
Den største vikingesølvskat nogensinde: Her kan du se, hvad de har fundet | Indland | DR
Den største vikingesølvskat nogensinde: Her kan du se, hvad de har fundet | Indland | DR
De seneste måneder har Nordjyske Museer holdt på en hemmelighed. En hemmelighed, de selv beskriver som "enestående".
Aldrig før er der fundet i nærheden af så meget sølv fra vikingetiden, som en mand fra Rebild-området gravede frem i sin have, da han skulle lave ny terrasse lige inden sommerferien.
Sølvskatten indeholder over 700 genstande og fragmenter og har en samlet vægt på 18,5 kilo.
I dag har Nordjyske Museer løftet sløret og vist skatten frem for omverdenen. Herunder kan du se et udvalg af det, de har fundet.
Skatten indeholder 47 sølvmønter og møntfragmenter. Nogle få af dem stammer fra 900-tallets England, mens andre kommer endnu længere væk fra.
Ifølge Torben Sarauw, kulturarvschef og arkæolog ved Nordjyske Museer, er mønterne noget af det mest interessante. De fortæller nemlig en masse om handlen i vikingetiden, siger han.
- Vikingerne har sejlet rundt i alle mulige retninger. De har ikke bare været en slags sørøvere, men også handlet med dem, de mødte.
De mest hyppige mønter i skatten er de såkaldte arabiske dirhemer, og de viser, at vikingerne allerede dengang levede i en meget global verden, siger Torben Sarauw.
- Mønterne kommer helt fra Centralasien, hvor man har kunnet udvinde sølv af undergrunden, og så er de kommet op til Østersøområdet via de russiske floder.
Over halvdelen af genstandene i fundet er sølvbarrer, som vikingerne har brugt til at handle med. Skatten indeholder omkring 365 styks. Jo tungere en sølvbar var, jo mere var den værd.
Men faktisk var det ikke afgørende, om man brugte barrer, mønter eller andet til at betale med. Alt sølv kunne bruges som valuta, fortæller Torben Sarauw.
- Man kunne sagtens hugge et fint armbånd itu, hvis man skulle bruge en del af det til at betale for noget. Så alt, hvad der ligger på bordet, er egentlig en slags betalingsmiddel.
I haven i Rebild blev der blandt andet også fundet en torshammer, mens man på flere af sølvbarrerne kan se et kors. Andre sølvbarrer har et motiv med torshammeren.
Ifølge Nordjyske Museer understreger det, at fundet er fra en periode i 900-tallet, hvor den gamle asatro og den nye kristendom eksisterede side om side.
En tid, hvor Harald Blåtand samlede det danske rige, som var meget afgørende for vores land, siger Torben Sarauw.
- Det viser, at det var noget af en brydningstid, både i forhold til religion, kongemagt og så videre.