinde, selv hvis Liberalerne ikke bliver valgt ind.

• Valgmatematikken er enkel. Uden Liberalernes procenter bliver det umuligt for den borgerlige side at samle et flertal, siger partisekretær Frederik Brange til SVT.

Men som meningsmålingerne ser ud lige nu, bliver det under alle omstændigheder noget op ad bakke for de borgerlige at vinde valget.

Ifølge den seneste måling fra Sveriges Radio står oppositionspartierne til at få 51,3 procent af stemmerne mod 46,6 til de fire borgerlige partier. Selv om gabet mellem de to blokke er blevet noget mindre i den seneste tid, er der fortsat noget vej igen for de borgerlige.

Og ifølge Henrik Torehammer , der er indenrigspolitisk kommentator på avisen Svenska Dagbladet, er Jimmie Åkesson allerede begyndt at ”forberede sig på at tabe valget".

Ifølge Henrik Torehammer handler Jimmie Åkessons strategi i første omgang om at sikre Sverigedemokraterne så mange stemmer som muligt, så partiet kan fastholde positionen som det største i den borgerlige blok. Ved valget for fire år siden fik partiet omkring hver femte stemme.

Derudover er blikket nu også blevet rettet mod det næste valg om fire år.

• Det er en red-det-der-reddes-kan -strategi, hvor man graver sig ned i skyttegravene frem mod 2030.